NYHEDER 2015

Mange buler !

Stone med en fin 12´er

Øresund d. 26/12-2015

Endelig en dag med svage vinde og det skulle selvfølgelig udnyttes, så undertegnede var ude med Jesper W og Nikolaj Bielecki. Meldingerne var selvfølgelig sparsomme for de sidste par dage, men alligevel havde vi en god anelse om hvad vi skulle :-)

Som man kan se på vores Facebook-side lykkedes det os også at finde fiskene, endda i rå mængder. Buler optil 7 meter og mange mindre var spredt over et stort område. Forholdene var perfekte med en kraftig bundflod og svag overfladestrøm, så det kunne næsten ikke være nemmere. Vi havde rigtig mange op at vende i båden, dog ingen rigtig store. Vi fik dem optil 7 kg, og selvom det er 10+ére vi jagter var det en fornøjelig dag med masser af action og mange fine spisefisk.

Stone i ULK var også på vandet med os og han gjorde det vanen tro også godt, ene mand ! Han fik en 12´er og en masse fisk. Tillyke til ham :-)

Jesper Lyngsie

 

Øresund

Øresund d.21/12-2015

 

Det er kun lykkedes os at komme på vandet et par gange i december pga. arbejde og blæstVred

På vores første tur fangede Nikolaj Bielecki  sæsonens første måler på 14,2kg og Jesper ny båd rekord i lange på 3kg på

I lørdags var vi ude igen en stærk bundflod gjorde det svært men vi fik en del fine torsk op til ca. 7kg

Kim Jæger

First-Timer, trolling og grej

Smørum d. 8/11-2015

Vi har været på vandet et par gange for at teste udstyr, men også for at fange de jagende trollingtorsk, som er temmelig glubske og sjove at fange på det lave vand. Et fiskeri som er rigtig sjovt på de lette trollingstænger og/eller på kastestang, hvis man hellere vil det :-). Turbådene har haft virkelig godt kastefiskeri, og der er landet op til flere målere.

Vi har også fanget mange og rigtig mange fine fisk på 4-5 kg. Den største på 5.6 som Sebastian tog sig af. Måleren, som vi selvfølgelig jagter, lader vente på sig, og indtil videre er den eneste trollede målertorsk i teamet, stadig den undertegnede fangede i 2001 på Lovs Flak på 18.5 kg.

First-Timer er tilbage på 100 % hvad angår udstyr og teknik efter indbruddet i april :-) Instrumenteringen er udvidet med GARMIN´s nye CHIRP-ekkolodder, hvor jeg har valgt en 7410xsv samt en 7412xsv. De har begge ! tilsluttet en GT51 transducer. Det giver nogle unikke muligheder for at bestemme bulernes placering. Det forventer jeg mig en del af :-) Tak til Lars Nielsen fra GARMIN for en eminent sparring. De fleste har nok set hvordan cockpittet på First-Timer ser ud på FB (NASA-jollen).

Vi har yderligere fået monteret GARMIN´s autopilot og GARMIN´s XHD-radar. Det spiller og har været en ufattelig hjælp under trollingturene, må jeg jo nok indrømme Smiler stort.....

For at fuldende det hele, er der monteret nye lanterner, både navigation og toplanterne. Selvfølgelig købt hos http://www.marinetorvet.dk/, som altid er klar på at give gode råd. Nu er First-Timer er klar !!!!

Billedet viser en hård fight som skipper er ude i på en af trollingturene. Det sjove er at stangen som der er afbildet, er en Maximus trolling købt i http://hvidovresport.dk/forside.aspx . Både Kim og jeg købte den tidligere på året med henblik på at bruge den til Jig-fiskeriet efter torsk i sildestimerne. Det var da der virkelig blev fanget mange torsk i sildene. Carsten Faber overbeviste os dengang om dens fortræffeligheder, men vi fik altså først testet den forleden. Men at den kan bruges til begge typer fiskeri, er der ingen tvivl om :-) Rigtig fed stang med en suveræn aktion.

Jesper Lyngsie

 

 

MAXIMUS flexer

First-Timer

Smørum d. 10/10-2015 

Det er ikke meget lyd, der kommer fra os i øjeblikket. Det er vi klar over. First-Timer blev hevet op af vandet i starten af september, og har siden været i "dok" :-).

Siden indbruddet i april, har vi nødtørftigt fået båden til at virke, men i øjeblikket er vi igang med den store tur. Set-up´et på instrumentsiden ændres radikalt. Jeg har, bla, købt den nye 7410 xcv plotter med CHIRP ekkolod og har udfordret GARMIN på nogle parametre omkring tranducer opsætning. Jeg vil ikke skrive så meget om det endnu, for vi mangler de praktiske test. Men på prøveplan virker det :-) Lars Nielsen fra GARMIN har taget udfordringen op, og har udviklet forsøget :-) Men mere om det når båden kommer i vandet !

Men ellers er vi igang med at lave nye føringsveje, montere radar, autopilot ( Her er især Niko tilfreds, for så ved han at der skal satses efter laks :-)), men også eltavlen får en tur efter den var blevet smadret af vandalerne.

Motoren skal også have en omgang, og i den forbindelse var jeg forbi Tommy Stenbøg som er indehaver af Stenteq Marine i Frederikssund. Tommy er en flink person, som altid er klar på at hjælpe. Jeg har fået ham og hans Marineservice anbefalet af andre, hvor pålidelighed og kvalitet har været de ord der er påhæftet ham. Da jeg så ser værkstedet, bliver man klar over at forudsætninger for at udføre et kvalitetsarbejde, bestemt er til stede. Hallen er stor, ren og ikke mindst organiseret. Der er ikke unødvendig rod, gamle oliedunke og affald, som man ser mange andre steder, og alligevel er hallen fyldt med både, der arbejdes på.

I denne omgang skulle jeg bare bruge reservedele, men jeg glæder til at bruge Tommy til reelle services. Læs mere om ham på hjemmesiden http://www.stenteq.com/

Jesper Lyngsie

Garmin udstyr - et lille udsnit :-)

"Tropisk fiskeri" i Norge !

Å 14/9 2015

Min gode ven Hannes Ribbner, Chefguide i Å for Nordic Sea Angling, har i år eksperimenteret en del med overflade fiskeri efter Lofotens storsej. At sige han er lykkedes vil være en massiv underdrivelse, mange store sej op til ca 19kg har været en tur ved båden, bl.a. på popperfiskeri.

Nu er han også lykkedes med at tage nogle helt enestående billeder af sej-kog ved Lofoten, nogle med popperfiske, men også sej som tager makrel og flyver ud af overfladen.

Tillykke med det hele Hannes, du er kongen ! Tak for lån af billederne :-)

Ser vildt frem til at teste popperfiskeriet når jeg skal guide næste år, min båd er fyldt med 3 forventningsfulde fiskere på hver af ugerne, allerede nu :-)

 

NIkolaj Hjorth

Blåfinnet tun i dk

Skagerak 13/9 2015

Efter årevis med rygter og udokumenterede sightings, blev torsdag den 10/9 2015 dagen hvor man kan sige at blåfinnet tun med rimelig sikkerhed er dokumenteret i danske farvande.

Småbådsfiskeren Thomas Kolmorgen fiskede mørksej 28nm ud fra Hirtshals, de de store fisk jagede rundt i overfladen. Thomas fik både taget video og billeder. Selvom videoen viser fiskene på lang afstand, er der ingen tvivl om at der her er tale om voldsomt store fisk, som går fri af vandet. Thomas beskriver selv hvordan de så en blåfinnet tun komme svømmende i overfladen ved bådene, en fisk han estimerer til omkring de 200kg... Han var endvidere ikke i tvivl om, at hvis man havde haft grejet med til at fiske tunene, havde man fået nap. VIIIILdt spændende !!

Billedet er taget fra småbåden og viser en kæmpe hvirvel og et "hul" i vandet efter tunene.

Inden længe vil flere både givet begive sig ud i skagerak for at søge efter de blåfinnede tun, men mon ikke der skal noget held til, for at finde en sådan stime som tilfældet var her ?

Har man tungrej liggende, er der nok mulighed for at få det solgt i disse dage i hvert fald :-)

Nikolaj Hjorth

 

Øresund  4/9-2015

Jesper og jeg havde taget lidt før fri fra arbejde for at prøve at fange nogle af alle de torsk der bliver fanget mellem sildene for tiden ☺ det var kun etspørgsmål om hvor mange vi gad at fange så ville vi prøve at fange nogle makrel bagefter 😤 men sådan gik det ikke helt😯der var noget mere vind fra syd end der var lovet😢og vi kunne ikke finde torskene så det lykkedes os kun at fange 1😡makrellen  ville heller ikke samarbejde kun 2 stk. .så vi blev hurtigt enige om at vi hellere ville hjem og se landskamp som så var lige så ringe 

 

Kim jæger 

Buletur

Casper med PR 7.4 kg

Øresund d. 2/8-2015

 

Kim og jeg havde Michael og Casper med ud på den årlige torsketur. Sidste år havde vi rigtig godt fiskeri, og i år havde vi også fiskelykken med os. Vi var tidligt afsted og vejret var helt perfekt.

Torskene var også hjemme selvom de var svære at se og ikke stod i høje buler. Og da der samtidig løb modsat rettede strømme i flere vandlag, var der masser af udfordringer for kaptajnen :-)

Men vi var gode, både kaptajnen men også gasterne. Og især Casper på 14 imponerede, han fangede rigtigt godt og havde et godt blik for hvordan man bulefisker. Han slog også PR med en torsk på 7.4 kg, godt gået ! Michael fik dagens største på 8.0 kg, og vi fik rigtig mange fine mellemfisk. Faktisk er det en af det bedste ture med høj snitstørrelse, jeg lige kan komme i tanke om. Der var næsten ingen under 3 kg og de fleste lå mellem 5 og 7 !

Jesper Lyngsie

 

Billedmappe fra Å

Å, Norge 1/8 2015

Så har jeg fået skrevet lidt om mine uger på Nordic Sea Anglings nye destination; Å på Lofoten. Billeder er der også lagt, samt en opfordring til at skrive, hvis I vil vide mere om stedet eller måske have en plads i guidebåden når jeg tager afsted igen i Juli næste år. Å rocks !!

http://www.teamsvinet.dk/18953023

Nikolaj Hjorth

Test af ny makrelstang

Øresund d. 31/7-2015

Jeg har gået og kigget efter nye stænger til flådfiskeriet,og da jeg sidste år købte en brugt  7" Kinetic Signature gedde, som jeg er virkelig glad for, har jeg forsøgt at skaffe flere af dem. Desværre produceres de ikke mere. 

Jeg snakkede derefter med TC fra PIKE85, og han sagde at jeg kunne prøve Westin´s W3 Twitching-T, som han godt nok brugte til aborrefiskeriet, men som har en god aktion og rygrad.

Fredag var jeg så på vandet i forsøget på at fange makreller (og lidt torsk). Der løb en fornuftig strøm fra morgenstunden og derfor ankrede jeg op og satte stængerne med tobis som agn. Der gik ikke længe før jeg fik testet den nye stang og jeg er meget tilfreds med resultatet. Den flexer meget fint ned og der var stadig masser af overskud i forhold til de 700 grams makreller jeg fangede. Den findes i 2 udgaver hvor jeg har valgt 15-40 gram. Stangen er en 6.8", vejer 115 g ! Og med et lille multihjul, gerne low-profile, ligger det helt fantastisk i hånden

Læs mere om den her : http://www.westin-fishing.com/predator/predator-rods/w3-twitching-t.html

Der er mange makreller i sundet i øjeblikket, men langt de fleste er sildemakreller, og der skal fanges en del for at få dem over halvkiloet. Men hvis man vil fange mange er det ihvertfald meget effektivt med sildeforfang og en lille pirk og derefter søge efter stimerne.

Jeg sværger lidt til flådfiskeriet, både fordi det er hyggeligt, afslappende og rigtig sjovt at se flådet drøne nedad, når de store makreller hugger, men også fordi man sorterer de fleste af de små væk. Jeg endte med 25-30 makreller mellem 400- og 700 gram. Der mangler lidt af de store, men de skal nok komme :-)

Jeg havde også pirkestangen med, men havde taget den forkerte grejkasse med, så jeg havde ingen bulepirke ! Heldigvis var Lasse Thernøe også ude og jeg lånte et par af ham. Jeg fangede torsk optil ca 6 kg. Patrick som var med Lasse fik en flot måler på 11.4 kg og det var dermed den første sommermåler på Blackfish. Den har Lasse kæmpet godt og længe for, så et stort tillykke herfra

Jesper Lyngsie

2.uge skudt igang

Å 17/7 2015

opdateringer fra sidste uge blev hovedsageligt klaret på vores facebookside. Det går lidt hurtigere og tid har man ikke meget af som guide...

første uge gik godt; utroligt dejligt vejr, torsk op til 17kg, sej op til 15kg og et dusin fine flyndere op til 144cm og gode 40kg. Fremfor alt er det positivt med gennemsnitsstørrelsen på flynderne heroppe, har endnu ikke hørt om nogen som har fanget en under de 80 cm mens jeg har været her. Bedst af alt var det at følge spækhuggere nogle timer i weekenden, hvilken oplevelse ! 

Denne uge er startet med sejfiskeri, masser af målere som blandt andet er fanget på rigtigt lavt vand, helt ind på 8-10m vand - vildt fiskeri !! Største sej fik jeg på 112cm og 16.3kg, ny Teamrekord !!   Fik også en mere i samme størrelse, men den blev genudsat, de overlever desværre ikke vejningenen... En flynder på 118cm fik jeg også. Gæsterne var super glade for masser af storsej og har nu lidt ondt i ryggen .....

Nikolaj Hjorth

 

Skønne Å

Å, Norge 10/7 2015

så gik de to første dage på Å- og de gik godt ! 

Torsdag sejlede vi rundt om Værøy efter torsk og sej, det var ikke så nemt og vejret var lidt hårdere end lovet. Men vi fik torsk op til 17kg og sej op til 15kg, så topfiskene var ok. Mængden var lidt smal og flyndere fik vi ikke, trods at vi prøvede at fiske som de erfarne her siger man skal.

I dag skulle vi så kun satse på flyndere, vi fiskede fra morgen til kl 13 uden at få andet end et par småtorsk, samt miste en god fisk... Så sagde en af mine kunder som har sejlet med mig i mange år, at jeg skulle kigge på kortet og finde noget som jeg synes så rigtigt ud, i stedet for at føre de anvisninger vi fik. Jeg fandt et sted som så spændende ud, hvis det havde ligget i Havøysund og vi sejlede dertil.

det blev starten på et superfiskeri. I første drev, mistede vi to gode flyndere under udløb. I næste mistede vi også den første, men den næste landede  Lukas ; 123cm og PB 😊 I næste drev blev det dobbelt hug, en kunde mistede sin og jeg gav den jeg krogede videre til den anden gæst. Han landede en fisk på 128cm. Så gik det slag i slag, fiskene blev ved med at hugge. Vi fik fisk på 123-121-endnu et dobbelt hug 117 og 130cm samt 124cm til sidst. Derudover mistede vi fire flyndere mere under fight. Altså syv landede mellem 117 og 130cm samt 7 mistede. Det er vist det man kalder godt flynderfiske 😊 Nikos hedder den nye plads på Å 😄

torsk fik vi op til 12.5kg som bifangst og dagens lubbkung var desværre kaptajnen.... 😂

Nikolaj Hjorth

Kææææmpe torsk og afgang til Å

Ballerup 7/7 2015

Forleden dag fik jeg en billedbesked på FB fra Thomas Matzen, den indeholdt billedet af en erhvervsfanget torsk på ikke mindre end 54kg - i renset tilstand !!! Jeg har forsøgt at spørge lidt ind til den store torsk, men har endnu ikke fået så meget mere at vide, kommer der mere info skriver jeg. Billedet er ikke super, men man er ikke i tvivl om at det er en RIGTIG stor fisk i fin kondition :-)  Tak til Thomas for lov til at bruge billedet.

Imorgen skal jeg på min årlige guidetur til Norge med Nordic Sea Angling, så må familien holde fortet hjemme. Årets tur går til Å som er beliggende på spidsen af Lofoten, fiskepladserne er i høj grad de samme som benyttes fra Værøy, som ligger 15nm syd for campen. Primære mål bliver storsej og helleflynder, fiskeriet har været stabilt og godt for begge arter, så nu skal vejret bare arte sig.

Jeg vil opdatere på vores FB side; https://www.facebook.com/teamsvinet

Er i ikke allerede på med LIKE, så gør det og modtag notifikationer når vi opdaterer. jeg vil forsøge at opdatere kort på FB hver dag. Når jeg kommer hjem vil der naturligvis også komme en mappe med turbeskrivelse og billeder, på teamsvinet.dk

Bliver faktisk lidt spændende, at se noget andet efter 6 fantastiske år i Havøysund. Kommer dog til at savne folkene i Havøysund, vi må se hvad det bringer !!

Nikolaj Hjorth

 

Ny FB side Og målere

Ballerup 28/6 2015

Ikke meget fiskeri på det seneste, faktisk har jeg ikke været på havet siden min laksetur i første weekend af april.... 

Et par ture til den lokale mose efter skaller og suder med ungerne, er hvad det er blevet til. Nu lades der op, knægten og jeg skal inden længe en tur til NSA destinationen Å på spidsen af Lofoten. Den tur har jeg fine forventninger til, da fiskeriet har været vældigt stabilt deroppe hele dette år. flynder og sej vil være det primære mål.

Kim og Jesper har imidlertid være afsted på sundet nogle gange og det er blevet til en række torskemålere i starten af Juni. Billeder kan i se på vores nye facebookside; Team Svinet fishing Den kan findes via følgende Link; https://www.facebook.com/teamsvinet

Tanken er at vi vil lave lidt liveopdatering fra vores ture her, samt mindre post i stedet for at bruge nyhederne. Tanken er ikke at stoppe med bruge nyhederne her på teamsvinet.dk men vi tænker at nogle af de kortere nyheder som vi ikke får lagt op, vil kunne komme hurtigere og oftere afsted gennem FB. Gå endelig ind og like siden, så I får opdateringer. Der vil naturligvis blive opdateret fra min Norges tur i sommer 😊

I starten af denne uge modtog jeg en mail, fra en gruppe som skal til Havøysund og ønskede svar på forskellige spørgsmål i forhold til grej, jigs osv. desværre kom jeg til at slette mailen på min mobil, hvilket betyder at den definitivt væk... Så skriv endelig igen, vil gerne hjælpe !!

mvh Nikolaj Hjorth

Sommer torsk

8.3 kgs sommertorsk

Øresund d. 25/5

Kim, Jesper og jeg selv var på sundet mandag morgen. Dagen forinden havde fiskeriet været særdeles godt, hvor der blev landet flere målere, bla en 17.3 fra den svenske turbåd Linda ! Lang tid siden at der er fanget så stor en sommer torsk ! Men mange flotte mellemfisk var også en del af fangsterne

Vi havde ikke det samme fiskeri, strømmen var vendt og det var ikke en fordel. Men vi havde stadig en 50 stk oppe og vende i båden hvor den største var 8.3 kg. Klagenberg var også ude og han lykkedes med at lande en måler på 10.6 :-)

Jesper Lyngsie

Bundmaling af First-Timer

Ganløse d. 17/5-2015

Vi har brugt et par weekender til at bundmale First-Timer. Et tidskrævende job hvor udfordringen var at den skulle males mens den stod på trailer.

Men Kims arbejde, ElectroCare, gav os lov til at låne et værksted så vi kunne lave en fast opstilling, der gjorde at alle sideruller kunne afmonteres og vi på den måde kunne male over det hele. :-)

Jens fra Marinetorvet.dk var fra start indblandet i processen og rådgav os. Da det var første gang båden skulle behandles, skulle bunden have 4 gange primer og 2 gange bundmaling. Puha ! Så efter rensning, spartling og afslibning var det bare at komme igang. Vi lavede den aftale med Jens, at tage rigeligt med og så aflevere alle de uåbnede bøtter tilbage. Fed ordning. Hvis der nogle der skal igang med det samme, kan jeg kun anbefale at bruge Marinetorvets ekspertise

Herunder kan i se de produkter vi brugte

Affedter :

http://marinetorvet.dk/viskategori.asp?intActiveMenuChild=347

Primer:

http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=4081

Bundmaling:

http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=5338

Mht tyveriet fra vores båd, er det selvfølgelig politianmeldt, og da radaren har nogle unikke kendetegn, kan den let genkendes...........

Jesper Lyngsie

Det færdige resultat

Ny storfisker ?

Ballerup 15/5 2015

ingen opdatering længe, vi har ikke været på havet den sidste måneds tid. Desværre blev det kun til den ene laksetur, vores ven som vi har lånt båd af fik mekaniske problemer og værre endnu, så blev First-timer udsat for tyveri. Folk som ikke kender forskel på dit og mit, har været og stjæle en række effekter fra båden, blandt andet vores Garmin Radome og AIS 😠 det betød også at de klippede en masse kabler over, sandoverflade de manglende effekter var der en del arbejde med at få GPS og så videre til igen at fungere - virkeligt irriterende.

laksesæsonen har i øvrigt budt på meget blandet fiskeri, der er fanget mange store laks, men der har også været mange dage hvor selv de skrappe har haft svært ved at fInde godt fiskeri. Fiskeriet har været ret spredt, måske pga vejr og vind ? I sidste uge blev der der landet et antal over 20kg oppe ved Hasslø området. En tysker skulle efter sigende også have fanget 3stk laks over 20kg ved Rugen, på samme dag !! Der kan man da tale om at være lykkens pamfilius, det sker da vist aldrig igen....

for vores vedkommende , har min tur med min yngste knægt på 4 år til mosen, været den eneste fiskeaktivitet som er løbet af stablen. det var en stor succes og knægten fangede egenhændigt sine første skaller samt en suder,som dog krævede lidt hjælp fra farmand 😊 fantastisk at se fiskeglæden hos en lille pode, når de glinsende fisk kommer på land - far ser potentiale !

Kim og Jesper er i dag på Vandet efter torsk, men ved ikke lige hvordan det går, mon ikke der kommer en rapport over weekenden, hvis de fanger noget interessant.

nikolaj Hjorth

Årets første laksetur

Smygehamn 5/4 2015

så blev det tid til årets første laksetur ombord på Fru Andersen. Det var perfekt trollingvejr og udover en defekt selvstyre, så det ud til at blive en god dag.

området vi havde udset os på forhånd blev nået og vi fik grejet i vandet. Efter en times tid, fik vi et dobbelthug og landede 2 fisk mellem 4 og 6kg - god start ! Næste gang vi rundede punktet nappede en 7-8kgs som dog stod af efter et atletisk spring tæt på båden.

så gik der en tid før vi igen havde kontakt, men da kontakten kom var der aktion; først gik den ene dipsy, så racede tyven afsted og til slut gik også den anden dipsy. Det var tydeligt at fisken på tyven var størst, så den fik lov at vente til de mindre fisk tættere på var fightet. De to første fisk var igen 5-6kgs fisk, så da vi nåede til tyven var det med forventning om at fisken som stod ude på 500fod var større. Fisken leverede en god fight med et antal udløb og 4 spring hvor den var helt fri af vandet - fantastisk at se 😄 i båden kunne vi veje den til 11.5kg og dermed årets første +10 fisk.

efter at have alt grej inde da vi ramte en kæmpe gang ålegræs lige efter hugget, sejlede vi igen ind i området som gav fisk. To sideplanner i samme side går næsten samtidig. Det er dog små fisk som hurtigt afkroges i vandet.

Næste tur rundt går Riggen i 30 fod og efter endnu en fin fight kunne jeg nette en fin laks på 10kg rent.

Nu manglede blot sidste mand i båden at komme over de 10kg. Vi sejlede igen ind i området, men efter to vendinger var der stadig intet hug. Jeg stod og kiggede på stængerne, da jeg bemærker et hug uden kogning på tyven. Da jeg tager stangen i hånden og ændrer blinkets rytme falder hugget med det samme og jeg kan give stangen videre til gasten som kort efter kan lande endnu en laks på 6kg.

herefter satte vi en waterWolf på den øverste stang på riggen og en halv time senere gik klemmen og vi kunne lande endnu en laks på 5-6kg. Har ikke set videoen, men det bliver sjovt ! Det var i øvrigt et dobbelthug, hvor fisken på den øverste rig i modsatte side, vandt friheden inden den nåede båden.

supertur på en dag hvor en del både havde svært fiskeri. Nogle gange skal man bare ramme området...

bedste agn på dagen var Danish Lure (3) og toby (2)i kobber samt Big ed (2)og breakpoint (3) i Åmål.

Nikolaj Hjorth

Hjemme igen...

Sørøya 2/4 2015

Så er vi hjemme igen, efter en super tur med Nordic Sea Angling.

De sidste dage levede ikke helt op til fredagen og lørdagens fiskeri, måske også begrundet i "mæthed",  men Jespers båd fik samlet et par 30+ fisk mere. Dermed endt vi med 18stk 30+ torsk i vores to både - det havde vi nok stilet os tilfredse med inden turen ;-)

Jeg laver snarest en turbeskrivelse samt et galleri af holdets MEGA-torsk. Tænk alle mand på holdet med nye personlige rekorder på torsk....

Billedet viser den nye teamrekord for team svinet; 34.5kg - vi slog i øvrigt den stående rekord på 31.5kg hele 5 gange på turen !!

Til morgen har Mads Sylvest landet en torsk på 40.5kg deroppe....

Nikolaj Hjorth

Ouuups, We did it again.....

Sørøya 29/3 2015

i dag har vi hviledag, efter endnu en siiiindsyg dag igår...

Vi fandt igen de store på samme plads som fredag. I min båd tog jeg gassen af båden på pladsen og straks tonede de store madammer frem på loddet; et minut senere voldsom flex på alle fire stænger og op kom der 3x25+ torsk - den sidste mistede vi 20 meter fra overfladen, den så ud til at være den største...

Over dagen samlede vi igen et stort antal +20 fisk. I min båd blev det til en 30.8 til Durup, 31.4 til Mogens, 32.8 til mig samt 31.4 og 33kg til Kimse. 5 over 30kg i båden ?!

 

I Jespers båd fik han selv ny PR på 32.5kg, det fik Jørgen Dumle også på 33.5kg :-)

derudover er der så alle dem lige under 30kg, i min båd er mere end halvdelen af vores 20+ torsk også over de 25kg - et helt uvirkeligt fiskeri.

15 over 30kg har vi nu og stadig to dage tilbage , alle mand i bådene er over de 30kg 😊

Nikolaj Hjorth

Teamrekorden slået to gange på en dag i torsk !

sørøya 27/3 2015

i dag kom vi for alvor i torskene !

kort fortalt, så fik vi 47stk over 20kg i de to både, de 23 over 25kg og 7 stk over 30kg.

Rent team-mæssigt, så fik Jesper en lige under 30kg, Kim en over teamrekorden på 32.85 og Nikolaj en på 30 samt en på 34.5kg som er ny Teamrekord !

Dr død AKA Thomas Hansen, fik imidlertid en større en den på 36kg han fangede igår; 37.1kg står overliggeren nu på !!

ny tur imorgen, drengene sover:-)

 

Nikoslaj Hjorth

Øresundsture

Øresund 9/3 2015

Drengene var på sundet et par gange i løbet af weekenden. Det gav ikke det vilde fiskeri; torsk op til 9.7kg. En del fisk oppe nordpå, men uden størrelse.

På Vandia kom en fin torsk på 18.3kg i torsdags, det var Anders fra Team navia som fangede den.

En erhvervsfisker landede tillige en pighvar på 8kg i øresund, tilmed en 3kg i samme garn.

Selv hører jeg laksen kalde i dette vejr, men må nok vente til efter Skreifiskeriet :-)

Er i øvrigt ved at sortere ud i mit lager af jigs. Har i flere omgange købt lidt stort ind, for at få portofrit fra Sverige. Nu har jeg så andre favoritter, så de ligger bare og kigger i deres indpakning. Så står I og mangler noget kan I skrive på Nikolaj@teamsvinet.dk - mange storm jigs i 264g, rigtigt fin flynderjig, helt nye og de fleste i indpakning. Men også lidt andet forskelligt, skriv til mig så ser vi på det.

Nikolaj Hjorth

Ny gadget og første lystfisker-kaffetorsk fra Sørøya

Ballerup 6/3 2015

Tiden nærmer sig for vores tur til Sørøya efter skrei. Vi har tidligere brugt vores Gopro en del i Norge til diverse optagelser, hvilket det er super til. Det har dog sine begrænsninger under overfladen. Til landingsbilleder er det fint, men længere nede er det lidt bøvlet.

Det er nu løst med den nye Gadget "Waterwolf" !  Vi har erhvervet et stk af dette strømlignede kamera som bruges lige over agnen under fiskeriet og dermed kan benyttes, til at se reaktioner fra fisken ved hugget. Det bliver viiildt fedt ! Vi håber at kunne vise noget fed film, når vi er hjemme fra Sørøya igen.

Kameraet er faktisk til at finde til meget fornuftige penge, hos Stubs Diskeudstyr kan det købes til 995kr, hvilket må siges at være meget rimeligt. Vi har tillige erhvervet en accesories pack, som giver forskellige muligheder for fastgørelse af kameraet i båden.

Her er et link, hvis andre er blevet nysgerrige omkring denne nye gadget, som i øvrigt er dansk :-)  http://www.stubs-fiskeudstyr.dk/water-wolf

På Sørøya er de første kunder ankommet og det medførte på første fiskedag, den første torsk over 30kg !  32kg vejede den præcist og derudover fik båden ca ti over 20kg. Vejret ser skidt ud for de næste dage, men fiskene er der !!! GLÆÆÆÆDER mig til slutningen af marts hvor vi skal afsted :-)

Nikolaj Hjorth

Forårsfornemmelser

Ballerup 2/3 2015

Det blev ikke til noget fiskeri for teamet i weekenden, andre projekter tog tiden... Jeg har blandt andet skrevet vores årsberetning for 2014, den kan læses her; http://www.teamsvinet.dk/11441685

Der meldes imidlertid om masser af torsk oppe i det nordlige øresund, heriblandt kommer der jævnligt en måler, Men som det plejer at være med forårsfiskeriet, skal der nok fanges 50-100 torsk for at få en måler i snit...

Vi håber at det bliver til en tur i weekenden, men intet er sikkert.

Jeg nåede lidt forberedelse af forårsfiskeriet i weekenden, da jeg var inde og erhverve teamet nye sideplannere. Valget er faldet på hjemmelavede sideplannere i stil med great White, som de fleste kender. Disse er imidlertid fremstillet rustfrit og skulle køre væsentligt bedre ud. At de tilmed har en fin pris og virker til at være til at se i bølgerne, gjorde valget enkelt. Vi glæder os til at prøve dem i det kommende laksefiskeri. Skulle nogen være interesserede I selv at købe et sæt eller to, kan I tage kontakt til mig, så kan jeg formidle kontakten.

Vi fik, som billedet viser, også et par nye skeer med. Bliver spændende at teste i Østersøen :-)

Der er i øvrigt et fint fiskeri efter laks for tiden, god størrelse på fiskene og de fanges fra Møn til Simris når vejret er til det. Lover godt for sæsonen !!

Nikolaj Hjorth

Fuser i bæltet

Storebælt  22/2 2015

Lørdag blev brugt i Storebælt på torskejagt. Det blev en eklatant fuser med tre torsk op til 5kg i båden på 6 timers fiskeri, i det konstante regnvejr...

Fra sundet har jeg hørt om en 17kg lørdag i det nordlige øresund, men ikke noget om hvad der er sket søndag. Den næste uge veksler mellem meget vind og ok vejr. Det lugter lidt af ustabile forhold både med vind og strøm, tror vi har brug for lidt stabilitet for igen at få rigtigt godt fiskeri...

Nikolaj Hjorth

Sløvsind og målere !

Øresund 20/2 2015

Dårlig opdatering, så her kommer lidt opfølgning på de sidste ti dages tid;

Vi havde et par ture i sidste weekend. Fiskeriet var ikke nemt, men nu og da stod der lidt fisk. Meget tid gik med at lede efter dem. Vi landede 4 målere, 2 til kimse og 2 til nikos, største på 12.25kg. Skipper var også tæt på at komme på tavlen, men mens han fightede sin fisk, fik en pirk fra en anden båd fat i hans fisk og da begge mand hev i hver sin retning, mistede Jesper sit kroghold... Kort efter kom den op ved den anden båd, med et stort mærke efter Jespers krog. De vejede den til 13.9kg. Lidt sur måde at miste en måler på, men det skal siges at der intet var at klandre den anden båd for. Uheldet kunne ikke forudsiges og de tilbød os endog at få fisken, hvilket vi afviste. Begge juniorgaster, Sebastian og Lukas, var med i weekenden - og begge beviste at teenagere kan sove overalt, både med hovedet cockpitet og med hovedet liggende på rælingen- ret fantastisk 😉 de nåede ikke over målet, men dejligt at have næste generation med ude ! På et tidspunkt er det jo meningen at de skal tage over og bære vores grej ombord, samt sejle os rundt på vandet mens vi fortæller gamle anekdoter og drikker jægerthe....

Der kom lidt spredte målere over weekenden, også nogle +15 fisk.

I løbet af ugen har vi ikke været ude. Der er dog fanget en del målere fra turbådene, men vejret har gjort fiskeriet noget svingende. Lidt stabilitet, så skal det nok komme ret kurs !!

 

Nikolaj Hjorth

Havfiskegrej til salg !

Måløv d. 10/2-2015

 

Forleden blev jeg kontaktet af en gammel kamerat, der ville høre om jeg ville hjælpe ham med at sælge lidt grej til primært havet. Det var hans far, der ikke længere havde overskuddet til at komme afsted. Først tænkte jeg, at det var jo bare at sætte en annonce i DBA el.lign steder, men har nok revurderet den opfattelse.

Jeg tænkte at der kunne jo være noget jeg selv kunne bruge, så var ude hos ham igår. Og der fik jeg en lektion i hvordan man passer på, og ikke mindst opbevarer og systematisere sit grej ! For det første, er det den største private samling jeg har set, og alt var pakket sirligt i kasser, mapper, æsker, bokse osv. Alt var som nyt, selv det der var brugt. Når der var købt en pirk, var der købt 2. osv

Jeg bad ham om at sende nogle billeder og vi er startet med pirkene, men i samlingen er der alt hvad man skal bruge til næsten alt fiskeri, hvadenten det gælder øresund, revet eller norge. Der er lagt nogle billeder ind i menuen til venstre "Grej-Bixen". Der er lynet - dråben - steeldiver - gadusen - og mange flere i  optil 550 g. Thomas kan kontaktes på mobilnr og tingene skal afhentes i måløv.

Jesper Lyngsie

Vind og få fisk

Øresund d. 7/2-2015

Kim og jeg forsøgte os i lørdags med en tidlig morgentur inden vinden for alvor tog til. Det var ikke nogen succes. Ganske få fisk og ingen store. Turbådene havde det også svært. Bliver spændende at se hvad vinden har gjort ved fiskeriet !

Jesper Lyngsie

Kim med en tidligere 11.6´er

Nok en måler

Øresund d. 5/2-2015

First-Timer var på vandet torsdag. Vi havde fint fiskeri 2 mand og havde omkring 30 fisk oppe at vende, mange fine mellemfisk mellem 7 og 10 kg og en enkelt over på 11.6 kg. Nr. 19 efter nytår. En god overfladestrøm drillede de fleste.

STORMEN havde en enkelt over på 12.3 og turbådene fik også nogle stykker :-)

Vejret ser ikke så godt ud for weekenden :-(

Jesper Lyngsie

En måler på en svær dag

Øresund d. 30/1

Teamet har været ude en enkelt gang de sidste par dage, og fiskeriet var den dag meget svært. Næsten ingen fisk, vi havde ikke dyppet pirken de første 3 timer. Der skete lidt efter frokost hvor de stillede sig en enkelt time, og der lykkedes det os at få en enkelt over på 12.25 kg. Mads var den dygtige.

Jesper Lyngsie

Forrygende fiskeri og et tilbageblik

Øresund d. 29/1-2015

Øresund oplever et forrygende fiskeri i øjeblikket. Der fanges mange fine fisk og bla havde FYRHOM med Pryds ved roret 15 over målet igår. Men også JAWS, med flere, gør det godt. På lavere vand er drivbådene også godt med, så der er fiskeri for enhver smag i øjeblikket.

Det er måske det bedste fiskeri i de sidste 10 år og jeg fik også en sjov mail fra teamets gode ven, Magnus fra Landskrona. Han sendte et billede af en torsk han fangede for præcis 10 år siden. 28.5 kg er godt nok en kæmpe, gad vide om den kan overgås her i den bedste sæson længe set :-). ?

Jesper Lyngsie

Efter at have læst ovenstående som Jesper har skrevet, må en gammel elefant som jeg da lige tilføje at den weekend også er af speciel betydning for team svinet !  Jeg var nemlig på Stevns om søndagen, hvor jeg for første gang så Jesper Lyngsie. Han fiskede fra sin warrior og jeg vidste ikke hvem han var, men uden at vide det førte han den båd jeg fiskede på, Hustler, direkte til "torskereden". Jeg spottede Jespers båd i tågen, præcist som vi skulle til at give op, så gav vi den lige et sidste forsøg. Jeg fangede i løbet af et par timer store fisk, med 20.5-21.3 og 24kg på toppen. Sikke en dag....

Dagen før, havde jeg som dækshjælp på Bonito gaffet 3stk torsk over de 20kg, på tur med BG bank. I en af småbådene ved siden af, landede Kim Jæger en øresundstorsk på 23.1kg !! Til dato den største øresundstorsk teamet har præsteret.

SIKKE en weekend !!   

Nikolaj Hjorth

5 målere til First-Timer

Øresund d. 25/1-2015

Weekend + kongevejr + meldinger om 20+´ere = mange joller !

Jeg tror ikke jeg nogensinde har set så mange joller på vandet, som det var tilfældet igår. Alt hvad der kunne flyde var på vandet ! Så bliver der kamp om bulerne om man kan lide det eller ej. Jeg synes at det er sjovest at finde selv, selvom vi også kigger på hvad andre gør !

Tilgengæld var forholdene så tilpas svære, en kraftig bundflod det meste af dagen, fik fiskene til at trykke sig meget hårdt mod bunden. Det var der en del, der ikke kunne se, kunne vi erfare :-) Rimelig sjovt at sejle lige bag en jolle, smide pirkene på noget der lige er sejlet over og så få 4 first-timere Cool. Der hygger vi os Smiler stort.

Og vi var gode, i al ubeskedenhed ! 5 over blev det til, den største på 13.1 til Jesper W. Han fik også en 10.1´er. Kim ramte 2 på hhv 12.8 og 12.1 (tak for tålmodigheden hos Peter O). Skipper ramte dagens første på 10.0 rent til den gode side. Derudover havde vi 10 mellem 8 og 10 kg, hvor de 2 var på 9.9 Vred. De fleste af de store svømer stadig rundt der ude :-)

Stone i ULK fik 4 over til 13.6, STORMEN fik 2 optil 12.7. Ved at HOBITTEN fik ihvertfald en på 12. SVÆRD havde en på 17, og FYRHOLM fik også en enkelt. Christian Klagenberg i TYVEN gjorde det rigtig godt igår og havde 6 over til 15.5 kg. Godt gået af Christian !

Jesper Lyngsie

 

Jesper med 10.1 kg

Så kom 20´eren i sundet

15.3 fra HOBBITTEN

Øresund d. 23+24/1-2015

Efter 2 dage på vandet, skulle job og ømme muskler plejes, men man burde nok have bidt smerterne i sig ! Fredag var det igen kongevejr og kongefiskeri ! Igen stod fiskene samlet og endda fra morgenstunden. HOBBITTEN sejlede lige ud i en 5-meter og så var de igang.Cool Godt fiskeri hele dagen igennem resulterede i 3 over optil 15.3 til Jimmy og co. (billedet)

Lørdag var det ikke jollevejr og det profiterede turbådene sig af. På SVÆRD blev der landet 11 målere, men da en af dem rundede 21 kg var det ligesom højdepunktet på dagen. Sæsonbedste i sundet er den ihvertfald ! Men også Hans Hagerup på FYRHOLM tog for sig af retterne. 10 målere med 4 over 15 kg taler sit tydelige sprog, godt gået !

Jesper Lyngsie

BUMBUM !!

Øresund 22/1-2015

Torsdag var vi selvfølgelig på vandet igen. Denne gang var det Jesper V og Andreas Aggerlund som var med. Andreas var med i sin egenskab som fotograf fra magasinet Fisk og Fri, og vi har tidligere talt om han skulle med ud og opleve bulefiskeriet, tage nogle gode billeder og samle lidt materiale og indtryk til en artikel. Og da vejr og fiskeri var i top kom aftalen hurtig i hus :-) Iøvrigt var Andreas´ kollega, Jens Bursell ude med Stone i ULK, og jeg har hørt at det, er der kommet en del fantastiske billeder ud af :-)

Fiskeriet startede lidt sløjt, fiskene stod spredt oppe i vandet, og vi forsøgte os nogle andre steder uden held. Men stille og roligt samlede fiskene sig, ikke i monsterbuler, men i gode solide 1- og 2-metere. Igen i dag var snitstørrelsen fantastisk, vi have ikke mange under 4-5 kg, men de var svære at ramme. Jeg synes jeg aldrig helt fik læst det i dag, men en del af forklaringen var selvfølgelig også at de flyttede sig hurtigt rundt, torskebasserne. Alle andre havde det da også svært :-)

Alligevel lykkedes det os at have en 40 stykker oppe at vende i båden, og vi fik også sat de fleste af de store ud igen. I dag havde vi 5 målere på dæk. Bla måtte Andreas overlade kameraret til en anden, da hans egen 13.5´er skulle foreviges. Skipper selv tog dagens største på 13.6 kg. Vi skulle ind og sætte  af og overvejede om vi lige skulle tage en time mere. Det gjorde vi, og det var en god beslutning idet Jesper V også nåede at komme på tavlen med en 12.5´er, der dermed blev hans fødselsdagsmåler. Kan man få en bedre fødselsdagsgave ? Så serien kom til at blive : 12.3 - 10.6 - 13.5 - 13.6 - 12.5

Der blev fanget en del målere i dag. Bla var Stone og Bursell helt ustyrlige og landede ikke mindre end 7 over målet med en top på 17 kg. Den er, efter vores oplysninger, den største indtil videre i 2015. Godt gået !!. HOBBITTEN fik 3 og der er givet flere  målere fra de andre både.

Billedet er fra i onsdags, og viser genudsætningen af Kims 16.5´er, virkelig skønt at se det store dyr svømme afsted. Jeg venter lige på billeder fra fotografen så jeg kan oploade fra i dag

Jesper Lyngsie

BUM !!

Øresund d. 21/1-2015

Vi har været 2 gange på vandet lige efter stormens raseren, ikke noget godt valg idet vi stort set ikke har set skyggen af en fisk. Lidt ærgeligt for der var faktisk blevet fanget rigtig godt fra turbådene inden besøget af "Egon", så tendensen havde været lovende.

Til gengæld har de sidste par dage vist sig fra Øresunds allerbedste side, både hvad angår vejret, men så sandelig også fra fiskeriets side ;:-) Og TEAM SVINET har selvfølgelig deltaget :-). Onsdag var jeg ude med Kim, Jesper V og Sebastian. Vi startede tidligt i et område der havde været gode meldinger på dagene forinden. Men en hurtig melding fra en venlig sjæl, fik os til at ændre kurs. Vi havde dårlig gasset ned inden vi rendte en i en massiv 5-meter, blodrød, klart store fisk ! Der gik ikke mange sekunder før der var flex ombord på First-Timer !

Den første måler ramte hurtigt dækket, en smuk 13.3´er til Kim, og de næste kom hurtigt efter : 13.0 til Sebastian, 11.5 til Kim, 13.9 til Sebastian. Jesper og jeg hang lidt i bremsen, men det lykkedes også os at komme på tavlen med en 10.1´er til Jesper og en 11.5´er til skipper. Kim rundende dagen af med en rigtig madamme på hele 16.5 kg, en rigtig flot fisk som dermed er vores årsbedste.

Der var rigtig mange fine mellemfisk og vi havde en hel del mellem 8 og 10 kg, et helt fantastisk fiskeri. Vi sluttede dagen med de 7 over. Vi ved at Stone i ULK havde 5 over, og der er også landet flere på nogle af de andre småbåde. STORMEN havde 4 optil 15 kg. JAWS gjorde det godt med 7 over, SVÆRD havde også fine 5.

Vi kunne genudsætte de fleste af de store, bla den på 16.5. Et fantastisk syn at se den svømme ned mod bunden igen. Vi opfordrer alle til genudsætte de store fisk igen, så vidt det er muligt, og kun tage de gode spisefisk med hjem :-)

Jesper Lyngsie

 

Kim med 16.5 årsbedste

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Arne Kruse Nielsen | Svar 24.04.2015 05.25

Hej fiskefolk. Ja havet enormt. Husker jeg selv fangede hel sæk fjordtorsk Grønland til slædehundene. Dybere nede enorme hajer+blæksprutte kampe om føden.

sep | Svar 03.04.2015 14.42

Fine torskehistorier....

Nikolaj Hjorth 23.04.2015 11.46

Takker Sep

martyn Christensen | Svar 03.04.2015 12.56

Der er allerede lavet GMO laks og de bliver store,gad vide om der sluppet nogle GMO torsk løs

Nikolaj Hjorth 23.04.2015 11.46

Nope, de har bare mad nok og så bliver de fisket bæredygtigt, så de opnår den rette alder og dermed deres optimale størrelse

Arne Kruse Nielsen | Svar 02.04.2015 23.42

Hej fiske folk. Så lige kæmpe torskefangst 47 store i 30 kg klassen, umiddelbart så de ud til at være fyldt med rogn altså 1.000 vis rollinger

Nikolaj Hjorth 23.04.2015 11.44

Hej Arne
Prøv at sætte dig ind i mængden af skrei i det nordlige Norge, det er det eneste bæredygtige torskefiskeri i verden. At de har rogn, er uden betydning

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.08 | 22:32

Det var en kort långa :) Att hitta större är nog ingen större match :D

...
04.04 | 18:31

Givet fordi din plotter er i forkert datum. Alle vores positioner ligger i wgs84. Tjek systemopsætning på din plotter.

Mvh Nikolaj

...
04.04 | 18:03

Hej.
Hvordan kan det være at når jeg søger på koordinaterne er dem i østersøen alle i esrum sø? søger på denne side.:)

...
29.11 | 22:41

Alle positioner ligger i WGS84, bruger du et andet system, vil positionen forrykke sig 😊

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE