ARTIKLER

Her kan du læse de artikler som er skrevet og publiceret af fiskere fra Team SVINET.

Følgende artikler ligger nedenunder:

Bulefiskernes møde med stillehavets sprintere(2006)

Grejerfaringer, Mexico(2006)

Stillehavets storvildt, Mexico 2007(2007)

Verdens bedste torskefiskeri (2010) 

Bulefiskernes møde med stillehavets sprintere

Den 23. januar 2006 var en dato vi længe havde set frem til med spænding. Det var datoen for vores første fiskedag i Zihuatanejo, Mexico.

 

Min makker Kim Jæger og jeg, anser os selv som erfarne havfiskere på dansk saltvand. Vi har vores del af havkatte, langer, sej og store torsk på samvittigheden,- også rigtigt store.

Hyggen ved samværet var intakt på vores ture, men fiskeriet havde ikke mere så mange overraskelser som tidligere på dansk territorium.

Valget stod for os imellem nye norske græsgange eller at åbne for et helt nyt kapitel af fiskeri; Big game…

 

Efter at have læst beretninger og set billeder fra Zihuatanejo blev valget sat i perspektiv;

Heldragt eller badeshorts ?

Sjap eller sol ?

Tørfisk eller tacos ?

Træg vintertorsk eller supersprintende sailfish ?

Sagen var klar ! Vi skiftede Nordeuropas mørke, blæsende frostdage ud med Mexicos vindstille tropeklima.

 

Det var en laaang flyvetur, men efter en godnats søvn (takket være air condition !) var vi i den grad klar til at opleve de kræfter som tropernes fisk besidder.

I tusmørke gik hele gruppen i samlet trop mod havnen for, at gå ombord i de både vi havde fået tildelt. Luften var tyk af forventning…

 

Efter en times sejlads satte skipper Ramon, og hans hjælper Luis, grejet.

Det bestod af 5 kraftige havstænger monteret med store Penn International hjul. Hjulene var udstyret med rigelige mængder nylonline i tykkelsen 0.80-0.90mm.

På en enkeltkrog blev en agnfisk, i død tilstand, påsyet. Processen blev udført med stor omhu og hver enkelt fisks bevægelse i vandet, blev nøje vurderet inden den blev firet ud bag pangaen.

 

To af stængerne blev trukket til siden af store paravaner, to andre stod

I hver sit hjørne af båden.

Den sidste var ikke monteret med agnfisk, men med en stor teaser.

En form for endegrej som kunne minde om en overdimensioneret blæksprutte, hvis formål det er at vække fiskenes opmærksomhed.

Teaseren hopper konstant i kølvandet.

 

Vi trak agnene i godt to timer uden nogen kontakt. I vores umiddelbare nærhed, altså indenfor synsafstand, fik 2 andre både dog kroget sailfish.

Skipper trak agnene rundt i det område som havde givet fisk og stemningen ombord var spændt.

To kontakter førte desværre ikke til krogning, men hurtigt blev nye agnfisk monteret og firet ud bag båden.

Min makker og jeg havde trukket lod om det første hug, en lodtrækning som var faldet ud til min fordel.


Da skipper sprang ned til stangen i bagbordsside og gav et solidt modhug, var jeg i den grad klar !  Jeg havde monteret mit fightbælte og glædede mig til, at få fornemmelsen af den store fisks kræfter overført fra stangen til mine arme.

Min makker greb hurtigt videokameraet, men nåede ikke at starte optagelsen. Hjulet tilhørende styrbordsparavanen skreg mens en sailfish dansede på halen ca. 80 meter bag båden.

Hvilken start på turen !

Vi sad side om side i hver vores stol med havets storvildt som værdige modstandere for enden af linen.

I godt 25 minutter sad vi med brede smil og nød vores beslutning om at tage til Mexico, mens vi beundrede de sølvreflekterende fisk som jævnligt viste ekvilibrisme i stillehavets rolige overflade.

Oplevelsen af en sailfish som, kæmpende for sit liv, forsøger at frigøre sig fra krogen, ved springende at kaste hovedet fra side til side skal ikke læses,- den skal ses og mærkes !

 

Fiskene vejede begge mellem 90 og 100 lbs. De blev efterladt i deres rette element efter behørigt, at være blevet foreviget med glade fangere.

 

Dagen bød på yderligere 4 kontakter, en resulterede i krogning og landing af en sailfish på 80 lbs.

Foruden fiskene oplevede vi havskildpadder, delfiner og hvaler…

Vi havde begge fået opfyldt vores primære mål på turens første dag !

 

Det gav muligheder for ompriotering af grejet.

Normalt anvender vi ikke nylonline til andet end forfang, vores tunge fiskeri i Danmark foregår med fletline.

Tanken om at kunne føle hver enkelt af sejlfiskens bevægelser gennem fletlinens udtalte mangel på fleksibilitet, tiltalte os begge.

Vi havde hver medbragt et tungt havsæt fra DK bestående af Penn Prion 30 lbs stang og Penn Formula 15kg hjul, fyldt med 0.38mm Dynacable fletline.

Efter en kort samtale med vores skipper, som ikke havde noget at indvende, blev vi enige om at det skulle være vores primære grej de følgende dage.

Vi var naturligvis klar over at linens manglende elasticitet kunne koste fisk, men funderede at vi måske kunne vinde lidt ved bedre krogninger ?

 

Derudover fortalte vi vores skipper at Dorado stod meget højt på vores ønskeliste, så kunne chancerne forøges ved at vælge område efter dem var det fint med os…

 

De følgende dage bød ikke på dorado, men vi fangede endnu 7 sailfish. 5 af dem blev fanget på fletline og forskellen var præcis som vi havde håbet.

Oplevelsen var mere intens, specialt fiskenes hovedkast fremkaldte store reaktioner i 30 lbs stangen. Men også udløbene føltes anderledes.

Grejet havde ingen problemer med at håndtere fiskene, endda med et kraftoverskud. Således følte vi os sikre på at det ville kunne håndtere væsentlig større fisk end de sailfish op til 100 lbs som vi fangede.

Vi oplevede ikke at miste fisk efter krogningen var foretaget af skipper og stangen givet videre til os, de som blev mistet røg omkring tilslaget. Det skal tilføjes at vores lille forsøg, naturligvis intet beviser i forhold til fletlinens egenskaber til big game. Tillige skal det nævnes at ingen andre bruger fletline i Mexico…

 

 

 

En af de mistede fisk var en dorado, på vores anden sidste dag. Den nåede at danse på halen i få sekunder og var så væk. Skipper anslog fisken til ca 25 lbs.

Den første vi havde haft kontakt med, ærgelsen var naturligvis stor. Men den skulle forstumme på turens 8. og sidste fiskedag…

 

Vi satte om morgenen kurs mod det område hvor vi dagen før havde haft kontakt til dorado. Der var meget flydende tang i området hvilket udgør en sjælden mulighed for skygge for mange små fiskearter.

Og hvor der er små fisk er der som bekendt også store….

 

Efter kun 45 minutters fiskeri blev overfladen brudt 60 meter bag båden. Skippers hårde tilslag blev straks besvaret af en hvinende bremse, fletlinen blev brutalt flået af multirullen.

”Mahi-Mahi !” råbte skipper.

Mahi-mahi er mexicanernes kælenavn til dorado/guldmakrel, det er egentlig hawaiiansk og betyder ”stærk-stærk”….

Jeg havde allerede fightbæltet på og fik stangen fra skipper, mens min makker gjorde videokameraet klar.

Fisken piskede af sted og trak anseelige mængder line af hjulet. Heldigvis havde jeg påspolet mellem 500 og 600 meter, så udløbet gjorde mig ikke nervøs.

Det gjorde de gentagne spring til gengæld, indenfor de første par minutter var fisken ude af vandet 5-6 gange. Så snart den var ude af det våde element sprællede den så stangens rystelser fik mig til, at ligne en mand med et middelsvært udbrud af Parkinsons syge.

Efter gårsdagens oplevelser lå frygten for igen at miste fisken lige under overfladen, specielt når den søgte op over vandet i halsbrækkende forsøg på at demontere agnkrogen fra sin kæbe…

 

Sejlfiskene havde, mellem deres krafteksplosioner, stået stille i et jævnt træk i overfladen. Den taktik som doradoen fulgte var væsentlig anderledes, den var det ene øjeblik til bagbord, så styrbord, så i luften, så gik den dybt og nu og da i et udløb i diametralt modsatte retning end vores styrede kurs. Den stod ganske enkelt ikke stille, men lagde konstant et kolosalt pres på grejet og mig !

Efter 20 minutters dynamisk fight mente jeg at fisken var ved at være træt og klar til landing. Jeg lagde hårdt pres på den og fik den ganske tæt på båden.

I det klare vand kunne vi nyde fiskens utrolige farver mens den kom nærmere. Vi synes begge at fisken så stor ud, men det er svært at bedømme fremmede arter i vandet. Vi var dog ikke i tvivl om at den var over 20 lbs, som havde været den størrelse vi havde håbet på.

10-15 meter fra båden stoppede samarbejdsviljen, fanden tog ved fisken som, efter 4-5 spring helt ud af vandet, tog omkring 100 meter line i et udløb.

Sådan rullede kampen frem og tilbage i samlet 40 minutter. Jeg troede mange gange at sejren var min, men blev igen og igen overrasket over denne fisks enorme styrke og vilje.

Til sammenligning kan jeg fortælle, at ingen af kampene med sejlfiskene oversteg en halv time. Trods det at de var væsentligt større.

 

Efter 40 minutter var fisken imidlertid klar til landing, skipper havde fundet et gaf-lignende instrument og en kølle frem fra gemmerne.

Da han, ved hjælp af nylon-forfanget, fik den trukket helt ind til siden, slog han 2 gange ”gaffen” mod fiskens side. Dog uden at få fat, til gengæld havde fisken igen fattet alvoren i situationen og brugte sin sidste kræfter på et desperat udløb.

Den nåede kun ca 30-40 meter væk, kræfterne var sluppet op. Men den brugte hvad den havde i sig og holdt afstand til båden i endnu 7 minutter før den igen kom helt hen til siden.

Denne gang havde skipper til min store skræk skiftet taktik, hans hjælper fik med sin hænder fat om haleroden på fisken mens skipper havde fat i nylonforfanget. Sammen hev de nu for at få dyret ind over rælingen.

Det var dømt til at gå galt, det ved enhver småbådsfisker med bare lidt erfaring med store fisk…

Det gjorde det bare ikke !

Fisken kom i båden efter i en periode på 50 minutter at have sat mit nervesystem på adskillige prøver, med bl.a. mere end 25 spring helt fri af vandet. Det er uden tvivl mit livs fisk indtil videre !

Jeg ville gladelig undvære 5 sejlfisk for en enkelt Dorado af denne kaliber.

 

Det sætter fiskens kræfter i relief, at den blev fanget på samme grej som sejlfiskene.

Efter en obligatorisk krigsdans og et utal af billeder, blev den billedskønne fisk vejet til 38 lbs.

En fin fisk, men de findes meget større…

Samme dag fangede en anden fisker fra vores gruppe, John Lau (JSK) en større dorado. Desværre fik han den ikke vejet.

Min fisk blev fileteret og ligeligt delt mellem skipper og mig. Min del spiste gruppen til fællesmiddagen på den sidste aften.

Dorado er en fremragende spisefisk og kan varmt anbefales !

 

I disse kolde vinterdage, varmer jeg mig jævnligt ved at se fighten, som jeg har i sin fulde udstrækning, på video…

 

Vi ses i Zihuatanejo, Mexico…….

 

Nikolaj Hjorth, Atlantik Travel.

 

 

 

 

 

Grejerfaringer, Mexico

Hej alle håbefulde fiskere på næste hold til Mexico !

 

Jeg var med på det netop hjemvendte hold fra Zihuatanejo.

Synes lige at jeg ville skrive et par ord om mine oplevelser mht grejet til fiskeriet derovre.

 

Off-shore.

Min kammerat og jeg delte 10 sailfish op til 95lbs og 2 Dorados op til 38lbs. Halvdelen blev fanget på skippers Penn international hjul med nylonline og resten på vores Penn formula 15kg blot fyldt med 0.38mm dynacable fletline.

Vores oplevelser var at det var en væsentlig sjovere oplevelse, at fighte fiskene på fletlinen pga den mere direkte fight. Når så store fisk fightes på større længder nylonline, forsvinder den direkte kontakt til fisken efter min mening i nylonens elasticitet.

Dette er min første erfaring med biggame, så mere erfarne vil måske have indvendinger mod fletlinen. F.eks. at der mistes flere fisk, det var dog ikke umiddelbart tilfældet for os. Vi fik alle de fisk som blev kroget ind til landing.

De stænger vi brugte var Penn Prion 30lbs i 8` som vi også selv medbragte, de kunne med kraftoverskud matche de fisk vi mødte.

 

Inshore.

Vi brugte ambassadeur 10.000 med fletline 0.38mm. Mindre kunne have gjort det, men vi så på muligheden for hvilke fisk vi kunne være heldige at få på bl.a. Roosterfish op til 30kg.

Som stang kan jeg varmt anbefale Penn´s Nevercrack 8´. Den brugte vi med succes. Den er prisbillig og har virkelig rygrad, men også fuld aktion i stangens længde. Tal med Jesper Høg i Grejboxen.

 

Hvad angår endegrej fiskede vi kun med woblere, blæksprutter og agnfisk. Vi havde også meget andet med, men fiskede efter skippers anvisninger/valg af grej i vores box.

Vi prøvede dog at kaste med pirke og makrelforfang ned i store stimer af bonito´s i overfladen (mågesjov). Vi opgav dog efter en halv times tid hvor skipper, på vores anvisninger sejlede fra den ene stime til den næste. Ingen fisk huggede, måske pga det klare vand ??

 

Håber I kan bruge vores erfaringer til noget..

 

Ha´ en supertur !

 

Mvh Nikolaj Hjorth

Stillehavets storvildt

 

 

I uge 6 og 7 rejste jeg, som guide for Atlantik travel, med et hold fiskere fra Jysk småbådsfiskeklub og en sjællandsk familie, 11 personer i alt var vi taget afsted til det mexicanske fiskeparadis Zihuatanejo.

 

Zihuatanejo er en typisk fiskerby som er beliggende på den mexicanske stillehavskyst, ca. 200 km nord for Acapulco.

Rundt om, og bag byen, tårner de kaktusbesatte bjerge sig op.

Men nede i bugten er det palmetræer og sandstrande der dominerer.

Byen har et væld af gode restauranter, både originale mexicanske og mere turistprægede. Specielt fiskeretterne er hele rejsen værd !

Mexicanerne er et imødekommende folkefærd som gladelig udveksler erfaringer og oplevelser med fisketurister som os, en dejlig forandring fra de oplevelser man typisk får på europæiske turist-destinationerne.

 

Vi havde 10 overnatninger i Mexico og 6 fiskedage hvor vi parvis fiskede fra såkaldte superpangaer.

Superpangaer er 25 fods mexicanske big game både, som bruges til trolling efter arter som marlin, sejlfisk, guldmakrel, hajer, gulfinnet tun og mange andre.

 

Offshore.

Trollingfiskeriet efter ovenstående arter foregik i almindelighed 5-20 sømil fra land og gav de brave fiskere mange fine oplevelser.

Alle fik sejlfisk i løbet af turen, nogle flere end andre. Den største på 110lbs landede Jens Soelbjerg fra JSK.

Men også turens yngste deltager, 18-årige Helle Riber Rasmussen, landede en flot sejlfisk på 85lbs !

 

Det blev også til nogle af de fantastisk fightende guldmakreller, eller som mexicanerne kalder dem; Mahi-mahi, hvilket betyder stærk-stærk på hawaiiansk.

8 stk op til 25lbs, mange af dem endte deres dage på vores spisebord. Tilberedt på hyggelige mexicanske restauranter langs stranden.

Guldmakrellen er en fantastisk spisefisk, som man godt kan ærgre sig over ikke er en del af den danske fauna !

 

Hajer blev der også fanget. Området er ikke kendt for større hajer, men har en udmærket bestand af black shark. De bliver ikke voldsom store, men kan dog veje op til ca. 40kg. Vi så ikke større landet end ca 12-15kg.

Tit findes hajerne i nærheden af drivtømmer på åbent hav. Her kan de jage de mindre fisk som søger skygge under drivtømmeret.

Vi fangede en håndfuld hajer op til 15lbs.

De er ikke store fightere, men smager helt fantastisk !

Og så der jo noget over at have fanget et eksemplar af så fuldendt et rovdyr som hajen. Man bliver grebet af ærefrygt når man ser fisken komme i det klare vand langs bådsiden…

I flere tilfælde så lystfiskere hajerne hugge den levende agnfisk !

På trods af at de ikke er voldsomt store, skal man bestemt ikke tage fejl af deres aggressivitet når de kommer op i båden. Fiskene blev også behandlet med behørig respekt af skipper, som ikke skulle have fingrene for tæt på de trængte hajer.

 

Stillehavets vand var i de uger vi fiskede lidt koldere end det normalt er på den årstid.

Det betød en smule lavere intensitet i fiskeriet efter sejlfisk og dorado, men til gengæld en væsentlig højere frekvens af landede Blue marlin end normalt.

Der blev landet marlin hver dag i den tid vi var dernede, op til 8 stk på samme dag !

Den største fisk fra perioden var 750lbs !

Vores gruppe fik desværre ikke en marlin. Men Atlantik-holdet efter os, som vi nåede at fiske sammen med en enkelt dag, landede på deres første dag efter en blue marlin på 300lbs !

Den stolte fanger var Henrik Kruse, en mand med lange arme…..

Marlinen huggede på en levende, downrigget makrel, som marlin oftest gør.

Efter hugget tog den store fisk utallige lange udløb og Henrik måtte kæmpe hårdt for at vinde line tilbage på hjulet blot for at sætte den til igen og igen. Kampen bølgede frem og tilbage ude at fisken viste sig de første 2 timer.

Så kom den til gengæld til overfladen, den udførte springserier og var ude af vandet ca 15 gange !

Når man vurderer den kraftanstrengelse det er at fighte en fisk i den størrelse, skal man husk at tillægge temperaturen på ca. 35 grader, en skyfri himmel med solens ubarmhjertige stråler og det faktum at der næsten altid er vindstille i området….

Efter 3½ time havde Henrik fået fisken så tæt på båden at skipper kunne konstatere at krogen sad yderligt i fiskens mund. Han forklarede endvidere at det var årsagen til den lange fight, sidder krogen dybt bliver kampen oftest kortere.

Han var ikke tryg ved krogningen og forfangets tilstand, derfor blev en stang rigget til med en større krog som blev sat i hovedet på fisken.

Henrik kunne nu ikke mere mærke sine arme,- han var nødt til at give stangen videre.

Fisken tog endnu et langt udløb og to kammerater hjalp hinanden med, synkront, at pumpe Henriks fisk ind mod båden.

Efter 4 timer sprang forfanget på den oprindelige krog og fisken reagerede med at voldsomt udløb på den tilbageværende stang. Den tømte næsten spolen, der blev reageret hurtigt på båden som bakkede i retning af fisken.

Med måske omkring 100 meter line tilbage på spolen stoppede marlinen og stod stille i dybet. Den var nu blot tung, meget tung !

Så tung var den, at en mand måtte hive i nylonlinen som pegede vertikalt mod bunden, mens en anden måtte køre linen på hjulet.

Sådan kæmpede de med fisken som dødvægt den sidste times tid.

Efter 5 timers kamp kunne de gaffe marlinen, sætte et stykke reb i den og være 3 mand til at hale den ombord……..

 

Inshore.

Når nu der var tale om småbådsfiskere fra JSK, skulle der naturligvis fanges nogle forskellige arter. Derfor brugte gruppen også en hel del tid på at fiske med woblere eller live bait mere kystnært, såkaldt in-shore fiskeri.

Fiskeriet kastede mange fine fisk af sig indenfor en del arter. Det er tit lidt mere aktionpræget end trollingfiskeriet efter havets kæmper længere til søs.

 

I år var usædvanligt mange sardiner trukket helt ind i selve Zihuatanejo-bugten, hvilket naturligvis tiltrak opmærksomhed fra rovfisk…

Der var et usædvanligt godt fiskeri efter store Jack Crevalle, også kaldet yellowtail, inde i bugten.

En del af os brugte fast 30 minutter hver morgen på at trolle efter dem med rapala-woblere. Desværre foregik fiskeriet inde mellem sejlbåde som lå for anker, hvilket betød nogle tabte fisk. Yellowtail er en fisk som kæmper benhårdt, det er helt normalt at fisken efter hugget dykker og tager 100-150 meter line i et lynhurtigt udløb !

Kommer linen her i cambolage med en ankerkæde er spillet tabt. Det kostede en del gode fisk i den tid vi var i Mexico. Tillige blev en del fisk mistede p.g.a. den, af nød, stramme bremse, for at imødegå problemerne omkring de mange forhindringer.

Der kom dog 15 fine yellowtail i bådene under fiskeriet. Flotte eksemplarer som lå mellem 7 og 9.4 kg.

Det er fisk som giver minimum et kvarters tovtrækkeri med rækker af voldsomme udløb på 12 lbs grej. Virkelig en oplevelse af de eksotiske fisks fantastiske styrke.

 

Den flotteste in-shore fisk på turen var ubetinget Erik Rou´s Mexican Neddlefish på 7kg og 150cm ! (verdensrekorden er 10kg)

Neddlefish fanges typisk på mindre levende agnfisk som ganske langsomt trolles efter båden.

Vi havde kontakt til en række af de større neddlefish, men desværre er fiskens næb tæt besat med syleskarpe tænder. De klippede ganske enkelt linerne over !

Forsøgte man sig med et stålforfang fik man ikke hug. Det klare vand er flot, men afslører meget..

 

En 8kg´s guldmakrel på lettere kastegrej som Bjarne Pedersen fik, er dog bestemt også en oplevelse man husker !

Vi brugte også tid på at fiske efter den ultimative in-shore fisk; Roosterfish.

En fisk som fighter helt uforligneligt og kan nå vægte op til ca 40 kilo…

Desværre ligger højsæsonen for Roosterfish længere fremme på året og det lykkedes os ikke at overliste nogen denne gang.

 

Målrettet tur efter Stillehavets storvildt; Tun, Marlin og Roosterfish

Efter samtaler med de mexicanske kaptajner har vi besluttet næste år at lave en tur som er målrettet mod at fange netop Roosterfish, Marlin og Yellowfin Tuna.

Yellowfin Tuna kan nå vægte op til et par hundrede kilo og er den hårdeste fighter man møder i offshore fiskeriet. Ofte tager de lige efter hugget lange udløb lige i dybet, en medicin som har kostet knækkede stænger når kulfiberen ikke kan følge tunens hidsige acceleration…

Det kolde vand i maj bringer blæksprutterne ganske tæt på land, i deres ”kølvand” følger de gulfinnede tun. Specielt de store tun fra 200 til 350lbs skal fanges i maj måned.

Vi forsøgte en enkelt gang, på den netop overståede tur, at sejle 40 sømil til havs i et forsøg på at finde dem, men det er vanskeligt i februar måned og lykkedes desværre ikke. En båd mistede dog en efter et langt ”smerteskrig” fra hjulets bremse.

Det hold som fulgte os havde held til at fange et enkelt eksemplar omkring 80lbs !

I maj skulle fiskeriet være godt, her er chancen størst for at møde de store tun fra 200 til 350lbs, ifølge de lokale skulle afstanden også være mere overkommelig  !

Der fanges dog  mange tun som ligger i størrelsen 40-60lbs.

 

Samme kolde vand bringer de største koncentrationer området ser af Blue Marlin ind.

Ifølge en af de ”lokale” amerikanske eksperter, Ed Kunze, er maj den absolut bedste måned til Black og Blue Marlin !

 

Roosterfish topper også i Maj-Juli, så der skulle tillige være gode muligheder for at få et trofæbillede med denne fantastiske fisk !

 

Turen ligger ikke helt datofast endnu og der kan komme ændringer, men vi sigter på perioden 3.-14. maj 2008.

Ifølge de lokale skippere i Zihuatanejo er der på det tidspunkt tillige et glimrende fiskeri efter jack crevalle, sailfish og dorado, om end det ikke er højsæson for disse arter.

Lyder turen som noget for dig og har du lyst til at høre mere, er du velkommen til tage kontakt til mig på tlf 61165477 for en uforpligtende samtale. Bedst efter kl 14.

 

Du kan også se nærmere på turens præmisser ved at klikke ind på Atlantik Travels hjemmeside:                 http://www.atlantik.dk/

 

Skulle I have lyst til at se flere billeder fra vores tur ligger der mere end 100, både af fisk og af alt det andet som Mexico kan tilbyde, på hjemmesiden:

 

www.123hjemmeside.dk/teamsvinet                  Klik på MEXICO 2007 GALLERI

 

På samme hjemmeside kan I også læse artiklen om fighten med en dorado, som var mere end almindelig uinteresseret i at komme op i båden og den usædvanlige landing af den.

Klik på ARTIKLER

 

 

Fiskerhilsner

 

Nikolaj Hjorth, Atlantik Travel.

Verdens bedste torskefiskeri

Verden bedste torskefiskeri !

(Af Nikolaj Hjorth)

 

Breiviksfjorden ligger ved Norges fjerde største ø; Sørøya.

Geografisk befinder vi os på toppen af Europa, med ganske kort distance til det mere kendte Nordkap.

Vinteren kan byde på nordlys og flotte sneklædte bjerge i den barske natur.

Men kulden er ikke så voldsom som man måske kunne formode, med tanke på at Sørøya befinder sig noget nord for polarcirklens begyndelse.

Golfstrømmen løber lige forbi øen og sørger for at temperaturen holder sig mellem -5 og +5 grader Celcius i marts måned, altså omtrent forhold som en ordinær dansk vinterdag. Mod slutningen af marts og i april, kan den endog være højere endnu.

 

Breiviksfjorden er dog kendt for noget andet end nordlys, den er nemlig af mange anerkendt som Norges vigtigste gydeplads for torskearten skrei.

Skreien, som ligner en ganske ordinær torsk, lever sit liv på åbent hav og ofte på store vanddybder.

En gang årligt samles arten dog i nogle af det nordligste Norges fjorde, i særlig grad samles mange fisk i Breiviksfjorden på Sørøya, for at sikre artens overlevelse.

De første samles i januar, men på grund af det begrænsede dagslys starter lystfiskeriet efter dem først i slutningen af februar.

Fiskeriet kan strække sig langt ind i april måned. Helt hen i maj fanges der faktisk stadig torsk fulde af rogn ved Sørøya.

I april er mængden af skrei/torsk ligeså stor som i februar/marts, men da har en del af fiskene smidt deres rogn og dermed en del af deres vægt.

Torskene har samledes her i århundreder, men de sidste år har deres antal faktisk været støt stigende.

I 2009 var det helt ordinært at sejle rundt med torske-stimer på 30-40 meters højde under båden !   Det som mange torskefiskere drømmer om, når de hører erfarne fiskeskippere fortælle om ”gamle dage” på øresund, med monsterbuler og stortorsk til alle.

2010 kan blive det bedste år længe, da finanskrisen indirekte gjorde at torskefiskeriet i lange perioder var lukket for erhvervsfiskerne i 2009.

Lagrene af torsk blev fyldt op uden at efterspørgslen fulgte med, herefter lukkedes erhvervsfiskeriet til pris og efterspørgsel var stigende.

 

Kæmpe torsk !

Nogle andre steder i Norge vil givet melde sig i koret af områder som mener at have den største koncentration af gydetorsk. Falder talen alene på størrelsen af gydetorskene, vil der dog næppe være nogen som sætter spørgsmålstegn ved Sørøya som den ultimative lokalitet til rigtigt store torsk.

Finder man en stime bestående af udelukkende store fisk, kan oplevelsen føles nærmest uvirkelig. Det skete på den tur jeg guidede i marts 2009.

En torskestime som var 30-40 meter høj blev fisket, med det resultat at vi i løbet ca. 45 minutter havde 20 målere med 3 torsk over 20kg oppe at vende i båden. Vi landede ingen fisk under 9kg fra denne stime.

Mængden af gydetorsk i 2009 var enorm, men det kunne nu og da være svært at finde stimerne som udelukkende bestod af store fisk. Vi fik dog landet 90 målere til 4 mand på 4½ dag.

Under skreifiskeriet i 2008, fandt ejeren af Nordic Sea Angling sammen med 5 fiskekammerater også frem til stimer med enorme mængder af stortorsk.

På 4½ dages fiskeri fangede de mellem 300 og 400 målere hvoraf de 19 var over de 20kg.

Alle fiskene over 20kg samt mange af de andre, blev fanget på 2 af dagene. Begge disse dage måtte de stoppe fiskeriet på grund af smerter fra belastningen af ryg, ben og arme under fighterne med de store torsk…

”Værst” af alle er dog turen i 2005, hvor en af de destinationens mest trofaste lystfiskerturister, Christer Mårtenson, sammen med to kammerater drog på havet med en af de lokale erhvervsfiskere. De fangede på 6 timer mere end 80 torsk over 10kg.

De 38 vejede over 15kg og den største nåede hele 30,2kg…

Erhvervsfiskerne fanger regelmæssigt torsk over 40kg, de største dokumenterede når endog forbi de 47kg !  (Se billede her: http://www.finnmarkdagblad.no/nyheter/article896578.ece)

Der tales om endnu større fisk blandt de lokale, men ovenstående kan der føres bevis for.

I 2009 fangedes der en torsk på 39kg på stang, som er tilmeldt som ny Europa-rekord.

Den stående Europa-rekord på 37.52kg er i øvrigt også landet ved Sørøya, ligesom den norske rekord på 37.50kg er landet på destinationen .

Indehaveren af den norske rekord, søgte lykken og tog ud igen året efter på samme dato; den 20. marts. Her lykkedes det ham at lande en torsk med præcis samme vægt som rekorden fra året før, altså en tangering !......

Fiskene blev landet i 1992 og 1993.

Hvem skal mon blive den første til at lande en torsk fanget på stang over de magiske 40kg ?

Stedet det skal gøres er ingen i tvivl om,- det bliver ved Sørøya.

 

Teknik

Fiskeriet efter de store gydetorsk adskiller sig væsentligt fra det fiskeri som bedrives i øresund.

Først af alt, så er næsten samtlige fisk kroget inde i kæften. Under den tur jeg guidede i 2009, vil jeg mene at under 5% af torskene var fejlkroget. Det skyldes især den meget selektive teknik som bruges under fiskeriet efter torskene.

Dette betyder også at næsten alle torskene genudsættes, dette er intet problem hvis blot fiskene får lov til at trykudligne 5-10 meter under overfladen. De få som ikke overlever, er et festmåltid som ikke lader sig måle med vores egen danske torsk fra de indre farvande.

Som nævnt står torskene ofte i gigantiske stimer, de største fisk befinder sig dog altid i toppen af stimerne.

Derfor fiskes der ganske varsomt med store gummi-jigs i stedet for pirke. Disse sænkes ned mod stimens top men stoppes undervejs, for ikke at nå for dybt i stimen.

Når toppen nåes, spindes jiggen lidt ind og sænkes evt. langsomt mod stimen igen.

Oftest er den dog inhaleret af en svær torsk længe inden det bliver aktuelt…

Det kan være en fordel at benytte multiplikatorhjul med linetæller eller fletline som er indfarvet med meter-indikationer. Herved kan man sænke sit agn til præcis den ønskede dybde.

Selve udrustningen som bruges, kan fint være et normalt øresundssæt bestående af en pirkestang 20-30lbs samt et multihjul med en god bremse og 200-300 meter fletline.

Hvilken jig man ønsker at bruge er meget individuelt, men Kinetic kommer med en nyudviklet en af slagsen på markedet i det nye år som der er store forventninger til.

De skal i almindelighed veje mellem 150 og 400 gram, samt være udstyret med stærke kroge til de store fisk.

Bulernes placering i vandet kan også adskille sig fra det fiskeri vi kender hjemmefra.

Ofte ”svæver” bulerne midt vandlaget, i stedet for at stå klinet til bundet som vi kender det fra øresund. Der har endog været eksempler på at torskene har stået så højt i det klare vand, at lystfiskerne har kunne udvælge hvilken storfisk de ville sænke deres agn ned til… 

Den store forskel er imidlertid at disse fisk nemt kan fanges oppe i vandlagene.

Dybden er oftest mellem 40 og 100 meter. Men som nævnt fanges fisken ofte midt i vandet.

Bunden torskene findes på om vinteren er flad og blød. Området er slet ikke et område som holder fisk på andre årstider, hvor torsken oftest findes på toppe og skrænter længere til havs.

Afstanden fra havnene til fiskepladserne er ganske kort; 5-20 minutters sejlads fra havnene alt afhængigt af hvor der fiskes og hvilken camp man bor på.

 

Uerfaren med sejlads og fiskeri efter de store torsk ?

Dette fiskeri kræver ikke store kvalifikationer som lystfisker, men kan dyrkes af de fleste som har prøvet at fiske lidt torsk fra en kutter i Danmark.

Udover bådene som udlejes til grupper af kunder som fisker på egen hånd, er der en guidebåd som på alle ture sejles af en guide som har erfaring med sejlads i området.

Derudover kender han til fiskeriet efter områdets store torsk og er til rådighed for hjælp med teknik og andet, selvom han også selv fisker på turen.

Dette er naturligvis det rigtige valg for dem, som eventuelt ikke føler sig klar til at sejle en båd i det barske miljø eller som vil være sikker på at have en kompetent skipper/lystfisker i båden.

Båden er tillige lidt større end de øvrige, hvilket betyder en smule mere stabilitet.

Der er ingen mérpris påhæftet denne service, blot et først til mølle princip.

Flere af perioderne i den kommende sæson, som strækker sig fra slutningen af februar til slutningen af april, har stadig pladser i guidebåden ledige.

 

Nordic Sea Angling

Nordic Sea Angling, som formidler fiskeriet ved at udleje både, bolig og transport som pakkerejser, har med 5 års erfaring på Sørøya et rigtigt godt grundlag at gennemføre fiskerejser på.

Bådene som der fiskes fra er store, synkefri 23½ fods aluminiums-joller med kraftige 135hk påhængsmotorer. De er udstyret med godt og tidssvarende elektronisk udstyr som farve-ekkolod, GPS, VHF radio og radar, samt masser af gode detaljer som stangholdere, tag og vindspejl mod vejret og stuverum til grej o.a.

Fiskecamps ligger placeret tæt ved bådene i de to havne Breiviksbottn og Sørvær.

De har renseborde med rindende vand, tørrerum, køkken til madlavning o.s.v.

Transporten består af flyrejse til Alta og herfra transport i egen bus det sidste stykke til Sørøya.

Yderligere information fås ved at kigge på hjemmesiden nordic.sea-angling.se

Hjemmesiden kan vælges med dansk tekst.

Her kan findes tips om fiskeriet, billedgallerier, specifikke oplysninger om både og udstyr samt opnås kontakt for yderligere oplysninger eller booking.

 

Vær velkommen i Stortorskens rige !

 

På Nordic Sea Angling´s vegne

 

Nikolaj Hjorth

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.08 | 22:32

Det var en kort långa :) Att hitta större är nog ingen större match :D

...
04.04 | 18:31

Givet fordi din plotter er i forkert datum. Alle vores positioner ligger i wgs84. Tjek systemopsætning på din plotter.

Mvh Nikolaj

...
04.04 | 18:03

Hej.
Hvordan kan det være at når jeg søger på koordinaterne er dem i østersøen alle i esrum sø? søger på denne side.:)

...
29.11 | 22:41

Alle positioner ligger i WGS84, bruger du et andet system, vil positionen forrykke sig 😊

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE