NYHEDER 2012
Isen ved at være væk
Øresund 21/2 2012
Så er First-Timer ved at være fri af isen i Vedbæk. Den ligger inderst i havnen, så selvom havneindløbet var frit i weekenden var der stadig ca 8 cm i inderhavnen.
Også idag var isen så tyk, at det ikke ser ud til at være muligt at få den ud før weekenden....
Fiskeriet på sundet har fortsat som de forgående uger, fint med fisk men et stykke mellem målerne.

I vores gæstebog har nogen efterlyst at vi skal skrive mere, måske endda også være mere på vandet.
Det er jo altid en prioritering, nu har valget været nemt de seneste uger da First-Timer har siddet fast i Vedbæk havn og Svinet ligger på en trailer uden hjul, da vi er ved at skifte lejer.
Men udover det, så føler vi ikke en forpligtelse til at tage ud for at komme med en melding. Vi skriver gerne om det meste af vores fiskeri og deler det med "lystfisker-Danmark", men der har også tidligere år været ting vi ikke deler øjeblikkeligt, hvis ikke vi syntes det var fordelagtigt.
Vi tager ej heller på havet, hvis ikke vi har tiden eller fiskeriet som foregår ikke er som vi ønsker det. Sæsonen har jo været ganske god i år, men der har været maaaange mellemfisk og færre målere. Det er ikke udpræget et fiskeri som vi opsøger.
Kort sagt, så skriver vi om det fiskeri vi laver når det er oplagt, vi skal jo ikke fylde spalter og sælge det. Har forståelse for at alle gerne vil høre mere om hvad der sker derude, men det er jo ikke vores ansvar som sådan.
Noget som mange kunne gøre, var at sende os en melding når man har været ude, så skal jeg gerne skrive om det her. Altså en erfaringsdeling med teamsvinet som medie i stedet for et krav om nyheder fra os :-)

Denne weekend tog jeg til Sverige og skød et vildsvin i stedet for at fiske, sådan prioriterer man jo som man vil :-)

Nikolaj Hjorth
Pirke og is
Øresund 14/2 2012
Jeg var i dag en tur ude ved Vedbæk havn for at kigge på is-situationen.
Uden for havnen er der faktisk forholdsvis frit, der er ganske vist drivende is men ikke sammenhængende.
Men i havneindløbet er isen virkelig mast sammen. Umiddelbart ser det ud til at flagerne står fra bunden og op i 3 meters højde, der skal nok en del vind og varme til at få åbnet Vedbæk for sejlads.
Erhvervsfiskerne der stod derude var noget irriterede over at være "fanget" i havnen, de talte om at alt isen kom på én nat - mon så ikke den også kan forsvinde på en ?
En af dem gik over havneindløbet mens jeg stod der, så det er stadig ret stabilt.

Ellers er dagen gået med at pudse pirke, så nu er der også en god håndfuld hjemmelavede 400gram´s pirke klar til det lidt lettere bulefiskeri :-)

Nikolaj Hjorth
Nationalpark Øresund ?!
Øresund 13/2 2012
Der debatteres for tiden om muligheden for at kreere en nationalpark øresund.
Øresund betragtes af mange som et unikt farvand, hvor specielt livet på bunden har haft glæde af forbud mod trawlfiskeri siden 1932.
Forbuddet er imidlertid ikke begrundet i beskyttelse af maritimt liv, men derimod at farvandet er stærkt trafikeret. Med nutidens navigationsudstryr, kunne man frygte at dette forbud kunne lempes eller helt fjernes. Dermed ville naturen igen kunne udsættes for de overgreb som trawlfiskeri udgør.
Det kan imidlertid undgåes ved at Øresund får status som nationalpark.
der er dog en række teknikaliteter samt politisk vilje som skal overståes og findes inden øresund kan nå så vidt.
Ideen er dog fremragende !!!
Eneste minus er, at garnfiskeri ikke nødvendigvis bliver forbudt i en evt. nationalpark. Det kunne man godt ønske sig, hvis lystfiskerturisme for alvor skal slå igennem. Ingen tvivl om at potentialet findes.
Læs mere her: http://hd.se/skane/2012/02/13/oresund-foreslas-bli-marin/

At isen ikke liige forsvinder ses tydeligt på billedet herunder. Det er taget i mundingen af Rungsted havn søndag eftermiddag. Et par ældre fiskere stod iøvrigt ved havneindløbet og talte om, at det var godt 50 år siden de sidst kunne gå henover indløbet....
Imorgen smutter jeg en tur til vedbæk og kigger til First-timer :-)

Nikolaj Hjorth
Tø-vejr
Øresund 12/2 2012
Fiskeriet på øresund har fortsat med at kaste maaange torsk af sig. Der er målere i blandt, men det minder vel lidt om marts fiskeri på de nordlige pladser.
First-Timer ligger stadig i tyk is, så intet fiskeri for os.
Nu skulle tøvejret imidlertid komme, endda med temperaturer så isen givet vil forsvinde hurtigt.
En venlig ment advarsel skal være, at overvejer man at sejle ud i jolle de næste dage, skal man ikke kun bekymre sig om is i havnen.
Man skal huske at mange bugte o.lign. er fyldt med is. Når tøvejret får isen til at brække og strømmen fører den med sig, kan man i båden blive mødt af massive mængder drivis på åbent vand. Det er ikke en situation man skal ønske sig, har prøvet det...
Så tænk Jer godt om derude og undlad at tage unødige chancer :-)

Nikolaj Hjorth
Øresund ved Vedbæk...
+15 måler
Øresund 7/2 2012
GØJSEN melder stadig om et super torskefiskeri på øresund. der var rigeligt med fisk fra Pålsjö og helt ned forbi kobberværket
Det blev imidlertid ikke til målere i GØJSEN i dag.
Det gjorde det til gengæld for Peter Olsen i hans båd, de landede en på 10.1 og en super flot fisk på 15.3kg.
Stort tillykke fra Team Svinet !

Nikolaj Hjorth
Is over vand...
Øresund 6/2 2012
Isen har lagt sig tungt over de danske havne, efter en weekend med meeeeget koldt vejr.
Selv var jeg en tur i Jylland, her sagde bilen  minus 20 grader lørdag morgen kl 8...

I slutningen af sidste uge, sad First-Timer også uhjælpeligt fast i isen. Så der bliver ikke fiskeri fra den før vi ser nogle plusgrader.
Kim var idag en tur ude ved Vedbæk havn, her var der massiv is i havnen og isen strækte sig laaangt ud i øresund.
Helsingør skulle også være lukket, ligesom alle andre sjællandske havne vi er bekendt med.
Meeen om en uges tid er der lovet vestlige vinde og plusgrader, vi håber den melding holder

På sundet er der stadig masser af torsk og der er også flere med størrelse på.
I sidste uge var Zeus på vandet og de sender følgende rapport:

vi var ude i dag (torsdag - red.) og havde fint fiskeri "ikke langt fra havnen" ca. 15-16 fisk udsatte dem vi kunne. og toppede med 10,2kg.
Var nød til at tage ind 11.30 da makkeren skulle i lufthavnen, så fin dag.


Fint fiskeri og tillykke med bådrekorden fra teamsvinet.dk
I kan se billede her:
http://www.storfisken.dk/Fangstrapporter/tabid/57/Default.aspx

Nikolaj Hjorth



Vedbæk havn i dag...
Kyndelmisse uden torsk
Øresund 2/1 2012
I dag er det Kyndelmisse/"Lysmesse",- halvdelen af vinteren er gået.
Normalt ville Team Svinet synes godt om svage vinde, men et gammelt mundheld siger: "Hvis det blæser så meget på kyndelmisse, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. til jorden, så vil foråret snart være på vej". Det var jo ikke tilfældet...

Men godt var vejret heller ikke da Skipper og en kammerat tog på eftermiddagstur på sundet; krab sø og en kold vind sørgede for isslag på båden...
Torskene så de ikke meget til, dårlige lodninger og korte fisk.
For at gøre ondt værre, så er der nu forholdsvis kraftig overisning i Vedbæk havn. Det lykkedes som sagt at komme ud, men det var ikke uden sværdslag.
I Helsingør skulle havnen stadig være isfri i dag.
Udsigten for den næste uge bidrager dog til frygt for flere isproblemer...

I går onsdag var Filip igen med BLÆSER på vandet, der var gode lodninger nord for Helsingør og rigeligt fisk oppe og vende. Dog var der ikke nogen over de 10kg.

Nikolaj Hjorth
Øresund december 2010
Mængder af torsk
Øresund 31/1 2012
Jeg talte til eftermiddag med Filip Faurholm som normalt sejler SALTY, idag havde han dog været gast på BLÆSER med Hubert ved roret.
Det blev en super fin dag i det nordlige øresund, med masser af torsk både på ekkoloddet og i båden.
Dagens største lodning var på hele 9 meter og generelt var det ikke nødvendigt at sejle meget for at finde gode buler at fiske på
Imellem de landede fisk, kom der en enkelt måler på ca 12kg.
En super dag på sundet, som virkelig viser at fiskeriet i nord for Helsingør kan have en fin fremtid !!

Nikolaj Hjorth
Stor dansk flynder
Skagerrak og øresund 30/1 2012
På Skagerrak er der landet en, for danske farvande, usædvanligt stor flynder.
Det drejer sig om en 210cm lang og 90kg tung flynder som blev fanget i trawl.
Bestemt ikke en hverdags begivenhed.
Fiskens kondition må imidlertid siges at være elendig, den burde ifølge tabellen for atlantisk helleflynder veje ca 125kg, med den længde.
Men spændende med flere flynderfangster i DK !
Læs mere om fangsten og se et billede her:
http://jp.dk/indland/article2679382.ece

Mht til vores sælmøde i lørdags, sker der stadig nye ting.
Er blevet orienteret om at endnu en båd har set sælen ligge med en torsk i overfladen, denne gang var der dog tale om en mindre torsk på 5-8kg.
Er ikke i tvivl om at vi har med en rogn-jæger at gøre ! 

Hvad angår torskene, er der også i dag fanget fint med torsk i det nordlige øresund. Heriblandt målere.

Vi skal iøvrigt have lavet nogle bagrude stickers til bilerne med Team Svinet.
Vi har før fået lavet hos "skiltegangsteren", men hans side kan jeg ikke komme ind på ?!
Så hvis nogen kan lave den slags eller kender nogen som er gode til den slags, så send lige en besked på nikolaj@teamsvinet.dk
På forhånd tak !

Nikolaj Hjorth

Målere i det nordlige øresund
Øresund 29/12 2012
GØJSEN med Peter Svanberg ved roret var i dag på sundet. Det blev til pænt med torsk i det nordlige øresund og derimellem to fine målere på 10.5 og 14.5kg.
Tillykke til Peter !

En biolog har skrevet m.h.t. vores møde med sælen i går. Han bekræfter at der er tale om en stor han gråsæl. En sæl som ses ganske sjældent i øresund.
Har dog talt med to andre skippere som har set sælen i samme område i forrige weekend, den ene så den endda også fortære en stor måler i overfladen ?!
Så det ser ud til at vi har med en målerspecialist at gøre...
Skulle flere se sælen i området syd for Ven, så lad os endelig høre om det på teamsvinet.dk (Evt. nikolaj@teamsvinet.dk)
Der er tillige fundet en unge af gråsæl syd for Helsingør i sidste uge, læs mere om dette samt om gråsælen i almindelighed her:
http://www.oresundsakvariet.ku.dk/Nyheder/pressemeddelelser/

Nikolaj Hjorth
+15 måler
Øresund 28/1 2012
Hele team svinet var på vandet idag. I modsætning til resten af jolleflåden, valgte vi at prøve vores held ved Ven. Det viste sig ikke at være den rigtige beslutning...
Udover hårdt vejr med overisning på alt (inkl huer) til følge, var fiskeriet bestemt ikke noget at skrive hjem om. Vi fik ca 10 torsk i båden op til 3-4kg.

Men vi fik til gengæld en oplevelse af de usædvanlige på kontoen og kunne have taget en +15kg´s torsk ombord.
Mens vi fiskede, så jeg pludselig en stor hvid bug i overfladen ca. 50 meter væk. Ved siden af bugen var et mørkt hoved. Vi hev hurtigt ind og sejlede hen for at se hvad som foregik.
Det viste sig at være en stor, rund målertorsk som lå i overfladen, ude af stand til igen at dykke efter at være bragt til overfladen. Ved siden af lå dens banemand, fiskeren som kunne magte det vi ikke kunne...
Det var et stor sæl-lignende væsen, den lignede imidlertid ikke de sæler man ofte ser, den var MEGET større !!
Jeg vil vurdere den til at være omkring 2 meter og veje et par hundrede kilo. Den havde pels, blå øjne og munden sad ligesom under snuden.
Efter at have kigget lidt på billeder efter at være kommet hjem, men jeg der er tale om en stor han gråsæl ?! Skriv gerne hvis I kan af- eller bekræfte dette ud fra billedet.
Efter at have bragt torsken til overfladen, iøvrigt stadig sprællevende, forsøgte den store sæl at få hul på den store fisk som den tydeligvis ikke blot kunne sluge.
Efter en del forsøg, fik sælen hul på torskens bug og gik i krig med den næringsrige rogn. Tænker faktisk at det måske var det sælen var ude efter fra start ?!
Vi lå blot få meter fra den og så på det som skete, sælen var ikke udpræget nervøs for os og agtede tydeligvis ikke at afgive sin fisk blot fordi vi var tæt på.
Efter at have fået hul på den, var sælen oppe et par gange mere, men nu kunne den dykke med fisken når vi kom tæt på, da torskens opdrift var forsvundet.
Vi kunne have gaffet fisken, men ville hellere tage billeder og så var det jo ikke en fisk vi havde fanget, den blev taget af vores overmand.
Desværre var indstillingen på kameraet forkert, så billederne er ikke blevet gode...
Rigtigt øv, men en super oplevelse. Vi så iøvrigt sælen et par gange mere i løbet af formiddagen, blot på afstand.

Nikolaj Hjorth
MANGE torsk i nordlige øresund
Øresund 26/1 2012
Jan og Bo har buleturer på sundet med turbåd denne uge.
En af deltagerne rapporterer i dag, at han alene havde fanget 12 torsk allerede kl. 10 på dagens tur !!
Der skulle være historisk mange torsk lige nu mellem Helsingør og Helsingborg, en stor påstand men det skulle holde vand
Dejligt at se positive tegn for bestanden af torsk !
FIRST-TIMER er dog alligevel først på vandet lørdag...

Nikolaj Hjorth
Kinetic Edge 3776 med flex på :-)
3 målere på kontoen
Øresund 25/1 2012
Ingen meldinger over dagen desværre. Har haft travlt på jobbet, en tur på jagt og siden set sport :-) Men her er et referat;

I dag var en af de svære dage på sundet. Der blev loddet fisk, men ikke i vilde mængder og de var rigtigt svære at ramme. Strømmen var vist ikke lige til at regne ud for nogen, specielt ikke tidligt på dagen.
Derudover var der langt mellem fisk med størrelse på.
Derfór var det et super resultat, at drengene fik samlet 3 målere på 10.1 - 11 og 14kg sammen idag !
De landede ikke udpræget mange fisk, men de rigtige tre kom ombord og dermed blev sæsonens største torsk hævet med et par hektogram af skipper Lyngsie.
De to andre målere stod Jesper for, mens Kim stadig ikke er kommet over de 10kg i 2012.

TYVEN var også på vandet idag, de kunne ikke finde en over målet, men havde 53 torsk oppe i båden i løbet af dagen. Det må siges at være et fint resultat

For trollingfiskerne, er Møn stedet at være for tiden. Der er MANGE og STORE laks dernede !   Martin Rasmussen fra SR Fishing, men måske bedre kendt fra Trolling Centrum, havde i dag 7 laks i båden med de 4 over 10kg. Det er bare at sige tillykke med et super fiskeri !!!

Nikolaj Hjorth
Gasten Jesper med 11kg´s
20 torsk
Øresund 24/1 2012
First-Timer var igen på vandet i søndags, det var dog en svær dag.
Fiskene stod ikke rigtigt og de steder hvor der var noget at fange, var fiskene ikke store....
Det blev til 20 torsk op til 7kg og drengene hørte ikke om målere denne dag.

Imorgen onsdag vil First-Timer være at finde på vandet, regner med at opdatere hvis der sker noget deruden

Nikolaj Hjorth
Jesper´s måler på 12kg fra i fredags :-)
Drengene på havet
Øresund 20/1 2012
First-timer er på vandet idag. Det går stille for sig indtil videre. Kl 10 havde de landet 3 torsk op til 6.5kg.
Jeg opdaterer over dagen, hvis der sker noget spændende

10.30: Så kom der (endnu) en liiige under de 10kg...

11.20: Så kom der nyt års bedste ombord i First-timer !   13.8kg til gasten Jesper :-)  Billede følger senere.

12.00: Så kom der en måler på 12kg til skipper Lyngsie og en torsk lige under målet til Kim. Stadig ikke 10 torsk omborsd i båden, så få fisk men god størrelse.

13.45: På KVEITE er der også landet to målere i dag, en på 13.3kg til skipper Max Borup og en på 14.5kg til gast Martin Lassen :-)

21.00: Det blev ikke til mere på FIRST-TIMER, 9 torsk med 2 målere og 2  lige under. På KVEITE fik de endnu en måler og nåede tre på dagen og 11 torsk, flot resultat !  BLÆSER fik 2 stk over målet idag.

Nikolaj Hjorth
Lidt størrere fisk

Øresund 17/1 2012
11.45:
FIRST-TIMER er på vandet idag, de er kommet sent afsted men har fået lidt gang i fiskeriet. Det er ikke mange fisk de ser, men til gengæld er gennemsnitsstørrelsen noget bedre end den har været tidligere.
5 fisk er landet indtil videre, heraf 2 stk mellem 9.5 og 10kg. Men desværre ikke sæsonens første over målet endnu...
TYVEN fortsætter den gode stil og har to målere i båden
Flere opdateringer når der kommer nyt fra vandet !

19:00:

Det blev til 8 torsk i båden i dag, ikke mange. Men 3 stk mellem 9.5 og 10kg.

En enkelt nåede dog også over målet, Nikolaj Bielecki landede årets første måler i FIRST-TIMER som vejede 10.1kg.

I de andre både blev det også til få fisk, men med god størrelse. TYVEN havde f.eks. 3 målere. KVEITE fra Team Ølstykke med Max Borup ved roret fik to målere op til 12.5kg. Der skulle efter sigende være landet torsk som passerede 17kg´s stregen på vægten både i dag og i går mandag. Dejligt med lidt fisk med størrelse på


Nikolaj Hjorth

Så er der svin !
Øresund, Gilleleje og Sverige 16/1 2012
Søndag var drengene på sundet. Det blev til en kortere formiddagstur, da fiskeriet ikke var godt. Det blev 8 torsk af størrelser som ikke er værd at nævne.
TYVEN gjorde det lidt bedre, de samlede 25 torsk op til 7kg :-)

I byretten i Helsingør blev manden som anbragte GPS udstyr på Gilleleje kuttere, i dag frikendt for ulovlig indtrængen !
Til grund for dommen lå det faktum at han med sine beviser fik ikke færre end 10 erhvervsfiskere fældet for ulovligt fiskeri, dermed helligede målet midlet
Læs mere her: http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Blog/greenpeace-frifundet-i-gps-sag/blog/38649/
Hanne Lyng Winter skriver faktisk rigtigt mange fornuftige ting i artiklen.

Ingen billeder fra turen i går, men til gengæld et fra min weekend tur til Sverige efter vildsvin. En enkelt fik vi med hjem :-)

Nikolaj Hjorth
ORDENTLIGE springringe
Ballerup 11/1 2012
Var i dag oppe i Ballerup Fiskemagasin, for at se hvad Henrik kunne fremtrylle af springringe til pirke.
Det viste sig at Henrik har de HELT rigtige springringe til pirkefiskeri;
De er i sin tid fremstillet af en smed, IKKE masseproduceret i dårlige materialer i Kina. De er tykke i krammet og har ganske stor diameter, hvilket gør dem perfekte til hjemmelavede rørpirke og steeldivers.
Jeg har tidligere købt dem hos Jesper i den gamle Grejboxen, de HOLDER !   Også til at blive knaldet i bunden med pirken på sten. Yderligere er de rustfri/galvaniseret, jeg har aldrig set rust på nogle af mine ringe i de 6-7 år jeg har brugt dem.
Kunne dårligt tro mit held da jeg så dem hos Henrik, havde ærgret mig over ikke at have flere på trods af, at jeg for år tilbage købte mange.
Jeg ved at Henrik har en del, udover de 1500stk jeg købte, så besøg ham hvis I mangler ringe til vinterfiskeriet :-)
http://fiskeriogfritid.dk/

Nikolaj Hjorth
Det er en 20´er der er lagt for at vise størrelsen på ringene
Stadig mange og en MEGET stor !
Øresund 9/1 2012
Igen i dag var der fint med torsk på sundet, men heller ikke denne gang blev det til målere til TEAM SVINET. Op til 7kg fangede de dem, men der var nok af dem som det fremgår af billedet hvor torsk både har bidt på både pirkens trekrog og gummimak...
Hvad vi ved af, kom der en enkelt måler i en af de andre småbåde idag.

En pukkelhval har de sidste dage huseret i øresund og givet store oplevelser for en del. Søndag fik en svensk kystfisker sit livs hug af den og det store dyr kan faktisk godt få knarren til at hvine :-)
http://svt.se/2.33782/1.2670074/storfangst_i_oresund

I Norge fik en garnfisker i weekenden stort nap. En havtaske på ikke mindre end 180cm og 115kg var gået i garnet, syd for Bergen.
Se billeder og video af den levende fisk her: http://www.nrk.no/nyheter/distrikt/hordaland/1.7945105

Nikolaj Hjorth
Doublé !
Målere på sundet
Øresund 8/1 2012
FIRST-TIMER var på sundet i dag og fik ganske pænt med torsk :-)
Den største nåede dog kun 8kg, så sæsonens første måler lader stadig vente på sig.
Der var dog så fine lodninger, at Team Svinet er på vandet igen imorgen.

Andre både fik dog deres første måler for 2012 ombord;
TYVEN fik en måler på 10.5kg, mens BLÆSER fik en fin en på 13.1kg. Tillykke til de skrappe !

Nikolaj Hjorth
Årsberetning...
Ballerup 6/1 2012
Imorgen lørdag skulle drengene have været på vandet, men vejret har sat en stopper for den plan....

Jeg har lagt en opsummering af vores år 2011 samt lidt tanker om 2012 på siden.
Den kan findes i menuen til venstre: ÅRET 2011 eller man kan følge dette link :
http://www.teamsvinet.dk/18953006

Nikolaj Hjorth
TYVEN på vandet
Øresund 3/1 2012
TYVEN med Christian Klagenberg ved roret var i går en tur på øresund.
Det blev til en del torsk, desværre var der ingen af nævneværdig størrelse...

Selv har vi ikke været på vandet og vejrudsigten er jo ikke ligefrem lovende.
Det lugter dog lidt af fisk, at jeg er blevet brugt i svenske Fiskejournalens "Release´ em" kampagne. Den sigter til at vi skal genudsætte flest mulige af de større flyndere, for fortsat at have en god bestand.
Læs mere her: http://fiskejournalen.se/release-%C2%B4em-fortsatter/

I Norge er mellem 10 og 20 tons sild svømmet på land og døde i Troms.
Der er flere mulige forklaringer på fænomenet, den mest sandsynlige i mine ører er dog, at større havpattedyr har skabt panik i stimerne.
Læs mere her: http://www.bt.dk/utroligt-men-sandt/ekspert-rovdyr-kan-staa-bag-mystisk-silde-masakre

Nikolaj Hjorth
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE