NYHEDER 2011
Torsketurer
Øresund 31/12 2011
Drengene har været afsted både idag og igår.
Igår blev det til ca 20 torsk, idag til 6 stk. Ikke meget størrelse at fortælle om desværre, ej heller specielt gode lodninger....
Vi håber at alt bliver bedre i det nye år :-)

Tak for alt i 2011 og godt nytår til alle fra TEAM SVINET

Nikolaj Hjorth
Vinterens første måler
Øresund 23/12 2011
I går var drengene på vinterens første buletur på sundet.
Det blev til en del torsk, de fleste var dog af mindre størrelse. Men det blev til en enkelt over målet; 10.4kg vejede torsken som skipper Jesper Lyngsie landede.
Så er vi i gang, forhåbentligt vil mange flere følge den :-)

Nikolaj Hjorth
1.5 millioner híts
Øresund 22/12 2011
Teamsvinet.dk har nu rundet 1.5 millioner hits, helt vildt at tænke på :-)
Når nu sæsonen for alvor kommer igang, skal vi forsøge at leve op til det store antal der følger med !

Vi har i ugen der gik modtaget en forespørgsel, om ikke vi vil lægge et link i nyhederne til en video produceret i respekt for Joe´s minde.
Det vil vi naturligvis gerne !
Videoen er sammensat af Jan Roneld og Kenny Rander, den kan ses her:
http://www.youtube.com/watch?v=Wm7dSLw8eQQ&feature=youtu.be
Pudsigt er det iøvrigt at First-Timer tre gange sejler forbi i videoen, blandt andet efter 0.50 og 2.14 min. Den gang havde vi dog ikke fået sat Teamsvinet.dk mærker på siden.

De guider fra Nordic Sea Angling som deltog i turen til PescaPanama, kom hjem i søndags. Det blev en rigtigt fin tur med mange arter og en hel del Cubera snappers.
DET ville jeg gerne have været med til, meeeeeen man kan ikke det hele og denne gang måtte jeg stå over.
Dejligt at drengene havde en god tur !  Flere af dem skriver, at det ikke bliver sidste gang de besøger stedet....

Jeg ser ikke rigtigt muligheder for at komme på vandet i julen, mange arrangementer samt en del jagt. Men mon ikke vi er på vandet den 1/1 2012 ?...

God jul til alle venner og bekendte fra TEAM SVINET !

Nikolaj Hjorth
Nye bulehjul !
Ballerup 11/12 2011
Nu er bulesæsonen lige på trapperne, så hvis ellers vejrguderne kan indstille pusteriet er der ikke længe til de første store torsk ligger på dækket :-)
I den anledning har Kim og jeg anskaffet os nye hjul til bulefiskeriet, faktisk tænker jeg også at det vil fungere godt i Norge til skrei.
Hjulene er Shimano´s Ocea Jigger NR 2000.
Det er, som NR fortæller, hjul med smalle og høje spoler som faktisk er bygget til det asiatiske marked, hvor de bruges til speedjigging. Også I USA er Ocea-hjulene  populære.
De har en relativt høj gearing på 6.2:1, hvilket jo fungerer fint til hjemligt bulefiskeri. Linekapaciteten er også modsvarende de hjul jeg normalt benytter, måske endda til den gode side. Jeg påfyldte i går 320m 80lbs fletline, hvilket skulle være rigeligt.
Det vejer 560g, hvilket er ok.
Ocea-hjulene har et vældigt godt ry i forhold til bremsens evner, den skulle så rigeligt klare vores nordiske arter. Faktisk overgåes den ifølge diverse jiggingsites kun af Jiggingmaster hjulene, som jo så til gengæld har en lavere gearing på 4.0-4.5:1.
Bremsen er iøvrigt udformet som stjernebremse i modsætning til Jiggingmaster hjulenes leverdrag, denne bremse som giver dig en ren til/fra kobling uden indstilling af bremse, vil nok af de fleste anses som en fordel ved bulefiskeri. Det handler dog nok mest om vane, vil jeg mene. Dog kan det være en fordel i ekstrem kulde, hvor store handsker kan vanskeliggøre finmotoriske bevægelser...
Et fedt feature på Ocea hjulet er en "Lock" knap (den røde som ses under knarren), den har to indstillinger; enten LOCK eller FREE. Derved låser man spolen, hvilket f.eks. er interessant i forbindelse med bundbid o.lign.
Hjulet har også et dejligt greb og virker i det hele taget lækkert, vi ser frem til at teste det i vinter og vender tilbage med en vurdering her på siden, når vi fisket med dem.

Nikolaj Hjorth
Stor flynder fra Kattegat !
Kattegat 10/12 2011
Nogle erhvervsfiskere gjorde store øjne, da de for godt 3 uger siden fik en temmelig stor fladfisk i deres trawl.
Fisken de havde fanget var en 181cm lang og 70kg tung helleflynder, hvilket må kategoriseres som en særdeles sjælden fangst i Kattegat !
Fangsten blev gjort af svenske erhvervsfiskere, på Morups banke som ligger ca 20nm ØNØ for Anholt. Måske man skulle svinge jiggen en gang deroppe....
Læs mere her: http://hn.se/nyheter/falkenberg/1.1443962-tv-gaddrar-vilken-flundra

Egentlig var det idag jeg skulle have fløjet til Panama sammen med resten af guiderne fra Nordic Sea Angling, for at deltage i en gang tropisk eventyrfiskeri med popper.
desværre måtte jeg melde forfald, da min bådmakker af private årsager ikke kunne tage med. Synes det er utroligt vigtigt at fiske med folk som vil det samme og som har samme forventninger mv på sådan en tur. Er jo ikke ligefrem gratis at tage afsted...
Håber at drengene får en fantastisk tur og håber at kunne fortælle lidt når de kommer hjem !
Et af deres primære mål er jo den røde Cubera snapper,- en fisk jeg MÅ fange en dag :-)

Nikolaj Hjorth
Forlist trollingbåd
Simrishamn 30/11 2011
Så er der en rapport til rådighed omkring forliset af den svenske trollingbåd, Mona III, i Østersøen ud for Simris i april 2011.
Det er en endog meget grundig rapport, som indeholder mange relevante oplysninger for os lystfiskere.
Rapporten kan ikke entydigt sige hvad der har været skyld i forliset, men alt peger på at en båd i dårlig stand har været en del af årsagen.
Elsystemet og brændstofsystemet havde fejl, som kan have gjort at besætningen var nødt til at stoppe båden pludseligt. En inspektionsluge i motorbrønden savnede sit låg, som var taget af for nyligt, og kan være årsagen til det hurtige forlis, som åbenbart ikke gav mulighed for at sende nødsignaler.
Tilbage står dog også, at wire-enderne fra riggen ser forskellige ud. Umiddelbart ser det ud til at den ene er slidt over og den anden klippet, det kunne jo tyde på at de kan have siddet fast i noget...
Derudover sejlede båden med vind og sø ind agter, hvilket undrer myndighederne, da både er skabt til at klare sø med stævnen. det er jo imidlertid vanlig procedure for trollingfiskere i dårlig sø. Måske også en tanke værd !
Læs rapporten her: http://www.transportstyrelsen.se/Global/Sjofart/Dokument/Haverirapporter/O_2011/2011_04_16_fritidsbat_mona_iii_forlisning.pdf
Den fik i hvert fald mig til at tænke på at man IKKE skal tage chancen og tage ud, hvis der er fejl på båden man er i tvil om er i orden. Det kan forholdsvis nemt gå galt !
Læs den hele, sammenfatningen giver faktisk ikke et godt overblik.
Her følger de anbefalinger som myndighederne vil arbejde for, på baggrund af ulykken:
- Transportstyrelsen bör verka för att sprida kunskap om riskerna med att få vind och sjö från aktern.

- Transportstyrelsen bör verka för att öka kunskap om användningen av PLB.

- Transportstyrelsen bör verka för att integrering av radio, t.ex. VHF, och GPS-position blir vanligare.

- Transportstyrelsen bör verka för att tydliga ansvarsområden framtas för tekniskt och operativt bistånd vid utredningar som denna.

Billedet i dag er fra Rungsted havn og taget i mandags. Som det ses var vandstanden så høj, at broen ved slæbestedet stod under vand !

Nikolaj Hjorth

Pirke i overskud !
Ballerup 27/11 2011
Har fået ryddet op i pirkene idag. Bruger kun vores egne hjemmelavede af "Gismoe" typen, så vil skille mig af med nogen af de mange pirke jeg har liggende.
Hvis nogen mangler pirke, så kig her: http://www06.dba.dk/annonce/79134155/kvittering/?FacebookConnect=true eller i fanen Grejbixen på teamsvinet.dk

Har også en rettelse omkring laksefiskeriet i Østersøen.
Laksene er fredet ved Rügen frem til den 15/12, så det må naturligvis være længere nordpå de fanges. Altså i dansk farvand :-)

Nikolaj Hjorth
Lad de STOOORE komme til mig...
Østersøen 25/11 2011
Så står årets sidste måned for døren, julefrokosterne begynder så småt at løbe af stablen og mange tænker frem på december måneds juletraditioner.
Hos Team Svinet ser vi frem mod vintersæsonen efter torsk, både i danske og norske farvande. Vi har, som I ser på billedet, gjort pirke klar og poleret dem, så de er uimodståelige for de tykke madammer :-)
"Lad de STOOORE komme til mig !", må være mottoet i stedet fro den vante december sætning om de små :-)

I Østersøen er de store laks kommet, der er blevet fanget rigtigt pænt med store fisk den seneste tid, både ved Rügen, Simrishamn og Bornholm.
Spørgsmålet er så lige hvad det blæsevejr som rammer os i weekenden, vil gøre ved fiskeriet.
Under alle omstændigheder, så er det for køligt til inaktivt fiskeri for os nu. Så ingen trolling før foråret.

Apropos laks, så skal nyheden om en laks på 1.35m da lige med. Laksen har svømmet i Gaula i Norge og blev desværre ikke fanget, men fundet død ved elvens bred.
Det vurderes at den har vejet over 30kg !!!!
Læs mere her:
http://www.tronderbladet.no/nyheter/article244974.ece#.Truv0DM-ena.email

I eftermiddag står den på NSA´s årlige møde hos Fairpoint, hvor guiderne giver deres besyv med angående Kinetic´s grej, samt kommer med ideer til nyt udstyr.
Det er altid hyggeligt og lærerigt !

Nikolaj Hjorth
Flade på sundet
Øresund 18/11 2011
Først af alt, så lad mig beklage den ringe opdatering i dette efterår.
Det er et resultat af tre faktorer; Jeg er blevet småbarnsfar igen, vi har ikke fisket ret meget pga bådrenovering mm. samt at jobbet har taget meget tid.
Til vinter skulle piben gerne få en anden lyd, hvis ellers der er fisk tilbage at fange og skrive om...

I weekenden var First-timer på vandet med Kim og Jesper. Målet var de flade og gerne rødspætter. Desværre døde strømmen ud først på formiddagen, hvilket aldrig er godt for fiskeriet...
Vejret var ellers super og drengene fangede mange Isinger, rødspætter op til 750g samt skrubber op til 950gram.
Nu er båden på land, da vi har et problem omkring vand som trænger ned i båden ved motorpladen. Det bliver nu løst hos Trolling Centrum og så skulle båden gerne være tilbage endeligt, i tip top form :-)

Vil lige sætte følgende orienterende link omkring tunfiskeri, til alle fiskeinteresserede. Greenpeace handler ikke mere kun om hvaler, de gør faktisk en del for vores lokale havmiljøer.
Indslaget her handler om tunfiskeri med lokkemidler. udover at tunen er truet, så fanger disse lokkemidler meget andet end tun !
http://www.greenpeace.org/denmark/da/nyheder/Afsloring-Chokerende-video-af-brutalt-tun-fiskeri/

Dagens glædelige nyhed er til trollingfiskerne;
Det er nu tilladt at anvende planerboards i den danske del østersøen !
Læs mere her: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=139149

Nikolaj Hjorth


Millionstøtte til velbjærgede fiskere
Hirtshals 9/11 2011
I en artikel onsdag kan Politiken fortælle om hvordan blot 20 af Danmarks 1300 støtteberettigede erhvervsfiskere, tegner sig for 57% af de udbetalte midler !
Den største betalte støtte er gået til Gullak Madsen fra Hirtshals, som har fået 23 millioner i støtte ??!!  Det altså for at få lov til at "udnytte" vores fælles ressourcer på havet.......
Danmarks fiskeriforening er ikke interesseret i at ændre reglerne, men formanden er også selv blandt de 20 bedst betalte i forhold til støtten.

Heldigvis har SF meldt ud, at de mener at støttekronerne fremover kun skal udbetales til dem som bedriver bæredygtigt fiskeri og ikke, som nu, hvor de fleste penge går til de store trawlere som smadrer vores havbunde.

Læs mere her: http://politiken.dk/erhverv/ECE1445165/fiskeristoette-gaar-til-stenrige-fiskere/

Hos TEAM SVINET håber vi stadig, at man snart ser lyset. Erhvervsfiskeriet i Danmark (og gerne EU) skal skæres voldsomt ned til fordel for rekreativt fiskeri. Specielt i indre farvande samt områder med truede fiskearter som Bluefin tuna.

Nikolaj Hjorth
Flynderhug
Tromsø 1/11 2011
På tur med Jakob Lindberg og Peter Kirkby fra Kineticfishing.com, fik TV4 nogle rigtigt fine billeder i kassen til en fiskeudsendelse som skal vises om en lille måneds tid.
Udsendelsen handler om helleflynderfiskeri og de blev på turen fanget op til 50kg !
Allerede nu er det muligt at se en teaser, hvor en flynder tager en trollet Red Ed.
Se klippet her: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1649250.ece

Jakob Lindberg og Nikolaj Bielecki er iøvrigt en tur i USA for tiden for at fiske Blue fin tun, men det hårde vejr i det nordøstlige USA med snestorm giver desværre problemer....
Vi håber det bedste og skriver hvis de fanger noget stoooort !!!

Nikolaj Hjorth
Bøder til erhvervsfiskere
Helsingør 24/10 2011
Efter at retten i Helsingør for halvanden måned siden, godkendte at GPS´erne som Green Peace havde placeret på kutterne måtte bruges som bevismateriale, er sagerne mod erhvervsfiskerne fra Gilleleje som har fisket ulovligt i trekanten, er nået til domsfældelser.
En fisker er idømt bøde på 50.000 for at have fisket ulovligt samt 20.000 for ikke at have ført korrekt logbog. Han havde i året for afsløringen haft 20 ture til det lukkede område.
Udover bøderne blev fangstens værdi på 260.000kr også inddraget.
Godt at se, at der ikke er tale om bøder som bare er et rap over nallerne, men noget som virkelig rammer synderne på økonomien. Der er ikke meget idé i, at det evt. kunne betale sig at tage chancen og trawle i det forbudte område.Læs mere her:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/10/18/135227.htm
Idag finder yderligere en sag sin afslutning.

Ellers ikke meget fiskeri for Team Svinet,- Jesper har været på vandet et par gange og fanget lidt fladfisk men ikke rigtigt noget bemærkelsesværdigt.
For mig selv går det hele op i arbejde, jagt og familie for tiden. Påregner ikke at fiske før december...

MOJO med Jakob Lindberg og Nikolaj Bielecki har været en tur i Kattegat for at fiske pighajer. Det gik ret godt, men de fleste var mindre hanfisk. Største på dagen vejede mellem 6 og 7kg, men som sagt mange små mellem 1.5 og 3kg.
Team Svinet skulle egentlig også have været afsted i år, men når vejret har været til det har andet stået i vejen. Så det må blive næste år :-)

Nikolaj Hjorth
Bergylt
Øresund 1/10 2011
First-Timer var på vandet torsdag. Det blev til en jævn dag med 20-25 mindre torsk, sild, lidt blandet fladfisk - rødspætte, skrubbe og Ising - et par makreller op til 1080g samt dagens overraskelse; en berggylt på 325g.
Sådan en har vi ikke fanget i First-Timer før. Jespers kæreste Charlotte stod for den nye båd og team rekord
Hun NÆGTEDE dog at optræde på billedet....

For en måneds tid siden, landedes ny dansk rekord i sildehaj. Faktisk blev den tidligere rekord på 47kg fra 2009 slået to gange i løbet af en weekend.
Den kommende rekord lyder på mere end det dobbelte, 94.5kg blev den 214cm lange hajen vejet til i havn. Fangsten blev gjort langt ude i Nordsøen af Tom Henriksen fra Hedehusene.
Se video af fight og landing her:
http://www.youtube.com/watch?v=ZEghajFvR30&feature=autoshare

Nikolaj Hjorth
Ny team-rekord !
Øresund 26/9 2011
First-Timer var på vandet fra søndag eftermiddag hvor målet egentligt var de flade. Men jeg har godt nok ikke haft held (eller dygtighed) til at finde dem i år for alvor, og igår var ikke en undtagelse. Bortset fra et enkelt "spot", hvor vi fik en 12-15 flade af forskellige arter, mærkede jeg ikke et eneste hug !!
Nå, de andre både så heller ikke ud til at fange noget. Jeg besluttede mig til at bruge de sidste timer på makrelfiskeri, og det var en god beslutning, for det lykkedes mig at lande en flot makrel på 1270 gram. En forbedring af min personlige og teamrekord på hele 20 gram :-)

Jesper Lyngsie
Bøder til lystfiskere !
Øresund 20/9 2011
En række lystfiskere i småbåde har fået bøder for overtrædelser af søfartsreglerne, i øresund for godt 14 dage siden.
En lørdag formiddag udskrev nordsjællands politi 9 bøder fra en RIP båd. Det er reglerne vedr. trafikseparering og færgehavnen som er fokus for politiets aktion, som kommer kort efter søfartsstyrelsen har udsendt et dokument som indskærper reglerne for sejlads i disse områder.
Bøderne lyderne på 3000kr.
Iøvrigt blev et besætningsmedlem på en af turbådene fra Helsingør sigtet for at sejle med for meget sprit i blodet.

Umiddelbart kunne det se ud som om, at politiet har håndhævet et påbud om at både under 20 meter bør blive i kystzonen, i stedet for at benytte trafiksepareringen. Ordlyden i søfartsstyrelsens tekst er dog BØR, ikke SKAL....
Kigger vi på bekendtgørelsen, står der kun at skibe under 20 meter KAN benytte kystzonen....
Faktisk siger regel 10 stk E:

(e)
Medmindre der er tale om et skib, der krydser en trafikrute, eller et skib, der sejler ind i eller forlader en trafikrute, må et skib normalt ikke sejle ind i en skillezone eller krydse en skillelinie undtagen

(i) i nødstilfælde for at undgå overhængende fare;

(ii) for at drive fiskeri i en skillezone.

 Tror ikke det er os de tænker på, men det kunne da fortolkes som om vi gerne må sejle derind når vi agter at drive fiskeri ?!   Holder nok ikke lige i retten,- andre dele af bekendtgørelsen kunne fortolkes som om vi skal holdes os væk...

Læs mere om aktionen her: http://www.baadnyt.dk/search?recordid228=638

Dokumentet fra søfartsstyrelsen ang. sejlads i området omkring Helsingør, kan læses her: http://www.sofartsstyrelsen.dk/SiteCollectionDocuments/Nyheder/2011/Sejlads-trafiksepareringer.pdf

Link til bekendtgørelsen om trafiksepareringer: http://dj-lw.lovportaler.dk/showdoc.aspx?docId=bek20091083-full&q=+%22k%C3%B8l%22
Scroll ned til regel 10.

Nikolaj Hjorth


Konge-doublé !
Øresund, Tromsø Emån og Capo, Mexico 12/9 2011
First-Timer var på sundet lørdag formiddag. Her blev det til en række makreller op til 955g. Så er der lidt fisk røgovnen, skal bare købe de øl der skal til for at få tiden til at gå imens

Ved Tromsø i Norge, har en Nordic sea Anglings tyske gæster haft en helt usædvanlig dag...
Det lykkedes ham at lande en flynder på 212cm eller ca 130kg, hvilket jo er en super bedrifft i sig selv. Hans næste trofæfisk på dagen vejede ganske vist næste 100kg mindre, men mon ikke han også blev glad for en sommertorsk på 30kg !
Håber at han også fik købt en lottokupon på sådan en dag....
Der blev iøvrigt fanget endnu en 2meter flynder på samme dag i en anden båd.

I den Svenske å, Emån, er der landet en laks på ikke mindre end 130cm og 25kg !
Billedet af den stolte fanger og, ikke mindst, laksen kan ses på følgende link:
http://fisheco.se/news.php?modulID=2&newsID=1294
Håber den overlever gydningen og bider på min trollingske til maj....

Sidst men ikke mindst, blev jeg gjort opmærksom på følgende link:
http://www.cfp-reformwatch.eu/2011/08/fish-in-mexican-marine-reserve-increase-fourfold-in-a-decade/
Her kan læses hvordan et Mexicansk forsøg med et 71 kvdratkilometer stort marinereservat, på bare 10 år har ført til en firdobling af fiskebestanden.
Derudover er store fisk som grouper, hajer og snappers er vendt tilbage.
For ti år siden fandtes der kun fisk i middelstørrelse.
Området ligger ved Capo udfor den sydlige spids af Baha halvøen.
Tænk hvad der kunne gøres med 10 års fredning af de indre danske farvande....

Nikolaj Hjorth



Ny C&R rekord !
Havøysund 6/9 2011
Cirka en uges tid, så længe stod Per Jonassons rekord for størst genudsatte helleflynder efter min vurdering.
Der blev forleden fanget en flynder på ikke mindre end 239cm !
Den kan potentielt have vejet over 200kg...
Den blev landet fra en Myrfjord campens både af svenske Jonny Ljungberg, en kuriositet er at den også huggede på en cutbait heering i farven tequila sunrise.
Campen ligger et par kilomet sydvest for Havøysund i Norge.
Se billeder af bæstet her:
http://www.myrfjord.no/storflundra.html

Nikolaj Hjorth

"Sommer"måler til First-Timer
Øresund 5/9 2011
På øresund har de seneste dage budt på rigtigt godt makrelfiskeri. Har hørt om fisk på op omkring 1300g. De er blevet fanget usædvanligt højt i vandet, nogen skulle endda have kunnet se fiskene i vandet når de mede efter dem !

Jesper valgte torskene i stedet, da han var ude i lørdag formiddag. Det gik rimeligt fornuftigt med fiskeriet og Jesper kunne lande First-Timers første måler siden forliset !
Så selvom det ikke blev til en rigtig sommermåler, fik vi da en efterårsmåler
11kg vejede den.

Nikolaj Hjorth
Bæredygtigt fiskeri !
Kattegat, Tromsø og Øresund 1/9 2011
Fiskeriet i Kattegat efter jomfruhummer koster som bekendt rigtigt mange torsk livet, da de ryger i nettet som bifangst. Specielt de små torsk er i farezonen...
Hanne Lyng Winter fra Greenpeace skriver følgende:
Det nødvendige brændstof til at fange og lande et kilo jomfruhummer kan reduceres fra 9 liter til 2,2 liter ved at skifte fra trawlfiskeri til fiskeri med ruser/tejnere. Et sådant skifte vil også reducere det belastede område på havbunden fra 33.000 m 2 til 1,8 m 2 per kilo landet jomfruhummer.

Læs mere her: http://www.seas-at-risk.org/n2.php?page=318
Lad os håbe fiskeriet snarligt stoppes med en ny regering !

Jeg har kigget lidt på billeder af andre store flyndere for at vurdere Per Jonassons fisk fra Tromsø, jeg vil vurdere at den er mellem 220 og 240cm. Det vil svare til en vægt omkring 170kg, alt afhængig af kondition.
Super fisk i hvert fald...

På Øresund fanges der stadig en hel del makreller.
Har idag også hørt om at torskene stadig er aktive og står i buler, syd for Ven er de fanget op til lige under målet.
Så det er bare afsted !

Nikolaj Hjorth
Verdensrekord for genudsat flynder
Tromsø, Norge 29/8 2011
Endnu en gang viser Tromsø sig som top-destinationen for stooor helleflynder.
I lørdags har den svenske fiskeguide Per Jonasson landet en flynder som slår hans egen tidligere PR åpå 206cm. Efter sigende eftertrykkeligt, af hensyn til artikler vil han dog ikke fortælle præcis hvor stor den er ??!!
Under alle omstændigheder en super fisk langt over 100kg og hvem ved præcist hvor stor ?  Hovedet på billedet er i hvert fald enormt.
Se fisken her: http://per2fish4u.blogspot.com/2011_08_01_archive.html

At man ikke lige hiver dem op, viser den tur som Jakob Lindberg lige har været på deroppe. Jakob er skrap og har en del erfaring med pladserne deroppe. De fik også en del fisk i båden i sidste uge, men dog "kun" op til ca 20kg.
Det er ikke altid let, end ikke for de skrappe....

Nikolaj Hjorth
Stadig torsk på øresund
Øresund 25/8 2011
First-timer var en tur på sundet idag efter torsk.
Der var en del at lodde og drengene landede 30-40 torsk op til 9kg :-)
Fiskeriet foregik fra Rungsted og ned til midtfarvandet.

Slutteligt er her lige et link til et klip med jigging som I MÅ se !
Det viser hvorfor jiggingfiskeri ikke er for de svage ;-D og så er overskriften;
"Real men use lead" noget vi kan lide i team svinet.
http://www.youtube.com/watch?v=qW69ULSREog

Nikolaj Hjorth

Forvaltningsplan for østersølaksen
Bruxelles og Øresund 15/8 2011
Da den hidtidige forvaltningsplan, vedtaget af østersøfiskerikommisionen i 1997, er løbet ud, er der ikke nogen sikre biologiske grænser for vildlaksen i østersøen som kan være i fare for nedfiskning.
Europa kommisionen har reageret på dette ved at foreslå en flerårig forvaltningsplan, med det specifikke mål at sikre en bæredygtig udnyttelse af laksestammen i floder som hav.
Nogle af de vigtigste elementer i denne forordning er:

"Der fastsættes klare målsætninger og mål (opnåelse af 75 % af smoltproduktionspotentialet i de enkelte floder med vildlaks 10 år efter forordningens ikrafttræden).

Den samlede tilladte fangstmængde omfatter alt havfiskeri, også fangster fra andre fartøjer, der benyttes til rekreativt fiskeri.

Krav til medlemsstaterne om at definerer og gennemføre tekniske bevarelsesforanstaltninger, f.eks. lukkede områder og perioder for at beskytte vandrende gydefisk i deres kystfarvande, senest 24 måneder efter planens ikrafttræden. "

Det kan absolut ikke afvises at ovenstående kan få alvorlige konsekvenser for danske trollingfiskere. De store vandrefisk i jo hovedmålet i forårets trollingfiskeri fra Møn til Singö...
Ligeledes lægges der op til at erhverv og lystfiskere, skal bruge af samme kvote. Det kan også give problemer for det rekreative fiskeri.
Læs mere her: http://www.bornholm.nu/?Id=37631

Den savnede sejler/lystfisker Thomas Blechingberg Rixen, er nu fundet omkommet. Han blev fundet ved stranden omkring Humlebæk søndag formiddag.
Thomas var erfaren sømand og i god form. Han havarerede i sommervarmt vand, men klarede alligevel ikke kampen mod elementerne.
Det bør endnu engang, minde os alle om hvor vigtigt det er med opdriftsmidler i forbindelse med søredning. Vi er mange som ikke er gode nok, til at bære de let tilgængelige redningsveste så tragiske hændelser som denne kan undgåes.
Jeg kendte Thomas personligt, hvilket nok gør at man tænker en ekstra gang over hændelsen.
Hvil i fred, Thomas...

Nikolaj Hjorth
Torsk på øresund
Øresund 14/8 2011
Jeg har idag brugt formiddagen på øresund. Jeg sejlede med Jakob Lindberg og Mads Sylvest i MOJO og målet var sommertorsk.
Der var fra start masser af torsk derude, vi havde gode lodninger af buler op til 5-6 meter. Det gik faktisk også fint med at fange dem, vi fik vel et sted mellem 60 og 80 torsk på dagen, men størrelsen var ikke just imponerende. Dagens største vejede omkring 6kg, men mange var undser 3kg. Derfor blev langt størstedelen også sat ud igen, vi havde blot en mindre pose fisk med hjem hver til filet.

Jeg testede idag et Penn Atlantis 7000 for YOUFISH.DK
Hjulet er Penn´s topmodel når det gælder fastspolehjul og er udstyret med hele 10+1 kuglelejer. De mange kuglelejer gør at hjulet har en superfin gang og fint håndterede det forholdsvis store pres, som udmøntede sig ved at jeg brugte det til at pirke vertikalt. Også når jeg havde fisk på, klarede det strabadserne uden problemer. Bremsen fungerede godt, de gange der var brug for den, uden at afgive line stødvis men kontinuerligt.
Hjulet er ikke specielt volumiøst og vejer blot 504 gram, det gjorde det ganske komfortabelt at stå med i længere tid.
Jeg fiskede idag med 200g, hvilket gik fint. Jeg tænker at hjulet vil være mest velegnet til kastefiskeri med vægte op til 200g. Specielt kastefiskeri efter makrel og torsk virker som en oplagt opgave for hjulet.
Det kunne dog også være velfungerende i forhold til kystfiskeri efter fladfisk o.lign. Jeg påtænker også at benytte det til lettere tropisk fiskeri efter arter som yellowtail, roosterfish m.fl. i fremtiden.
Lineoplægget var fint set i forhold til situationen; jeg havde fået en line som var væsentligt for tyk på spolen. Jeg vil mene at det er uhensigtsmæssigt, at bruge PE liner med tykkelse over 0.35mm på dette hjul. Den lå faktisk rimeligt pænt, men kan justeres til at ligge bedre med et par skiver under spolen, da den lå en smule forskudt opad.
Hjulet har iøvrigt en detalje, som jeg ikke har udnyttet endnu; det kan serviceres meget enkelt via det nye Easy acces system. Læs mere om det på nedenstående link.
Alt i alt, klart et hjul jeg kan anbefale til middeltungt kastefiskeri :-)
Kan anskaffes her: http://fiskegrej.youfish.dk/fiskegrej/24-fiskehjul/60-penn-atlantis-fastspolehjul/

Nikolaj Hjorth
Mieko jigs
Ballerup 13/8 2011
Så kom de nye Mieko jigs. Disse to farver er umiddelbart dem som bedst dækker mine uvidenskabelige krav. Den hvide/perle og blå til lyst vejr og den i guld og rød til mørkere forhold. De findes i yderligere tre farver, men disse er nok for mig...

Som det kan ses på billedet, købte jeg også et par Mieko hoveder med, fiskede ellers kroppen på et Storm hoved i Norge i år. Men noget nyt skal jo prøves engang imellem. Deres hoveder laves uden krog, så alt kroges med Stinger/efterhængeren. Sådanne er der til gengæld flere fæstninger på hovedet til.
De vejer 300g uden kroppen, 375g incl. Men har som sagt væsentligt mindre vandmodstand/opdrift end markedets gængse jigs, pga af deres smalle krop.

På billedet kan man tydeligt se den svungne hale, som folder sig ud når jiggen  fiskes i vandet.
Glæder mig til at prøve dem næste forår til skrei, tror de er vildt gode !

Nikolaj Hjorth
Eftersøgning af Thomas Blechingberg Rixen
Øresund 12/8 2011
Jeg skrev tidligere på ugen om en motorbåd som var gået ned udfor Nivå havn i søndags, med en savnet.
Det har desværre vist sig at være en gammel studiekammerat, Thomas Blechingberg Rixen, som jeg har gået på Kogtved Søfartsskole med.
Thomas er stadig ikke fundet og udsigterne til at finde ham i live er måske ikke blevet bedre i løbet af ugen, men det betyder utroligt meget for Thomas familie at han findes, uanset hvad.
Derfor har de stablet en eftersøgning med både, dykkere, folk på stranden m.v. på benene. Den skal starte kl 8.00 fra Rungsted havn imorgen lørdag og AL HJÆLP ER VELKOMMEN !!
Rungsted havn tilbyder gratis rampe brug for eftersøgningen.
Info om lørdagen følger her:

Thomas forliste søndag d. 7/8 kl. 7.00 ud for Nivå Havn i en mindre motorbåd. Søværnets Operative kommando har indstillet eftersøgningen samme dag kl. 21.30, uden at Thomas er fundet. Thomas' kone og tre sønner har desperat brug for at Thomas bliver fundet lige meget hvad.

Opfordringen er derfor at hvis du har adgang til en båd der kan sættes i Øresund; at du vil hjælpe med eftersøgningen. Hvis du har en båd, er dykker eller kan ...bidrage med eftersøgningen så mail til search.for.thomas@gmail.co?m med at i deltager, og hvad i deltager med. Så vil seach-koordinator Casper (tlf: 61203958) prøve at koordinere hvor der er blevet søgt, og hvor der skal søges.

Andre vigtige numre ved spørgsmål til vedr. indsatsen:
Nana Blechingberg(Thomas søster): 26407068
Christian Rixen (Thomas svoger): 61697638

Lige så vigtigt er det at du videresender denne meddelelse til venner du har med båd eller folk, der kender nogle på vandet og beder om deres hjælp.

Det er også en mulighed at afsøge kysten fra land. Der er meldt om indvandsstrømninger det kan gøre kystsøgning fra Nivå mod Rungsted værdifulde.

Alt hvad du kan gøre i forhold til at poste dette på din væg, sprede budskabet, evt. også til svensk side vil være utrolig værdifuldt.

Dette vil være en uvurdérlig hjælp for hele Thomas' familie i en ufattelig svær tid. Vi ville alle ønske at nogen ville gøre noget sådan for os. Tusind Tak.


Håber at familien snart kan få ro og vished.

Nikolaj Hjorth
Ny spændende jig !
Norge 10/8 2011
Under fiskeriet i Norge fiskede jeg med lidt forskellige jigs.
Jeg fiskede med de kendte Cutbait fra Savage gear og de gamle storm jigs, begge dele fungerede som forventet og gav fisk.
Savage gear har lavet nogle spinnerblade til at skrue ind i undersiden af jigkroppen. Det havde en del af bådene deroppe succes med, jeg oplevede ikke rigtigt nogen umiddelbar forskel.
Jeg fiskede også med et par af Kinetic´s nye jigs; Flat Matt og Red Ed.
Flat Matt  laver nogle lækre sving til siderne når den hives opad og slippes, kunne forestille mig den fungerer godt på lavt vand. Der er da også taget flere rigtigt fine fisk deroppe på jiggen.
Red Ed har faktisk en rigtigt fin gang i vandet og kan klart anbefales, tror også den vil være fin til fiskeriet efter skrei.
Se jigsene her: http://www.kineticfishing.com/default.aspx?pageId=183

Men det mest interessante jeg oplevede deroppe, var faktisk en jigkrop uden hoved som jeg fik af en svensker. Det var en Mieko Predator Tail 28.
Jiggen er lavet med en smal krop og en lang buet hale, som for alvor folder sig ud når den kommer i vandet. Det gør at den i vandet udfoldet måler 37cm !
Den store flade hale arbejder enormt aktivt i vandet og ser vældigt tillokkende ud. Vandmodstanden er utroligt lille pga af den smalle opbygning af shad´en, så den bliver taget mindre af strømmen.
Jeg fik som sagt kroppen løst, men satte den på hovedet af en gammel storm jig. Det faste gummi holdt den fuldstændig på plads, den gled ikke og flækkede ej heller i gummiet. Den blev heller ikke slidt, trods utallige torsk samt flynder i løbet af tre dages fiskeri !
Fik faktisk mine to største flyndere på 21 og +50kg på denne jig...
Sidst, men ikke mindst, er den faktisk også billig ?!  5 stk kroppe for 159 sv kroner, det er sgu i orden   Kan købes i fem forskellige farver hos miekofishing.se :
http://www.miekofishing.se/web/Produkter/Havsfiske__havsfiskeutrustning/Havsfiske___Jigg___jigghuvud-0358.aspx
Jeg har selv efter hjemkomsten bestilt en større omgang af disse shad´s, som nok er det mest spændende jeg har set på jig-området i år.
De ligger helt klart side om side med Kinetic´s, Storm´s og Savage Gear´s i min grejbox næste sæson til både skrei og flynder.

Nikolaj Hjorth
JM PE 4 og Daiwa Saltiga 30HS
Norge 9/8 2011
På turen til Norge medbragte jeg to multihjul til mit fiskeri, begge var påspolet med Daiwa Saltiga Boat Braid 80lbs indfarvet line og begge var spritnye.

Daiwa Saltiga 30HS købte jeg på baggrund af min gode erfaring med det gamle Saltiga 30.
Forandringerne på den nye model består i, at bremsen er ændret fra en stjernebremse til leverdrag. Hjulet har fået en stor lækker hjulknop som håndtag, den passer tilmed i næven. Samt at gearingen er ændret fra 1:5.4 til 1:7.3
Her er tale om en virkelig seriøs gearing, den kan godt nok mølle grejet til overfladen !  Hjulet kørte fint og bremsen fungerede godt.

Det var imidlertid Jigging Master PE 4 hjulet som jeg blev gladest for. Den meget lille gearing på hjulet på 1:4.5 passede i mine øjne perfekt til jigfiskeriet på beskedne vanddybder op til 40 meter. Gangen i hjulet er den blødeste jeg nogensinde har oplevet.
Det overdimensionerede og let skæve håndtag ligger 100% perfekt i hånden, klart den bedste håndtagsløsning jeg har prøvet.
Derudover blev bremsen testet ved to voldsomme udløb fra overfladen til bunden, fra en flynder over 50kg og fungerede perfekt.
Hjulet er det ultimative til flynder, længere er den ikke !

Skulle nogen være interesseret, så har jeg tillige købt et Daiwa Saltiga 40HS og et Jigging Master PE 6. Dem får jeg imidlertid ikke brug for alligevel, derfor ryger de afsted til den amerikanske salgspris. Fragt mm står jeg for. Begge hjul ligger stadig i plastikpose i æsken, aldrig brugt. Skriv til nikolaj@teamsvinet.dk

Nikolaj Hjorth
Overlegne Edge
Norge og Øresund 8/8 2011
På min tur til Norge i juli havde jeg, udover den igår omtalte Penn stang, en
Edge 3776 Boat    7’    XH    20-30 lbs  fra Kinetic med.
Modelnavnet Edge kendes af mange havfiskere, fra den model af Edge som også gik under navnet Greys. En utrolig populær stang, som iøvrigt stadig benyttes som udlejningsstang på Nordic sea Anglings destinationer, trods flere års brug. Et faktum som vidner om styrke og holdbarhed.

Den nye mere luxuriøse udgave af Edge er, som sin forgænger fabrikeret med et formslebet korkhåndtag. Det ligger fint i hånden og giver en god fatning om stangen.
Øjnene er af mærket Fuji® SiC DF-type. Det kan synes lidt besynderligt at de sidste 6 øjne ud til topøjet er ganske små, men i vinters da vi testfiskede stangen på sundet, var deres form en udtalt fordel. Til forskel fra de resterende stænger vi havde medbragt, kunne linens friktion holde de små øjne frie af is !
Alle andre stænger havde betydelige problemer med is indvendigt i øjnene, det er værd at tage med for en øresundsfisker :-)
Hjulholderen er også fra Fuji og den slipper ikke sit greb om hjulet det mindste, under fiskeriet. Måske pga den gummicoating som hjulholderen har fået ?
Klingen er opbygget af toray-kulfiber. Jeg fangede flyndere op til +50kg på stangen, som da også flexede lækkert helt ned i håndtaget under fighten. Men den havde til stadighed et kraftoverskud, så jeg aldrig var i tvivl om at jeg, hvis jeg ville, kunne lægge et kraftigere pres på fisken.
Jeg benyttede stangen sammen med mit Jigging Master PE 4, det gav en en fuldendt balance når man fiskede horisontalt med stangen. Det var absolut ikke belastende at stå med den længe og sættet vil definitivt, være mit foretrukne når jeg skal fiske flynder næste sommer.
En sidste lille detalje som er værd at nævne, er krydset i bagkappen/gummidutten så stangen står fast i stangholderen uden at dreje rundt.

Jeg efterlod min stang i Norge, for at kunne benytte den næste år deroppe. Herhjemme har jeg købt en til brug på sundet. Både Kim og Jesper har også erhvervet sig et eksemplar...
Stangen hører til i den lidt dyrere ende af skalaen, men er klart sine penge værd.
Den kan købes her: http://marinetorvet.dk/viskategori.asp?intActiveMenuChild=309
Læs mere om serien her: http://greys.kinetic-fishing.com/

På øresund var First-Timer på vandet igår, det blev til en række skrubber op til ca 800g på en familietur. Ikke superfiskeri, men en hyggelig dag.

Længere nordpå gik det desværre galt for en motorbåd som gik ned i nivåbugten.
En savnes og årsagen kendes ikke. Læs mere her: http://www.bt.dk/krimi/stor-redningsaktion-ved-nivaa-havn-efter-baadulykke

Nikolaj Hjorth
Penn rejsestang
Norge og Øresund 7/8 2011
På testturen af FIRST-TIMER igår, blev det til lidt fiskeri. De fangede 12-15 torsk op til 5kg. Ingen vilde lodninger.

På min tur til Havøysund medbragte jeg udelukkende stænger, hjul og jigs som jeg ikke tidligere havde fisket med.
I løbet af den næste tid vil jeg lige fortælle lidt om hvad jeg synes og hvad mine erfaringer var med hver enkelt.
Idag vil jeg kort fortælle om oplevelserne med den Penn Overseas 30lbs rejsestang jeg havde med derop:
Penn stangen passede nemt i kufferten og den hårde føderal gjorde at der ingen frygt var for at den skulle lide skade under transporten.
Under fiskeriet i Norge fangede jeg mange torsk og nogle flyndere på stangen.
Man kunne overhovedet ikke fornemme de fire samlinger som stangen består af, den virkede homogen når den flexede.  Der var heller ingen tendenser til at delene drejede i forhold til hinanden, de forblev som de var sat sammen også under sejlads i hård sø, hvor stangen stod i stangholder.
Som mange af Penn´s stænger, synes jeg den er lidt underklassificeret. I min verden burde denne 30lbs stang have heddet 50lbs, det betyder at jeg vil anbefale at købe en 20lbs overseas i stedet for en 30lbs hvis man skal fiske flynder med den. Det vil give en lidt bedre føling med grejet, da den jeg testede var lidt stiv i toppen til denne type fiskeri.
Som alternativ, hvis man ikke ønsker at medbringe stangrør, er stangen bestemt anbefalelsesværdig i sin prisklasse !
Kan eksempelvis erhverves her: http://fiskegrej.youfish.dk/fiskegrej/47-havstaenger/3235-havstaenger-penn-overseas-pro-travel-boat-havstang/

Nikolaj Hjorth
FIRST-TIMER is back !!!
Øresund 6/8 2011
4½ måned har det taget, men nu er FIRST-TIMER igen kampklar !
Jesper er idag på sundet og testsejle, mon ikke også han buler lidt...
Den nye motor skal sejles til efter specifikationerne, men indenfor kort tid er alt ved det "gamle". Egentlig en sandhed med modifikationer, for FIRST-TIMER er i bedre stand end nogensinde før !

Siden forliset i marts, er følgende sket med båd og udstyr:
Motoren er byttet med en fabriksny 150hk Honda
Ny GPS, valget faldt på en Garmin 3010
Nye lanterne med LED
Ny hovedafbryder
Nyt Batteri
Redningsflåde serviceret
Alle kabler er skiftet, komplet nyt ledningsnet
Ny og super overskuelig sikringsbox
Ny membranpumpe i fiskestuverummet som suger ALT ud
Ny motor og kontakter til trimflaps
Nye styrekabler
Ny hydralikpumpe til styring
Reperation af alt glasfiber og gelcoat
Renovering af trailer
Tank og benzinzystem komplet renset og fået nye filtre
Ny havnepresening og fangstkroge
Nye lænsepumper
Rustfri stålpropel påsat
Ny VHF samt 2½ meter antenne

Tak for samarbejde og bistand til Marinetorvet, Garmin og Trolling Centrum !
Team Svinet ser nu med fortrøstning frem til den kommende vintersæson :-)

Iøvrigt var SVINET på sundet med Kim ved roret i ugen der gik, det blev til en række fine torsk op til 8kg. Der er masser af fisk derude !

Nikolaj Hjorth
Farvel til en legende...
Farum 5/8 2011
Idag bliver en legende lagt til evig hvile.
Josef Hochmuth, bedre kendt som Joe, bliver idag begravet kun 44 år gammel.
Joe har i båden GISMOE fanget flere målere på øresund end nogen anden i historien og vil definitivt aldrig blive overgået.
Hans dygtighed indenfor fiskeri var enorm, sandart på Furesøen og laksefiskeri på Østersøen mestrede han. Men især på øresund var han helt urørlig.
Jeg tvivler på at der findes både som ikke har prøvet at ligge i nærheden af GISMOE og føle sig helt til grin, fordi Joe kunne fange fisk som vi andre end ikke kunne se på vores instrumenter, endda mange af dem...
Hans navn vil aldrig blive glemt i havfiskerkredse.

Team Svinet kondolerer familien og vennerne,- vi håber at Joe har fundet fred.

Nikolaj Hjorth

Dk´s største småbåds-lange ?
Øresund og Skagerrak 3/8 2011
Ingen opdateringer den seneste tid, men har været på ferie uden netforbindelse samt UDE AT FISKE !!!

Det bedste først; Jeg har været en tur på havet fra Jylland med Jakob Lindberg i hans båd MOJO.
Vi havde blandet fiskeri, trods en på alle måder ihærdig indsats. Vi fik dog nogle fine fisk i båden. Torsk op til 11.9, Brosmer op til 7.9, Lubber op til 4.7, Sej op til 5kg og toplanger på 14.5kg og 20.2kg.
Jeg var selv så heldig at sætte krogen i den største lange, som dermed er ny teamrekord   Faktisk er det, så vidt vi ved, den største lange der nogensinde er taget fra jolle i DK.
Fighten blev lidt anderledes, da jeg knækkede min Penn prion 20lbs stang i tilslaget !
Denne stang har tilmed topaktion og noget stivere end tallene her fortæller. Mødet med langen som  stod stille var imidlertid for meget og den knækkede som en tændstik. Den gav efter lige over samlingen som det ses på billedet.
Men op kom den store lange og jeg nåede en milepæl i dansk havfiskeri, ved nu at kunne sætte et flueben ved lange over 20kg....
(Se andet billede her: http://www.teamsvinet.dk/6729389?i=45140408)
En lubbe på 4.6kg gjorde, at jeg tilmed fangede nok en teamrekord...

Mange tak til Jakob i MOJO for turen !

På sundet er der angiveligt mange torsk, men vi har ikke været ude.
Det kommer FIRST-TIMER dog på fredag !!
Båden er nu klar til at sejle igen efter GENNEMGRIBENDE renovering. Alt er lavet som nyt, men mere om det i løbet af de næste dage.

Nikolaj Hjorth
Billeder fra Norge
Norge 23/7 2011
Jeg har idag lavet en mappe med billeder fra Havøysund i år. De kan ses her:
http://www.teamsvinet.dk/18953004

I DK er der fanget en malle !
Mallen tog på levende agn under fiskeri efter gedde og aborre.
23 årige Theis Dam fik sit at se til efter at have kroget den 140cm lange og 16kg tunge fisk, men efter en længere fight blev den landet og i en murerbalje bragt til Aqua i Silkeborg, hvor den nu lever et mere ekshiobionistisk liv :-)
Læs mere om fangsten her:
http://www.bt.dk/danmark/fisker-fangede-fortidsuhyre-i-dansk-mose

Nikolaj Hjorth
Slut med flynder for i år
Havøysund 22/7 2011
Så er jeg hjemme igen efter 14 dage på NSA´s camp i Havøysund.
Opdateringer kom der ikke nogen af den anden uge, det skyldtes at vi havde vældig dårligt vejr de første 2½ døgn. Vi var næsten ikke ude at fiske, så der var intet interessant at berette. Derefter gav vi den fuld gas med fiskeriet, for at kunderne skulle få så mange oplevelser som muligt. Desværre blev vandet temmelig grumset af den stærke vestenvind og vinden blæste igen kraftigt de sidste 1½ døgn af ugen.
Vi nåede at få 12 flyndere i båden den anden uge, så samlet blev det til 35 på de to uger.
Mere interessant, så fandt vi et rigtigt spændende nyt sted som kastede nogle gode fisk af sig. De største på 114cm(21kg!)-119cm-135cm og 153cm.
Fiskene på pladsen var i enorm god kondition, den eneste fisk vi tog med hjem derfra var 114cm og burde ifølge tabellen veje 17.4kg, den vejede imidlertid 21kg. Altså tyve procent mere end den skulle have vejet ! 
Jeg var selv så heldig at fange både den på 21 samt den på 153cm
Landingen af den store skete under en vis dramatik, da den to gange blev tabt fra gafkrogen og suste til bunden. Men op kom den til sidst og efter en fotosession, blev den genudsat som billedet viser.
Jeg vil inden længe, lave en mappe med billeder fra det høje nord.
Jeg vil også skrive lidt om de erfaringer jeg gjorde, med det nye grej som jeg medbragte på turen.

Tak til NSA, Havøysund hotell og mine kunder for en bunke gode oplevelser !

Nikolaj Hjorth
120 flyndere
Havöysund 13/7 2011
Så er den förste uge gået.
I guidebåden har vi landet 23 flyndere, hvoraf jeg selv har fået 8stk.
Derudover har vi fanget lange, sej, brosme, havkat, torsk, skrubbe, ising og rädspätte. Röspätterne har vi ikke brugt meget tid på, men alligevel fået 6stk over 2kg op til 2.6.
På campen er der landet ca 120 flyndere på ugen, med de störste på 40 og 50kg.
Nu kommer de nye gäster om et par timer, desvärre medbringer de dårligt vejr. Der er lovet 13-17 meter i sekundet de näste to dögn....
Men i weekenden skal det blive godt igen, så må vi se hvad vi kan göre ved det :-)

Nikolaj Hjorth
Fint fiskeri !
Havöysund 10/7
Vejret i det nordlige er stadig godt, igår havde vi tropisk varme og ingen vind.
Fantastisk dag,- vi fik 7 flyndere i båden med de stärste på 126 og 129cm. Begge vejede ca. 26kg.
Derudover havde vi arterne torsk, havkat, brosme, kuller og sej i båden.
Vi tog et enkelt drev på dybt vand, hvilket gav en målertorsk og en sej på 5kg, men de äldre herre synes det var vel dybt...
I guidebåden har vi nu fanget 17 flyndere på ugen, så det går ok.
Selv har jeg fanget färre end normalt, men har også ändret teknik for at pröve at fange större i stedet for flere.

Nikolaj Hjorth
Flynder til alle
Havöysund 7/7 2011
Så er de förste 24 timer gået heroppe. Jeg har fået et hold på 4 herre i deres bedste alder,- som de siger.
De har nu alle fanget deres förste flynder, men störrelsen har ikke väret noget at prale af...
Selv har jeg fået 2 stk op til 9kg og smidt et par stykker.
Imorgen står den på langtur i SUPERVEJR
I weekenden lover de 26 grader ?!  Den globale opvarmning föles ikke så tosset heroppe i polarcirklen !

Nikolaj Hjorth
Gone fishing !!!
Norge 5/7 2011
Så er der under et døgn til jeg begiver mig mod polarcirklen.
Jeg tør næsten ikke skrive det, men vejret den næste uge ser rigtigt fint ud deroppe med vinde fra 7 m/s og nedefter....
Lantidsudsigten lover så lidt mere vind i uge nr 2 for mig, men det kan ændre sig maaange gange inden.

Fiskeriet deroppe har været godt den sidste uges tid !
Forleden slog de rekorden for stribet havkat på sørøya, med et bæst på hele 12kg fra Runningen. Samme dag landedes også en plettet havkat på 17.1kg...
Billeder her: http://soroya4nsa.blogspot.com/
Ved Havøysund skulle der være fanget fint med flyndere, så mooon ikke jeg også kan finde et par stykker til kunderne ?
Målet for årets tur er helt anderledes end det plejer; jeg skal hygge mig i to uger !
Så ser vi hvad det bringer af fisk

I mere hjemlige farvande er den store nyhed, at der igen er fanget Bonito i Skagerak. Nu bliver det spændende om de stribede fightere kommer helt ned i det sydlige kattegat igen. Fisken som er fanget vejede 2.3kg.
Læs mere her: http://fiskejournalen.se/bonito-i-skagerrak/

Nikolaj Hjorth
Rejsestang til flynder
Havøysund 4/7 2011
På onsdag rejser jeg til Havøysund for at guide de næste 14 dage.
Det bliver givet til en masse fiskeri efter helleflynder, lidt mede efter rødspætte samt lidt blandede bifangster af torsk, kuller, havkat og hvem ved ?
Jeg vil opdatere siden deroppe fra, hvis ellers det elektroniske vil samarbejde....

Til turen er der jo lidt nyanskaffelser, den ene er jeg sikker på vil vinde frem;
Jeg har fået en rejsestang fra YOUFISH.DK til testning deroppe.
Stangen er fra Penn og af modellen Overseas travel boat 275. (http://fiskegrej.youfish.dk/fiskegrej/47-havstaenger/3235-havstaenger-penn-overseas-pro-travel-boat-havstang/)
Det er en 30lbs stang, som er 7 fod.
Som altid fra Penn, er designet super lækkert og detaljerne er gennemført (se billede).
Den adskilles i ikke mindre end 5 sektioner og kan dermed uden problemer komme i kufferten på fiskerejsen. Ingen sektioner overstiger 47cm i længden.
Der medfølger endog et stangrør, så delene er beskyttet under transporten. Røret måler 57cm.
Tænker at det bliver et fint alternativ til min Kinetic boat 30lbs stang, som jeg ellers benytter deroppe.

Apropos Kinetic, så er den anden interessante fornyelse for mig, at skulle prøve fladfiske jiggen Flatt Matt som Kinetic har produceret. Ses her: http://kineticfishing.com/default.aspx?pageId=183
Den ser vildt fed ud og det skal blive spændende at dyppe den på lavt vand og se om flynderne er enige med min vurdering !

Nikolaj Hjorth

GARMIN holder !!!
Østersøen 3/7 2011
FIRST-TIMER er stadig under reparation.
En interessant ting som MÅ videregives er, at det eneste elektroniske som overlevede turen under vand var vores radar.
Når GARMIN siger den er vandtæt mener de det åbenbart alvorligt, i hvert fald var der ikke trængt en dråbe vand i ind i vores dome, trods det at den havde ligge og gravet i havnens bund i 1½ døgn.
Det er sgu kvalitet og noget der imponerer. Tit husker vi småbådsfiskere kun at fortælle om de dårlige oplevelser med grejet, denne var i særdeleshed positiv !
Vi skiftede blot kablerne, så kørte dyret igen :-)

Jakob Lindberg er hjemme fra USA efter tunfiskeriet blev afsluttet. Det lykkedes Jakob at lande en bluefin på hele 305lbs. Stort tillykke til ham !
Se billeder og læs om turen her: http://jakobognikolaj.blogspot.com/

Nikolaj Hjorth


Jigging Master PE 4
Øresund og USA 28/6 2011
MOJO var idag på sundet for at kigge efter buler.
Det blev til en fin fangst af torsk op til 9.5kg. Mange fisk blev set på loddet og det tegner til at blive en fin sommer derude !

Idag har jeg fået fyldt line på mit nye Jigging Master PE 4 hjul.
Hjulet er købt til at fiske flynder i Norge.
Det er størrelsesmæssigt omtrent som et Saltiga 20 eller et Trinidad 14.
Hjulet værdsættes højt af jigging fiskere i USA og i Østen, som jager eksplosive fisk som tun, cubera, kingfish, GT m.fl.
Dual drag bremsen på hjulet skulle være i en klasse for sig.
Indtil videre har jeg blot siddet og leget lidt med det, samt kørt de 260 meter 80lbs flet line der var plads til,  på.
Det virker gedigent og pålideligt. Alle de mekaniske dele kører super fint og er lette at indstille. Håndtaget ligger vildt godt i hånden...
Glæder mig virkelig til at prøve det i Norge om en god uge !
Eneste lille tvivl ligger i hjulets gearing som blot er 1:4.5.
Det burde dog ikke have den store betydning ved fiskeri efter flynder.

Hjulet sælges ikke i DK, mener faktisk ikke det sælges i Europa ?
Det kan købes i USA eller i Østen. Køber man det i USA skal man være opmærksom på, at Accurate har patent på dual drag systemet derovre og Jigging master hjulene derfor en del steder kun sælges med single drag system. Altså kun bremseskive i hjulet ene side, i stedet for en på hver side af spolen.

Jakob Lindberg som for tiden fisker efter Bluefin Tun i USA, havde igår en dag uden fisk i båden. De havde set mange fødefisk, men havde ikke fundet aktive tun trods 235 sømils sejlads ?!
Sådan er fiskeri også. Kender jeg Jakob ret, skal han dog nok få hevet en "vov-hund" ombord inden turen går hjemover :-)

Nikolaj Hjorth
Jigging grej
Thailand 27/7 2011
Så kom der lidt grej hjem til vinterens Panama-tur.
Havde bestilt lidt forskellige småting, som ikke er nemt at finde i DK og da slet ikke til rimelige priser...
Fluorocarbon, elastisk forfangsline i tykkelse XL, asist kroge fra Owner og Jigging Master, Owner trekroge, Svirvler og springringe fra Owner som kan håndtere seriøst store fisk
To hjul var der også i forsendelsen, dem skriver jeg lige lidt om en af dagene.

Er nu tæt på at være klar til Panama-turen på grejfronten, poppere er klar fra foregående tur samt det der blev indkøbt kort efter med turens erfaringer i mende.
Mangler lige noget asist cord, lidt flere Owner asistkroge samt endnu et Daiwa Saltiga HS i størrelsen 40. Hjulet tager 57 tommer pr omgang der drejes på hjulet, hvilket gerne skulle give en øget hastighed ved speedjigging.
Disse ting er dog på vej hjem fra USA

Nikolaj Hjorth
Sommermåler
Øresund 26/6 2011
Kim og Jesper sejlede med som gaster på MOJO i løbet af ugen.
Målet var torsk, men lodningen var få og ikke voldsomme.
Det lykkedes dog drengene at fange en række fine torsk alligevel, den største fangede Kim. Den vejede 10.2kg og blev der med vores første sommermåler i år !

Jakob Lindberg er på den amerikanske østkyst for at fange bluefin tuna.
Jakob og makkeren havde første fiskedag idag og der var aktivitet i vandet, hvor tun mellem 80 og 900lbs jagede !
Makkeren, Reinholt, landede en bluefin på ca. 100kg fanget på speedjigging.
Kraftig fisk, som fightede 30 minutter før den tabte !!

Nikolaj Hjorth
Største sommertorsk i 2011 ?
Øresund, Sørøya 20/6 2011
I lørdags var et par af drengene fra TEAM ØLSTYKKE på buletur på sundet.
Det var en morgentur og det endte med kun tre torsk, det kunne jo lyde som en knap så god tur. Men det var faktisk en ret fantastisk tur, i hvert fald for gasten Martin som landede i en sommertorsk på ikke mindre end 15.2kg.
Stort tillykke til Martin med den flotte fisk !
Det er indtil videre den største vi har hørt om fra øresund denne sommer.

I Norge bliver der også fanget store torsk. der har siden skreisæsonen været usædvanligt mange torsk på Nordic Sea Angling´s destinationer.
I sidste uge blev der landet en torsk på 32kg ved Tromsø og denne uge er det så Sørøya, storfiskens rike som de kalder det i Norge, som slår til.
En torsk på 35kg på toppen og en på 32kg blev det også til, helt fantastisk sommerfiskeri !
Fiskerne som gjorde disse fangster er ganske vist ikke fra NSA, men fisker i samme områder. NSA´s fiskere har også fanget rigtigt mange store torsk, men dog ikke nogen på 35kg. TÆNK hvad den ville have vejet i marts måned......
Se billeder og læs mere her:
 http://www.soroya-fishing.com/03_vangsten/2011_index.htm

Nikolaj Hjorth
Ny sikringsboks
Tåstrup 16/6 2011
Så har First-Timer fået ny sikringsboks. Trolling-Centrum har selv opbygget en rustfri kasse og heri sat diodesikringer, så vi kan se når en sikring er gået. Tanken er så, at sætte labels uden på kassen som viser hvilke instrumenter mv. som går på hvilke sikringer.
Billeder af boksen monteret på båden kan ses på :
http://www.teamsvinet.dk/11441702

Igår var jeg tillige en tur i Marinetorvet på Amagerbrogade for at hente ny VHF antenne. Det blev til en sag på 2.5 meter for øget rækkevidde, specielt med laksefiskeriet ved 40 meteren i Østersøen i tankerne.

Nikolaj Hjorth
Torsk og svin
Øresund 13/6 2011
Jesper var en dag tur på øresund på MOJO med Jakob Lindberg og et par andre.
De var ude for at fiske torsk og det fik de, de blev til ca 40-50 torsk.
Den største var 7-8kg, men der var forholdsvis få fisk over 5kg.

Selv havde jeg valgt jagten i stedet for fiskeriet. Sad hele natten på jagt efter vildsvin i Sverige og fik to svin :-)

Nikolaj Hjorth
Trollingbåd hævet fra havets bund !
Østersøen 10/6 2011
Den svenske trollingbåd som sank ud for Simrishamn i april er til eftermiddag blevet hævet og bragt til land.
Forude venter nu tekniske undersøgelser som skal forsøge at fastslå årsagen til forliset. Dette foreståes af politiets teknikere.
Man håber blandt andet at kunne få nogle data ud af instrumenterne, trods de to måneder på bunden af Østersøen.

Hos Trolling Centrum er trimflapsene på FIRST-TIMER igår blevet restaureret.
Som næsten alt andet elektrisk så kortsluttede pumpen som styrer flapsene og alle kontakter er defekte. Alt er nu udbyttet og flapsene virker igen

Nikolaj Hjorth
Stor laks
Østersøen 9/6 2011
I de nordligere dele af Østersøen er laksefiskeriet ved at komme rigtigt igang.
Der er de seneste dage landet to laks over de magiske 20kg !
Den største blev fanget af TEAM FALUN, den målte 130cm og vejede mere præcist 20.8kg.  Så kan man godt blive liiiidt misundelig, ik´?...........
Se fisken her: http://teampmfishing.blogspot.com/

Nikolaj Hjorth
Stør i Øresund og Østersøen
Øresund og Norge 8/6 2011
En ganske sjælden fangst er blevet gjort i øresund i lørdags, mellem Nivå og Rungsted.
Fisker Erik Henriksen havde nemlig fået en 135cm lang stør i sit garn !
Fisken var stadig vældigt levende, faktisk så levende at det ikke var muligt at veje den store fisk uden at den kom til skade. Det er dog estimeret at den vejede omkring 20kg.
Efter behørig undersøgelse af havbiolog Michael Hansen fra Øresundsakvariet blev støren sat tilbage i sit rette element
Må sige at disse stør er noget mere spidssnudede end dem der fanges i British Colombia. Støren fra sundet, stammer givet fra en af udsætningerne i østeuropæiske og tyske floder.
Se billeder her: http://lokalavisen.dk/sjaelden-kaempefisk-fanget-i-oeresund-/20110606/artikler/110609578/1051
Det er imidlertid ikke de eneste stør som er fanget i vore farvande de sidste måneder. I Østersøen ved Stevns, har erhvervsfiskere i løbet af maj måned haft to stør oppe at vende i bådene. Fiskene vejede henholdsvis 11kg/130cm og 15kg/145cm. Ingen af dem blev foreviget, da der ikke forefandtes kamera på de respektive både.
Hvad størrelsen angår, kan man måske formode at den seneste fangst er overvurderet lidt kilomæssigt eller også har været i væsentligt bedre foderstand end sine artfæller fra Stevns....
Måske man skal til at kaste noget størgrej i vandet ?
Link til stør fra Stevns:
http://www.sn.dk/To-sjaeldne-krabater-i-torskegarnet/Stevns/artikel/133911

I Norge har et par af bådene fra Sjællands Småbådsklub virkelig fået gevinst i flynderfiskeriet. Thor Ankerstjerne har præsteret at lande en flynder på hele 111kg. Fisken målte 200cm og huggede på en sild fra Randers fjord...
KÆMPE tillykke til Thor !!
På nedenstående link findes både billeder af fisken samt af den owner tn-66 krog som den molestrerede,- lidt bekymrende da jeg også bruger disse kroge...
Men måske er det først sket under landingen, virker i hvert fald vildt hvis de skader er sket under linefight !
http://smaabaadsklub.dk/forum/forum_indhold.asp?ID=14653&GBID=8

Har iøvrigt lagt lidt mere grej ind på Grej-bixen;
http://www.teamsvinet.dk/11441703

Nikolaj Hjorth


Nyt hardware :-)
Ballerup 5/6 2011
Har fået lidt nyt grej; Det nye Daiwa Saltiga 30 Hyper Speed med leverdrag bremse.
Hjulet er lavet med en alvorlig høj gearing på 1:7.3, så der kommer virkelig noget line på spolen når håndtaget drejes.
Håndtaget er iøvrigt en anden ændring fra det gamle Saltiga 30, det er udført som en stor oval der ligger perfekt inde i hånden.
Bremsen er ændret fra stjernebremse til leverdrag. Leverdrag-bremsen bliver reguleret trinvist og virker meget jævn.
Jeg har endnu ikke testet hjulet, men ser meget frem til at fiske med det !
Læs mere om hjulet her:
http://www.tackledirect.com/daiwa-sald30hs-saltiga-hyper-speed-lever-drag-reel.html

Lige et link til alvorligt tunfiskeri, det er sgu flex på klingen;
http://www.youtube.com/watch?v=n_hNE5mki9k

Og et link til det som skulle være den største hvide haj som nogensinde er registreret. Knap 18 fod,- tænk at sætte sin krog i sådan en.....
http://www.outdoorlife.com/photos/gallery/fishing/2011/05/national-geographic-crew-catches-and-releases-world-record-great-whit

Nikolaj Hjorth
Torsketur på sundet
Øresund 4/6 2011
Kim og Jesper var igår på øresund med GØJSEN efter buletorsk. Det blev ikke nogen lang tur, da der ikke rigtigt var noget at komme efter. De fandt nogle fine buler, men de indeholdt fisk op til 2-3kg. Det var ikke sådanne torsk de var ude efter...
MOJO med Jakob Lindberg og Nikolaj Bielecki havde eller et ok fiskeri i torsdags, dog uden målere.
Sådan kan fiskeriet ændrer sig. Der var iøvrigt ingen strøm derude igår...

På FIRST-TIMER har Trolling Centrum taget hul på arbejdet med el. Der skal laves sikringsbox, skiftes kontakter, trækkes nye kabler og sættes hovedafbryder på. Varerne kom i foregårs :-)

Nikolaj Hjorth
Mad til fryseren
Strø 2/6 2011
Intet fiskeri idag trods det gode vejr, jeg tog i stedet en tur på jagt og fik årets første buk til fryseren 
Kim og Jesper sejler med Peter Svanberg på GØJSEN fredag efter torsk.

Idag, torsdag, har VÆSER´N været på sundet efter flade. Fiskeriet var til tider ganske godt og de to største fisk, en skrubbe og en rødspætte, målte begge 46cm.
Det kneb dog lidt med gennemsnitsstørrelsen.
Allerede om et par uger, vil fladfiskene givet have en bedre kondition !

Til slut vil jeg da lige nævne hvor rart det er med alt den ros vi mødes med for tiden !
Som jeg har skrevet, så er jeg igang med at luge ud i alt det grej jeg aldrig bruger. I den anledning skriver mange mennesker mails, sms´er, ringer og møder op. Overraskende har det været at 3/4 af dem jeg har været i kontakt med, starter med at rose teamsvinet.dk og fortælle hvor glade de er for at læse på siden.
Vi takker !   Det giver virkelig energi til at gøre mere, når man høre om alle de mennesker som sætter pris på siden

Nikolaj Hjorth
Grej-bixen, Grov flynder og First-Timer
Ballerup og Norge 30/5 2011
Så har jeg lavet den fane jeg overvejede igår. Den ligger i menuen i venstre side under navnet Grej-bixen.
Tanken er at læserne på teamsvinet.dk kan indsætte grej som er anvendeligt men som man ikke selv får brugt mere. Sammen med grejet sætter man sine kontaktoplysninger, så en interesseret kan tage kontakt.
Salg vil vi ikke have på siden, ej heller evt. priser da det ikke er en kommerciel side.
Skulle Jeres grej finde en ny ejermand, så skriv det til os så vi kan slette jeres indlæg. Det kan I nemlig ikke selv.
Jeg har lagt en del stænger og lidt hjul op fra min oprydning i weekenden, se om der skulle være noget interessant for dig her:
http://www.teamsvinet.dk/11441703

First-Timer har fået lavet glasfiberarbejde hos Trolling Centrum. Indgangen til lukafet var flækket ved gulvet i begge sider, givet mens båden har arbejdet mod bunden efter den var drejet rundt i Bøgeskoven.
Jeg har lagt før, under og efter billeder ind af arbejdet som er rigtigt fint lavet !
De ligger i mappen Firt-Timer´s forlis:
http://www.teamsvinet.dk/11441702

På Sørøya er der de sidste dage fanget en plettet havkat på 16.6kg og så har vores guidepraktikant Johan fanget ny PR i flynder på hele 193cm !!  Fisken bedømmes til at veje ca. 95kg. Tillykke til Johan :-)
Se billeder på bloggen: http://soroya4nsa.blogspot.com/

Nikolaj Hjorth
Mere oprydning i grej og torskefiskeri på Sundet
Øresund 29/5 2011
Kim og Jesper var idag en tur på øresund med Peter Svanberg i GØJSEN.
Det var årets første sommerbuletur og der var faktisk lidt fisk at hente.
Drengene landede ca 25 torsk, med den største på ca 7kg

Jeg blev i Ballerup og fortsatte min sortering i stænger og hjul.
I weekenden er 10 hjul og 20 stænger blevet fundet uegnede til at blive i mit skab.
Hjulene er mærker som ABU Ambassadeur, Accurate, Shimano TLD, Penn, Kinetic og Browning. De er alle lagt op enkeltvis til salg på www.smaabaadsklub.dk
Stængerne repræsenterer Shakespear, Berkeley, Rhino, Daiwa, Excalibur m.fl.
De kommer på samme side til salg, lidt efter lidt over den næste uges tid.
Der skulle være en del at spare, hvis der er noget imellem I kan bruge.
Måske kommer de også på teamsvinet.dk 
Lurer lidt på at oprette en fane med brugt grej mellem læsere :-)

Nikolaj Hjorth

Ny verdensrekord i flynder !
Havøysund 28/5 2011
Ved Mageröryesundet er der blevet landet landet en flynder på ikke mindre end  223kg og 256cm.
Hvis den anerkendes, er der tale om ny europæisk rekord for flynder :-)
Günter Kinnemann hedder den lykkelige fangstmand som kæmpede to timer med fisken før den var landet. To gange var den ved overfladen, bare for igen at gå helt til bunden.
Den havde taget en 24cm lang jig.

Her er billeder af fangsten:
http://nrk.no/nyheter/distrikt/troms_og_finnmark/1.7651607

Nikolaj Hjorth
Oprydning i hjul
Ballerup 27/5 2011
Har idag ryddet lidt op i noget af grejet, derfor er en række hjul blevet sorteret fra i samlingen for at gøre plads til nyt :-)
3 Spritnye hjul som stadig ligger i deres papæsker uden nogensinde at have haft line påsat af følgende modeller sælges:

Okuma argo sl700                         100kr
Mitchell Avocet AV-S2000R            150kr
Viva Salty HC 302                          300kr
 
Skriv en mail til nikolaj@teamsvinet.dk hvis noget har interesse :-)

Og så lige et link til kutteren Maagen som har lagt en video op med lidt fight og landingen af den nye danmarksrekord i helleflynder :
http://www.maagen.com/

Nikolaj Hjorth
Laksefestival i Karlshamn
Østersøen 26/5 2011
På den svenske østkyst er laksefiskeriet i fuld gang og skulle gerne toppe i løbet af de næste uger.
I sidste weekend var der laksefestival i Karlshamn, hvor der blev landet fisk op til 18.36kg !
Resultatlisten kan ses her: http://www.laxfestivalen.se/resultat.htm

Filip Faurholm havde i weekenden sin søn med en tur til Simris og havde fint fiskeri. Knægten fik sin laksedåb og de fik 4 laks med hjem op til 10.5kg.
Mon ikke en ny fisker er født i Emil ? 

Nikolaj Hjorth
Tanke renses
Tåstrup 23/5 2011
Hos Trolling Centrum i Tåstrup skrider arbejdet med FIRST-TIMER fremad.
Hele benzinsystemet skal renses for det sand som er trængt ned i tanken gennem udluftningen mens båden var sunket.
Det gøres ved hjælp af skylning med brændstof.
Efter rensningen skal der nok sættes et par ekstra filtre mellem motor og tank, for at sikre sig at evt. enkelte tilbageværende sandkorn ikke kommer med benzinen igennem.
"Kahytten" på en Orka giver dog ikke meget arbejdsrum...

Ikke noget fiskeri idag eller denne weekend, men der er taget laksefiletter op så nu står den på varmrøgning på webergrill :-)

Nikolaj Hjorth
Indfarvet line hos YOUFISH.DK !
Ballerup 18/5 2011
Nu er det muligt at købe den indfarvede line som er et MUST, når der fiskes store norske skreitorsk, i DK !
Linen er inddelt og indfarvet i 5 forskellige farver som skifter for hver 10 meter. Derudover er der gul markering for hver meter. Den er fremstillet af Berkley.
Tidligere har man som lystfisker været tvunget til selv at importere den fra USA, men nu kan den altså købes hos netbutikken WWW.YOUFISH.DK
Linen fåes på spoler af 300, 600 og 1000 meter og i forskellige linetykkelser.
Her et link til den store spole:
http://fiskegrej.youfish.dk/fiskegrej/28-fiskeline/3325-berkley-salty-stage-superline-1000-m/

Det er iøvrigt en spændende butik, med gode priser og et fint udvalg af blandt andet PENN produkter.
Nethandel med fiskegrej er ikke specielt udbredt i DK, men kæmpestort i udlandet. Spændende at se hvad det vil gøre ved priserne, min tanke er at det må være til fordel for os forbrugere

Nikolaj Hjorth
Resultatet fra Simris-træffet
Østersøen 17/5 2011
Ved Simristræffet blev det til svensk sejr, da TEAM SKÅNE, efter at have bommet første fiskedag og intet vejet ind, virkelig ramte laksene på anden dagen.
6 laks vejede de ind hvoraf de 4 største var over 10kg, det er da vist ok fiskeri...
De vandt med god margin til TEAM TAIMEN.
Bedste danske båd blev LARS POST, som også var den som havde flest laks i båden med 8 stk. Desværre vejede den største under 6kg......
Træffets største laks rundede 15.5kg og blev landet på den danske båd EL FARO.
Se den samlede stilling her:   www.simrishamnstrolling.se
Ligger i fane øverst på siden.

Nikolaj Hjorth
Motor på FIRST-TIMER
Tåstrup 16/5 2011
Så kom der ny motor på FIRST-TIMER !
Vores valg faldt på en Honda Vtec 150hk som nu er monteret, det skulle give båden et ekstra kraftoverskud og derudover skulle denne motor stadig være ganske økonomisk med brændstoffet.
Bådene på Nordic Sea Angling´s camps er udstyret med 135hk Honda motorer og de fungerer ganske godt synes vi.
Båden står nu hos TROLLING CENTRUM i Tåstrup, hvor den er ved at få lavet glasfiber/gelcoat arbejde samt få adskilt og renset brændstofsystemet.

Nikolaj Hjorth
Simrishamn
Simrishamn 15/5 2011
Fik lige en rapport fra Jacob Kofoed igår aftes fra Simrishamn. Den fortalte at de 75 både igår landede 60-70 laks.
Den største, som ses på billedet nedenfor, vejede 14.5kg.
Den blev fanget af Bent Christensen fra Roskilde.
 
Nikolaj Hjorth
Træf i Sverige
Østersøen 14/5 2011
Intet fiskeri for os i weekenden. Men i Sverige jages laksen i denne weekend:
I Simrishamn er der træf denne weekend og tilmed en god vejrudsigt !
Jeg fik en besked fra Michael Koltoft fra Trolling Centrum for en time siden, han havde lige fået et dobbelt hug og landet en 4´er og en 10+ laks. På billedet kan hovedet af et næbdyr også lige anes, så musikålene er også en faktor derovre nu...
Træffet løber weekenden over og mon ikke mange flotte fisk bliver landet, farvandet derovre har i hvert fald fisket rigtigt godt den sidste uges tid.

Lidt længere nordpå er SALTY og SJAKALEN på laksejagt efter gode fangster er gjort de seneste dage. En del +10 fisk og tilmed også en +20 skulle være landet. Idag er fiskeriet dog ikke nemt, til frokost havde de blot set to undermålere på SALTY.
Uffe har imidlertid ramte de rigtigt og fået både en +14 og en +16 laks i båden.

Ved Møn er der faktisk også fanget andet end hornfisk de sidste dage, laks op til 13.5kg har jeg hørt om. En båd havde endog nogle stykker over 10kg.

Nikolaj Hjorth
Danmarks rekord
Nordsøen 12/5 2011
For nogle uger siden var Jakob Lindberg, sammen med et par fiskekammerater, på dybvandsfiskeri på Nordsøen i MOJO.
Udover langer og torsk, var det særligt to fisk som fangede opmærksomheden.
Jakob landede en flot brosme på 12.3kg samt en ny dansk rekord i hvidrokke.
Hvidrokken belv vejet til 10.4kg på havet og kontrolvejet til 10.2kg i havn. En forbedring af den gamle rekord på ca. 700 gram.
Stort tillykke fra TEAM SVINET

Mens trollingbådene har fået godt gang i laksefiskeriet ved Simrishamn, har trawlerne derovre for nyligt fået noget helt andet i deres net.
En af dem fik vraget af den Mørebas trollingbåd som sank for ca en måned siden i sit trawl.
En række både lå faktisk og søgte efter netop dette vrag, da man gerne vil have undersøgt det for at kunne fastslå årsagen til havariet.
Kutteren tilkaldte en af bådene, ICEBEAM, som har taget et billede hvor man ser trollingbåden under overfladen.
Desværre lykkedes det ikke at bjærge vraget helt, da nogle tamper knækkede så vraget igen sank på 70 meters dybde.
Det er imidlertid intentionen  at det skal hæves, nu hvor man kender positionen.
Se billeder og læs mere her:
http://www.aftonbladet.se/nyheter/article12930991.ab

Nikolaj Hjorth
TEAM SVINET i Thailand
Bangkok 10/5 2011
Kim er for tiden med familien i Thailand på ferie. Efter at være landet i Bangkok, havde de tre dage der inden de skulle videre. Det blev naturligvis udnyttet til en fiskedag i en asiatisk form for put and take, Bungsam Lan.
Hvis ikke man lander en fisk over 30lbs i løbet af en dags fiskeri, gives halvdelen af de 200kr det koster, tilbage.
For Kim blev det ikke aktuelt, han landede 4 stk mekong maller (?). 2 på 10kg, en på 20 samt en 25kg. En fin dag i solen
Han fangede fiskene på grej medbragt hjemmefra bestående af et shimano stella 8000 samt en en Kinetic Godspeed rejsestang i 20-30lbs.
Det smarte ved den er, at den er tredelt og dermed kan passe i en kuffert. Man slipper altså for at skulle medbringe stangrør med følgende besvær og ekstra udgifter. Stangens aktion er ikke langt fra den to-delte Godspeed som vi blandt andet benytter til de store skreitorsk på Sørøya under vinterfiskeriet. Sidst, men ikke mindst, er det en ganske billig stang.
Se den, under navnet Godspeed Boat 3 section, her:
http://kineticfishing.com/default.aspx?pageId=2

Herhjemme i det danske, er FIRST-TIMER kommet igennem første stadie af sin renovering. Den er blevet gjort lidt ren, dog ikke færdigt, og så har vi fået ny motor på.
Vores valg er faldet på en Honda med 150hk og som det første i renoveringen er den nu påsat.
Båden står nu hos Trolling Centrum i Tåstrup, hvor den skal:
- Have adksilt tanksystemet som skal renses for sand og andet smuds som er kommet ind gennem overløbet.
- Lavet gelcoat arbejde i bunden samt på overbygningen.
- Have ny sikringsbox som skal opbygges til de enkelte kilder som behøver strøm.
- Nyt batteri og hovedafbryder.
Derefter venter det arbejde vi selv skal udføre.

Tanken er at indsætte billeder undervejs i renoveringen i mappen FIRST-TIMERS FORLIS OG GENOPBYGNING 2011.
Her er allerede indsat en række billeder fra bjærgningen og der vil løbende komme billeder til, mens renoveringen fuldføres.
Genvej  til mappen: http://www.teamsvinet.dk/11441702

Har iøvrigt tre både med kammerater som er ude ved Møn idag efter laks, de melder om meget dårligt fiskeri. Få både har fået laks op til 10kg, men de tre både jeg har kontakt med har ikke fået andet end hornfisk indtil nu....
Måske er det slut nu ved Møn ?

Nikolaj Hjorth

Laks på vej på land ?
Østersøen 8/5 2011
En uge uden opdateringer er sgu ikke godt nok, men har været lidt presset på tid...
Har dog nået at fiske laks først med Jakob på MOJO og siden med Rene på TERKEL.

Med Jakob blev det til 5 laks i båden på 5,8,9,10 og 14kg. Et fint resultat, men der blev fanget en del fisk på dagen så vi følte faktisk ikke at det rigtigt kørte for os.
Vi mistede tillige fire fisk, også fisk i god størrelse.
Som et kuriosum kan jeg fortælle, at Jakob ikke havde den store tro på dipsydivere. Vi aftalte derfor ikke at medtage dipsy stænger. Da det kom til stykket tog jeg dog en enkelt med alligevel, udfra den betragtning at stangen havde produceret laks til båden på de alle ture i år.
Det blev Jakob glad for, det var nemlig agnen på denne stang som dagens største, ny PR til Jakob, på 14kg tog
Flot snit MOJO holde ved Møn, tre ture på vandet i år har givet 25 laks i båden. Bliver svært at leve op til i længden, men skarpt af skipper Jakob som er ny i trolling men har en god "forståelse" for fiskeri som hjælper ham.

Med Rene på TERKEL blev det kun til en enkelt laks på 2.5kg(fanget på dipsy ). Igen var vi dog ramt af at miste laks som var kroget. Vi mistede tre fisk, hvoraf de to leverede rigtigt gode udløb og var på forholdsvis længe. Den sidste huggede blot 1.1 sømil fra Klintholm havn ?!
Helt inde på 17-18 meter vand udløste riggen i 20 fod og 400 fod line blev flået af.
Vi tænkte at vi ville rydde hele båden da vi var på vej i havn og dermed kunne Rene få glæden ved at fighte en laks uden skrue eller grej i vandet. Desværre forsvandt den lige før Rene tog stangen, givet et resultat af vores ringe trolling-erfaring men ikke noget der kommer til at ske igen !
Fremover kommer stangen med fisk på i hånden på en fisker meget hurtigt.

Iøvrigt bemærkelsesværdigt så tæt på laksene nu er kommet, mange fisk fanges indenfor 3-4 sømil fra Klintholm. Man kunne i princippet fange dem fra kajak nu, eller måske endda fra molen om aftenen ?...
Der meldes dog om rigtigt godt fiskeri ved Simris nu, så mon ikke det er på det sidste ved Møn ?
Østenvinden taler dog for et par gode dage dernede endnu.
De som vælger at forsøge sig, må dog være klar til musikål. Tre stk fangede vi ved Klintholm igår...

Udsigten til fiskeri den næste tid er noget usikker, idet jeg går på barsel fra imorgen og 6 uger frem. Har overvejet om muligheden for at placere en barnevogn på fordækket mens man troller laks ?  Hmmm, må nok arbejde lidt med ideen(og konen !)....

Nikolaj Hjorth

Flere laks
Møn 1/5 2011
Trollede på østersøen igår. Var med klaus på FRU ANDERSEN.
Vi startede syd for Kriegers flak, med stor tro på tingene pga de gode trollingforhold. Der var en del sø, men det betød bare at vi havde 40 meter kurven for os selv, så faktisk ikke en eneste trollingbåd hele dagen ?!
Fiskeriet blev dog aldrig rigtigt godt, vi fik 3 laks op til 5.5kg på en lidt sløj dag.
Fiskene tog vi på Ismo magnum(2) efter dipsy(2) og Grizzly salar på tyven.
Andre havde gjort det bedre, ISFUGLEN havde landet ikke færre end 10 laks med de tre over 10kg. Tillykke til dem !

Nikolaj Hjorth
Lakse-Gøjsen
Østersøen 28/4 2011
GØJSEN tog i mandags sin anden tur på Østersøen efter laks og håbede på forbedre den flotte bådrekord på 11.3kg fra den turen weekenden før.
Nu er laksefiskeri jo ret simpelt for en mand som Peter Svanberg, så han sejlede til en ny fiskeplads og fangede en laks på 15.5kg ??!!
Stort tillykke Peter, det bliver svært at holde de statistikker i længden, men for helv... hvor er det en flot laks !  En fisk vi andre kommer til at bruge lang tid på at finde, men sådan er det jo med talent :-)

Nikolaj Hjorth
Helleflynder i DK
Østersøen og Vesterhavet 27/4 2011
En Helleflynder på 120cm og 16kg er landet fra MS Maagen på Vesterhavet.
Dejligt at se endnu en flynder landet i danske farvande
Se billeder af fisken her: http://galleri.smaabaadsfiskeri.dk/#26.0

På Bornholm gik startskuddet til TMB idag.
Dagen bøde på 75 landede laks, den største på 13.06kg blev fanget af Patrick Lindell.
Danmark fører landskampen og Henrik Jensen fører bådkonkurrencen (samlet fangst).
Det afgøres først imorgen formiddag, om torsdagens fiskeri kan gennemføres grundet dårligt vejr.

I weekenden trænede Team Lima til TMB, det gav den unge gast Mathias hans livs største laks. Hele 11.5kg vejede den. Stort tillykke til den skrappe fisker !

Nikolaj Hjorth
Første laks
Østersøen 26/4 2011
Var igår på årets første tur efter laks fra Møn.
Da FIRST-TIMER som bekendt ikke er fiskeklar, tog jeg gladeligt mod et tilbud om at være gast hos Klaus Andersen på hans båd FRU ANDERSEN III.

Vi tog den lange tur til Rügen og havde en rigtigt fin dag i super lækkert vejr
Det blev til 6 laks i båden, de tre røg dog retur i suppen.
Med hjem tog vi laks på 7.25, 7.8 og 10.8, den største til undertegnede.
Se fiskebilleder fra igår på SVINSK SØLVTØJ her:
www.teamsvinet.dk/6729413?i=42313079
Dejligt med en røgefisk i fryseren.
Kender nogen en GOD røgmand til koldrøgning af laks i nærheden af København, hører vi gerne om det over KONTAKT eller i GÆSTEBOGEN. Så skal vi til gengæld nok promovere hans arbejde her på siden.
Tusind tak for en god dag til Klaus og den anden gast, Kenneth !

Der blev iøvrigt landet fisk op 18.9kg mandag,- må afsted igen snarest.....

Nikolaj Hjorth
Flot debut til GØJSEN
Østersøen 23/4 2011
Jeg har over ugen talt med Peter Svanberg fra GØJSEN om at lave en laksetur til Møn. Vi kunne imidlertid ikke få vores kalendere til at arbejde sammen, så Peter tog selv derned igår for første gang.
Det gjorde han rigtigt godt !
Jeg talte med Peter kl. 14, da havde de fået tre laks i båden med den største på 11.3kg. Kort efter måtte de dog stoppe fiskeriet og søge havn, da det blæste kraftigt op.
Tillykke til GØJSEN med en super debut,- det er sikkert ikke sidste gang de sejler fra Klintholm...

Nikolaj Hjorth
Laks til VÆSER´N
Østersøen 19/4 2011
Siiiindsygt godt vejr er der lovet for hele påsken. Derudover man kan på det nærmeste gå til Tyskland på ryggen af laksene og så har vi ikke en egnet båd
Overvejer en tur i SVINET, men er lidt bøvlet med den lange tur når båden ikke er udstyret med radar. Ofte får man dis i morgentimerne med det vejr som vi har i disse dage og man skal nok ikke tage chancer i området omkring "trafikken" nede ved Møn.
Må se om jeg finder en plads som gast, ellers står den på påskefrokoster med laksefeber i kroppen !  Skal man vælge mellem snaps og sild samt laks og forårssol, så ved jeg PRÆCIST hvad jeg helst vil

Fik lige et billede fra Dennis og Michael som havde kørt VÆSER´N en tur til Møn med overvældende godt resultat. I løbet af weekenden havde de 10 gode laks til fryseren samt tre genudsættere. De to største oversteg de 10kg.
Tillykke til dem med det gode fiskeri.

Nogle af bådene fra Team Ølstykke har også været ved Rügen. Michael Viborg sejlede alene og landede 8 laks op til imponerende 16kg !  En fisk som iøvrigt kun var 106cm lang, så kan man tale om kondition.
Kæmpe tillykke til skrappe Viborg.

Hvad angår ulykken i Simris lørdag, så skulle der nu være fundet vraggods i dansk farvand. Det skulle handle om et større stykke glasfiber samt noget fiskeudstyr, som er fundet 20 sømil fra det sted hvor ligene blev bjærget.
Yderligere så er det blevet oplyst at to af besætningsmedlemmerne havde mobiltelefoner på sig på vandet, deres signal forsvandt begge omkring kl 13.
Denne noget pludselige udvikling, kunne måske tyde på at båden kan være blevet sejlet ned.
Læs mere: http://www.aftonbladet.se/nyheter/article12902215.ab

Nikolaj Hjorth
Laksefiskeri
Østersøen 18/4 2011
Laksefiskeri har virkelig været flyvende dette forår. Bornholm gav enormt godt med fisk på SSK´s ture de seneste par uger, op til 20kg.
Den seneste gode uge har der også været fint fiskeri ved Møn/Rügen, hvor der er fanget mange laks op til ca 17kg.

Lørdag så vi dog bagsiden af medaljen, når det gælder trollingfiskeri ganske langt til havs.
En svensk trollingbåd med tre mand i alderen 40-50 år forulykkede ud for Simrishamn i Sverige.
Båden, som var en 6.2 meter lang Mörebas, havde sammen med et par andre både sat kursen mod et område ved Bornholm for at fiske der. Båden fik imidlertid problemer med elektronikken og opgav derfor turen.
Siden hørte ingen noget til båden. En af de ombordværendes koner alarmerede havnefoged Jan Ljunggren i Simrishamn hen på aftenen. Omtrent samtidig observerede et sejlskib en livløs krop drive omkring på åbent hav i Hanöbugten.
En redningsaktion med diverse fartøjer og helikoptere, herunder hjælp fra Danmark, blev iværksat. De bjærgede to af besætningsmedlemmerne fra trollingbåden, dog livløse. De blev fundet i området ved Merlin.
Søndag morgen kl. 7 blev redningsaktionen afblæst, da håbet om at finde det sidste besætningsmedlem i live var rindet ud.
Båden er ikke fundet, ej heller vragdele fra den. Vejret var tåget inde ved land, men der var god sigt ude til havs. Dermed anses det for usandsynligt at der skulle være tale om en påsejling. Der er for nærværende ingen forklaring på hvad som er sket...
En forfærdelig historie for de omkomne og deres familier.
En anledning for os andre til at genoverveje vores prioritering af rednings/sikkerheds-udstyr når man fisker på havet på årstider med meget koldt vand. Redningsflåder, overlevelsesdragter mv. er, set som samlet investering, unægteligt en mindre del af prisen på  en trollingbåd. Men noget som kan gøre forskellen den dag uheldet er ude.
Læs mere: http://fiskejournalen.se/oforklarlig-olycka/ og http://www.aftonbladet.se/nyheter/article12894629.ab

Nikolaj Hjorth
Største DK torsk de seneste år ?
Østersøen 13/4 2011
Bulesæsonen er nu overstået for Team Svinet.
Vi havde svært fiskeri på øresund, specielt i perioden fra starten af januar til midten af februar hvor vi stort set ikke så fisk på sundet.
Forklaringerne er mangfoldige, men en af dem som vi ser som valide er det varme bundvand som fandtes i sundet længe.
Vi fik 6 målere i øresund i vinteren 2011, hvilket helt klart var skuffende.
Sæsonen blev imidlertid reddet af et par gode ture til østersøen, hvor fiskeriet var godt.

I sæsonen fik vi 19 målere i Østersøen, endog med to målere som oversteg den gældende bådrekord i First-Timer. Den første blev fanget af undertegnede og vejede 21.5kg, en fin fisk som dog ikke holdte mere end tre kvarter som bådrekord.
Samme dag landede vores gast, Dennis Krogh, en endnu større torsk, endog som  first-timer, dermed levede den op til bådens navn.
Torsken vejede hele 25.5kg og er dermed den største torsk fra de indre danske farvande som vi er bekendt med de seneste år.
Torsken var tromletyk af rogn og blev efter fotoseance genudsat, det var opløftende at se den svømme mod bunden. Desværre gik det så stærkt at vi ikke fik taget billeder af genudsætningen....
Se billeder af alle målerne fra østersøen her: http://www.teamsvinet.dk/6729382

Nikolaj Hjorth
Aften med fiskefilm
Ballerup 10/4 2011
Ingen fiskeri det næste stykke tid, men igår var jeg en tur hos nogle gutter som skal en tur til Panama og fiske popper for første gang. Det lugter jo lidt af fisk...
De ønskede lidt råd og vejledning, til gengæld stillede de med lækker mad, fantastisk vin og rigtigt godt selskab
Det blev en lang aften med lystfiskerhistorier, fiskefilm fra Cap Verde, Havøysund og Vaerøy.
Tak for en super aften til "Mathiesen", Søren og Lars !

Kim og Jesper gik idag i gang med at pille pumper og elektronik af First-Timer.
Forsikringen har afgivet tilsagn om at dække skaden og vi kan komme i gang med det store renovationsprojekt.
Første skridt bliver som beskrevet at redde det som kan reddes, samt få båden gjort ren for sand, slam mv.
Derefter står den på indkøb af ny motor til båden. Vi kigger indtil videre i retning af en Honda 135hk, men har ikke endeligt lagt os fast.
Så er det ellers i gang med glafiber arbejde og trækning af nye kabler mv.
Tror jeg laver en forlis og genopbygningsmappe, hvor vi jævnligt kan lægge lidt billeder af hvad der sker med båden.

Nikolaj Hjorth
Ny PR torsk
Sørøya 9/4 2011
Så er der lagt billeder fra min og Jespers ture til Sørøya efter skrei i 2011.
Det blev til mange gode fisk deroppe i en sæson hvor antallet af store +25kg´s fisk er helt uhørt !
Hverken Jesper eller jeg kom over de 30kg, men jeg fik fornyet min PR på torsk efter mere end 10 års jagt
En fin torsk på 27kg blev det til deroppe, samt et jubilæum da jeg rundede måler nr 200. Faktisk var den på 27kg nr 199, kunne have været sjovt om det var blevet en jubilæumsfisk.
Fisken blev taget på jig i gedigent lortevejr, men det var heldigvis muligt at fiske :-)
Fiskeriet var generelt lidt sværre end normalt i min periode, forstået på den måde at der var færre fisk omend en del stooore. Man måtte holde båden over bulerne og lede en del efter de rigtige buler, når så man fandt dem kunne der også være bingo.
Vi havde eksempelvist stop i min båd som gav fisk på 23.6 og 26.3 samt et som gav 13.5, 18.5 og 20.9kg. Så buler med store fisk var der, de skulle bare udvælges og rammes.
De kunder jeg guidede for Nordic Sea Angling var i år Team Ølstykke. Vi fik flyttet vores oprindelige tur fra starten af marts til slutningen. Det betød at guidebåden var optage og at vi istedet sejlede i to Arronet både. Drengene fra Ølstykke er en flok dygtige lystfiskere som forstår at tage for sig af retterne i det høje nord, ud af de fem jeg havde med kom de fire over tredive kilo. Når nu man alligevel er deroppe kan man jo ligeså godt fange en stor

Se billeder fra turen her: http://www.teamsvinet.dk/11441701

Nikolaj Hjorth
Fiskeavisen i små sko ?
Øresund 7/4 2011
Kom hjem fra Sørøya igår aftes, efter en uge med skrei som har kostet kræfter.
Superhyggelig tur hvor jeg har guidet TEAM ØLSTYKKE (tak for turen, drenge !) som jeg i løbet af de næste dage vil skrive lidt om samt lægge billeder i SKREI 2011 mappen.

Efter hjemkomsten kunne jeg konstatere at jeg/vi er blevet nævnt i Fiskeavisen´s nyeste udgave.
Tommy Pedersen (TP) har begået en artikel på side 45, hvor han korrekser mig for at kalde ajletønden for algetønden. Det han skriver om navnet på området er for så vidt korrekt.
Sagen er bare den at småbådene ikke alene refererer til den ene gamle position som Carsten Gilder fandt i sin tid. Når der tales om algetønden, er der tale om et større område.
Der fiskes nemlig ofte på et større område af knolde nord for samt på skrænten vest for den oprindelige position. Havde jeg på hjemmesiden refereret til en plads ved navn W2-bøjen havde en del ikke anet hvad jeg skrev om...
Nok om det, jeg kan sagtens leve med at TP har brug for at fylde lidt spalteplads med den slags anekdoter.

Værre er den smålige beskyldning han skriver efterfølgende, her omtales ovenstående "fejl" som "(bevidst?) vildledning" ?!
TP synes altså at mene at vi, mere eller mindre bevidst, forsøger at sende læsere af Teamsvinet.dk til forkerte positioner for at holde dem fra at fange mindre torsk ???
Det kræver et svar fra os;
For at starte ved begyndelsen, så tog vi FIRST-TIMER op i starten af marts og har ikke siden fisket i øresund. Vi har dermed INGEN interesse haft i at nogle ikke skulle kunne finde fiskene.
Yderligere kunne vi jo helt have undladt at skrive hvor der blev gjort fangster, hvis ikke vi ønskede at fortælle det. I modsætning til Fiskeavisen, skal vi ikke fylde spalter hvis ikke vi har noget på hjertet. Vi deler IKKE alt her på siden, men kan frit vælge at holde visse oplysninger for os selv. MEN, vi vildleder absolut ikke nogen bevidst.
Havde intentionen været at vildlede nogen, havde det nok været lidt smartere at sende dem til fedterøven ved Ven end op tæt på hvor fiskene er blevet fanget...
Sekundært så ved jeg faktisk ikke PRÆCIST hvor torskene er blevet fanget deroppe, da jeg ikke selv har været på øresund siden den 19/2 og slet ikke fisket i området deroppe i 2011. Vores efterretninger kommer fra andre småbåde som vil dele erfaringer og har fortalt at de har fisket i området som blandt småbådene omtales algetønden.

Nu synes jeg af princip ikke at man skal komme med insinueringer der ikke er hold i, men efter ovenstående er det jo nærliggende at søge en forklaring på hvorfor TP/Fiskeavisen har brug for at hænge undertegnede ud på et så tyndt grundlag.
En nærliggende forklaring kunne måske være, at vi for ganske nylig blev kontaktet fordi Fiskeavisen ønskede at oprette småbådsnyheder som en del "smøren" i avisen.
Det kunne vi ikke se var i vores interesse, derfor afviste vi. Vores løn skulle være profilering i Fiskeavisen, hvilket vi hverken fandt nødvendigt eller formålstjenligt....
Måske derfor Teamsvinet.dk pludseligt (og fejlagtigt da vi alle har ejerskab i siden) omtales som "Nicolaj Hjorts hjemmeside" ?
Vi har tidligere, velvilligt, afgivet både fotomateriale, artikler og nyheder til Fiskeavisen U/B, de "vennetjenester" har vi nok set det sidste til.
Mundhuggeri gider vi heller ikke, så denne sag slutter her for teamsvinet.dk

Nikolaj Hjorth

Ingen +30

 Sørøya 5/4 2011
Så er det sidste fiskedag for Nikolaj og hans hold. Det har været svære forhold de sidste dage med meget vind og ikke så mange fisk, Nikolaj har dog fået en PR på 27kg stort tillykke håber han lige når en +30 idag...
Der er fanget 5 over 30kg i løbet af ugen.

Kim Jæger

35kg
Sørøya 1/4 2011
Dagen idag gav 22 målere i båden med den største på 23.5kg til Nikolaj.
Hans kunder i den anden båd fik en kæmpe på hele 35kg fanget af Max Borup !

Kim Jæger

Flere +30
Sørøya 31/3 2011
Så er Nikolaj ankommet til Sørøya, den første dag på vandet gav 17 målere med de 3 største på 22,6 - 26,2 og en på 31,8 fanget af Michael Holmei Nikolaj´s båd, rigtig god start på ugen.

Kim Jæger
Nok en 30´er
Sørøya 29/3 2011
I morgen tidlig går det mod Sørøya. dagens melding fortæller om en torsk på 33kg med næsten perfekt rogn, altså en fisk som bliver tungere i løbet af de næste uger...
Vejret ser stadig fint ud, så alt tegner rigtigt godt
Hvis det er muligt vil jeg opdatere deroppe, men det vil afhænge af pc tilgang.
Alternativt vil jeg forsøge at sende lidt info og et billede hjem til drengene som kan sætte det på siden.

Nikolaj Hjorth


2 over 35kg !
Sørøya 28/3 2011
På Sørøya har der været maaaange store fisk i bådene de sidste dage og så vidt jeg husker er der kommet +30 fisk HVER dag !!!!

Idag skete der dog noget ganske specielt,- det lykkedes en af bådene med guiden Ulf ved roret at lande to torsk over 35kg !
Ikke hver dag man hører om det, tillykke til fangerne.

Jeg flyver derop onsdag morgen med Team Ølstykke som de kunder jeg skal guide. Vejret ser ud til at blive fint.
Chancen for en +30 torsk har vel aldrig været større.
Må sige at fiskefeberen raser i årerne

Nikolaj Hjorth
Mange torsk i Øresund
Tromsø og Øresund 24/3 2011
I tirsdags viste NRK en film om helleflynderen. Filmen indeholdt fantastisk flotte undervandsoptagelser af huggende helleflynder samt en del interessant info.
Kan varmt anbefales !
For de som evt. ikke fik set filmen, er her et link hvor det er muligt at se den:
http://www.nrk.no/nett-tv/klipp/722657/

En svensk artikel jeg har fået tilsendt omkring det forbudte trawlfiskeri i øresund og trekanten, fortæller at ingen fartøjer er skrevet for at fiske ulovligt de sidste 6 måneder. Men nu skulle aktiviteten være stigende igen...
En del anmeldelser om ulovligt fiskeri når fiskeriinspektør Henrik Nielsen fra Fiskeridirektoratet.
Marinebiolog ved Københavns universitet, Jens Jeppesen, har observeret trawlere NV for Helsingør. Trawlerne kørte for fuld gas, men sejlede vældigt langsomt hvilket han finder påfaldende mistænksomt.
Jens Jeppesen har iøvrigt været ude i starten af marts med forskningsskibet Ophelia for at fange torsk. "Der har aldrig været så mange torsk i sundet før", udtaler han. "Der er godt med mellemfisk, men få helt store torsk."
Skibet fangede flere hundrede kilo torsk, hvoraf de fleste blev sat ud igen.

Nikolaj Hjorth
En småbådsejers mareridt...
Østersøen 23/3 2011
For knap en uge siden oplevede Team Svinet enhver småbådsejers mareridt...
Vi blev ringet op af bekendte som kunne fortælle, at First-Timer lå med bunden i vejret i havnen.
Vi fik så hurtigt det var muligt organiseret en kran og en med forstand på bjærgning, så båden kunne løftes på land.
Det blev den fredag morgen.
Båden lå stadig i sine fortøjninger og som det ses på billedet, var den rullet rundt i løbet af natten. Luften i skroget og kabinen holdte stævnen til overfladen.
I løbet af den nat den forliste, var det voldsomt blæsevejr med pålandsvind. Det ser ud til at bølger har kastet så store mængder vand op i First-Timer, der lå som den første båd i rækken, at lænset ikke har kunnet følge med. Derved har vind og store bølger forårsaget at båden er blevet destabiliseret og er vendt rundt i sine fortøjninger.

Nu venter en genopbygning, der bliver maaaange dag uden fiskeri. Alt elektrisk er naturligvis uanvendeligt, men der så ved første gennemsyn ikke ud til at være skader på skroget.
Men heldigvis taler vi om materiel skade, ikke menneskelige.

Nikolaj Hjorth

4 over 30kg...
Skagerak og Sørøya 21/3 2011
DR Nyhederne kan fortælle at danske erhvervsfiskerbåde hvert år har et udsmid i af torsk alene i Skagerak på 1400 tons !
Det betyder at næsten halvdelen af de de 3400 tons torsk som trawles af danske kuttere deroppe smides tilbage i havet, vel at mærke til døden. Torskene kan nemlig ikke klare den hårde medfart de får i trawlet..
Som vi tidligere har berettet om her på siden er det specielt fiskeri efter jomfruhummer og tunger som er skyld i dette vanvittige ressourcespild.
PINLIGT at det kan foregå i et land som i forvejen kæmper med overfiskede bestande af torsk, samt i en verden hvor mange sulter...
Danmarks Fiskeriforening hæfter sig ved at dette udsmid er mindre end gennemsnittet for EU-fiskere,- som om det skulle retfærdiggøre det ?!
Utroligt hvad dette erhverv slipper afsted med...
Læs artiklen i sin helhed her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/03/17/162859.htm

Idag var vejret på Sørøya ok, så bådene var igen på vandet efter en hård dag igår hvor kun et par både kom afsted. Igår kastede det dog at par over 20´ere op til 28kg af sig...
Det blev dog endnu bedre idag med torsk på 30.8kg og 2 stk på hver 33kg fanget og dermed nyt års bedste på campen. De to største blev fanget af Michael Dyv Hansen og Klaus Tømrer Møller.
Ishøj bådene havde idag 203 målere tilsammen, men blev vel over gået af Filip og TC fra Pike 85. De landede personligt 42 målere hver på dagens fiskeri og havde MEGET ømme arme til aften
Mange 20´ere idag, har ikke præcist antal men det er over 20stk.....
På en anden af øens camps, blev der landet torsk på 34.6 og 37.74 kg !
Kunne godt se ud som den næste periode kan blive rigtigt grum deroppe. Ser MEGET frem til at tage flyet derop om 9 døgn :-)

Jesper har fået gjort resultatet op i den båd han sejlede i sidste uge deroppe.
Det blev til 86 målere hvoraf Jesper fik de 41. 6 nåede over 20kg med den største på 29kg. Jesper selv fik +20 fisk på: 20.5 - 24.5 - 25,5.
Det er da vidst en godkendt uge :-)
Jeg laver en folder med billeder fra skreifiskeriet 2011 som Jesper snarest lægger lidt foto i.

Nikolaj Hjorth
Masser af målere
Øresund og Sørøya 18/3 2011
På Sørøya har der været maaasser af målere idag.
De to både fra Ishøj fik idag tilsammen 69 stk over 10kg
De 6 oversteg også 20kg og kan dermed kaldes NSA målere, den største rundede lige de 25kg.
De næste dage loves der ganske voldsom vind, så det forventes at holdene må sidde på land og nyde deres fotos fra de første dage. Også en del af virkeligheden når man søger mod det høje nord i jagten på det ultimative torskefiskeri.

For de som ikke er til at dunke herhjemme, så er der rigeligt muligheder i øresund. Der fanges for tiden rigtigt fine ørreder i området syd for Ven og de fleste havne må forventes at være isfri nu.

Nikolaj Hjorth
Sort, sort dag .....
Lopphavet 17/3 2011
Dagen idag markerer et absolut lavpunkt for Team Svinet, vi har store bådproblemer.
Mere om det i løbet af nogle dage

På Sørøya er der ankommet flere dansker hold. Torben Christensen, AKA TC, og Filip Faurholm står i spidsen for det ene. Fra sundet ved de at det gælder om at være først på pladserne, det gav dem en fordel på Breiviksfjorden til morgen hvor de store torsk var mest i biddet tidligt.
De landede samlet 63 målere på de to både med 4 over 20kg. Den største fangede TC på flotte 24,8kg. Tillykke til ham !

Der er også et hold fra Jan og Bo i øjeblikket, her har Team Svinet en særlig hotline til et hold fra Ishøj sportsfiskerklub.
De landede idag 19 målere i deres båd med tre over 20kg, heriblandt dagens største på hele 28kg til skipper Lars Christensen. Kæmpe tillykke til ham !

Nikolaj Hjorth
+30´er
Lopphavet 15/3 2011
Meldingerne fra Norge er ikke kommet som de skulle, da Jespers telefon har fået fugt er gået ned...
De sidste dage har imidlertid resulteret i en række stortorsk !
Der er fanget MANGE målere og en hel del over 20 kg.
Søndag havde Jakob Lindberg 57 målere i båden med den største på hele 30.8kg.
Den glade fanger var igen Mads Sylvester som for tredje dag i træk kom over de 25kg, stort tillykke til Mads fra os !

Jesper har fået torsk op 29kg i sin båd. Efter min info fangede han personligt 3 over 20kg med den største på 25.5kg igår mandag.
Torskene står nu helt inde i bunden af fjorden og der skulle efter sigende være riiigeligt af dem

Jeg ved ikke om de er på vandet idag, men vejret ser lidt bøvler ud med ca 10 m/s fra sydvest.
Vejrudsigten fremad er ikke super god, det er stadig frisk vind men dog ind imellem fra sydligere retninger.
Et nyt hold ankommer onsdag, heriblandt har et par lovet at sende nyheder og billeder :-)

Nikolaj Hjorth
Mere skrei
Lopphavet 12/3 2011

KL12:
I forhold til igår er der et par rettelser.
Norway Guide Fishing havde faktisk fået en hel del større fisk ved Havøysund, end det jeg var orienteret om igår.
Udover den store på 29.6kg, blev det til yderligere en på 21kg samt flere mellem 15 og 20kg fra den ene båd som var på havet. 17 målere skulle de have landet.
Billeder kan ses her: http://www.norwayguidefishing.blogspot.com/
Så det ser bestemt ud til at Havøysund lever op til det som erhvervsfiskerne deroppe har lovet omkring store fisk.
Godt arbejde, Hans !
Hvem ved, måske er det i Havøysund skreiturene med Nordic Sea Angling vil gå til næste år :-)

På Sørøya blæser det lidt mere and hvad man havde håbet på idag, men der er landet torsk på 23 og 25kg og de fisker stadig.
En sammenfatning af fiskeriet igår fortæller om +100målere, ca. 25 målere i bedste båd, 4 over 20kg med de største på 25 og 25.5kg.
Når jeg taler med Jesper deroppe fra senere på dagen, kommer der en ny opdatering.

En lille sidehistorie er at vores guide på Sørøya i denne uge, igår havde monteret en af Kinetic´s nye Red Ed jigs i blå. I første nedslip fik han en stor fisk som knækkede linen af ukendte årsager. I andet nedslip, nu med en rød Red Ed, fik han en torsk på 15-18kg og i tredje nedslip en på 22.6kg !
Han fiskede ikke mere end 10 nedslip, da kunderne gav ham rigeligt at se til...
Jeg ser meget frem til at afprøve disse jigs samt Scary Jerry som også er kommet fra Kinetic i dette forår. De ser lovende ud og fangsten fra igår taler jo for sig selv.

Nikolaj Hjorth

Skrei
Lopphavet 11/3 2011
Jesper tog til Sørøya i onsdags for at fiske skrei. Igår måtte de dog nøjes med at sidde og vente på bedre vejr, de var en tur på vandet men kort ude af havnen måtte de sande at vejret var alt for voldsomt...
Idag har vinden lagt sig og der er 7 både på vandet.
Formiddagens fiskeri var ikke ikke fantastisk, Jesper kunne berette om målere op til 14-15kg. Men i løbet af dagen er det blevet bedre ifølge Jimmy fra NSA, der er landet en del flotte målere med topfisk på 24.5 og 25.5kg.
Den største er landet af Mads Sylvest som sejler med Jakob Lindberg i denne uge.
Ingen nyheder fra Jesper i eftermiddag, han er sejlet længere ud foran fjorden hvor jeg ikke kan nå hans mobil. Men senere kan forventes en opdatering.

Ved Havøysund har NGF startet deres jagt på skrei. Der har, ifølge de informationer jeg har fået, været en del fisk dog hovedsageligt under 15kg.
Idag kom der dog en ordentlig sveske på hele 29.6kg !
Bliver spændende at se om der kan findes flere i den kaliber deroppe
Tillykke til Hans Hagerup med den nye Camp-rekord !

Kl 19: Har lige talt med Jesper på Sørøya. Han synes ikke de har set så mange fisk idag, som de så sidste sæson men håber på at det bliver bedre imorgen. Fra hans båd fangede de 3 mand 10 målere op til 19kg. Trods alt nok til at trække store overskrifter hvis fangsten var gjort herhjemme, men i Norge bliver man hurtigt fartblind af de store mængder torsk ;-)
Vejret imorgen bliver godt, så drengene jager de store fra første lys !
Rapporter forventes :-)
På guidebåden havde de 2 stk over de 20kg, samt nogle stykker lige under.

Nikolaj Hjorth
Stor laks fra sundet
Øresund 7/3 2011
Idag kom der en herlig forårsoplevelse til en heldig fisker på HAVSTRYGEREN.
En laks tog en pirk klokkerent under fiskeri i sildestimerne.
Efter landing blev den vejet til 14kg, det blev dog korrigeret til hele 15.6kg efter kontrolvejning på land !  Den målte flotte 115cm.
Det er jo ikke mange laks der fanges i sundet, men det sker typisk på denne årstid.
Billede kan ses her: http://www.123nu.dk/lystfiskeri/news2.asp?menu=laesestof&id=10267&title=S%F8lv%20p%E5%2014%20kg.

Længere nordpå er der stadig mææææængder af mindre torsk og imellem dem også et par større Også idag har turbådene fået mange fisk.

Nikolaj Hjorth
17kg fra Øresund
Øresund 6/3 2011
FIRST-TIMER var en tur på vandet. Kim og Jesper var en tur nede ved Ven og kigge efter om torskene med størrelse på skulle gemme sig dernede.
Det gjorde de ikke, der var ikke rigtigt så meget at se på, så de sejlede nordpå og lagde sig sammen med alle de andre i Algetønden.
Der var en hel del fisk at lodde, men dem de fangede var ganske små.
Drengene synes også at de var utroligt svære at fange, det skulle vise sig at have en forklaring...
Til frokost sejlede de ind uden større fisk i båden. Vel i havn blev FIRST-TIMER hevet op på sin trailer og her kunne drengene konstatere hvorfor torskene havde været så svære idag; Transduceren vendte bagud, hvilket har betydet at bulen har været et helt andet sted end Jesper har påregnet...
Derudover gik spillet på traileren, så der er lidt at sysle med...

I algetønden fortsatte de andre småbåde og mellem de små fisk var der også store.
Den sidste uge er der fanget en del målere på småbådene, selvom man har skulle hive mange mindre om inden man så en stor.
Idag kom den store til Sidney, han landede en torsk på hele 17kg.
Det er, så vidt vides, den største småbådstorsk fra sundet i 2011.
Stort tillykke til Sidney  !

Rampen i Helsingør er brugbar, men grundet vinden fra nord ligger der en del "isklumper" foran slæbestedet.
Rungsted og Skovshoved er stadig lukkede.

Nikolaj Hjorth
Torsk på 24.4kg
Øresund og Østersøen 4/2 2011
Der er stadig godt med torsk oppe i algetønden. TEAM ØLSTYKKE var igen idag på vandet og fik masser af fisk, største igen til Martin på 10.5kg. Igen var skipper Michael Viborg.
Igår havde KOSTEN en måler i samme størrelse og en lige under...
Så det er bare afsted. Forholdende med is skulle have været fine idag, men kan nok hurtigt ændre sig hvis Køge bugt og andre steder slipper al deres is...
Kan ske at FIRST-TIMER tager en sidste tur i weekenden, inden den skal op af vandet.

På Østersøen har FALKEN med Ulf Stahre gjort det godt de sidste dage. Igår blev det til nyt års bedste på 21.9kg samt 4 andre målere op til 19kg.
Idag blev bådens års bedste så igen løftet, efter sigende med en torsk på 24.4kg samt endnu en grov måler på 18kg.
Billeder kan ses her: http://falkenfiske.se/nyheter1%20copy.html

Besynderligt at vi ikke ser samme fangster fra svenske småbåde ovre syd for Abbekås, tvivler på at en dansk turbåd havde fået lov at have et sådan fiskeri i fred....

Nikolaj Hjorth
Skreifisket udsat
Øresund 2/2 2011
Idag skulle jeg være rejst til Norge for at guide Team Ølstykke på skreifiskeri på Sørøya.
Vejrudsigten var imidlertid så dårlig, at NSA i samråd med kunderne valgte at replacere turen så vi i stedet skal fiske fra den 30. marts til den 6. april.
Sidste år var der super mange fisk på dette tidspunkt i Breiviksfjorden, vi håber at tilfældet vil være det samme i år.
Normalt er det ikke muligt at flytte sin rejse på den vis, men da der var ledige både i perioden gjorde NSA en undtagelse, for at hjælpe sine kunder til en god oplevelse.
Det første hold som har været deroppe den sidste uge, har landet masser af fisk trods vældigt dårligt vejr. Der har været et par over 20kg, men de flest af størrelse 7-12kg. Det er som om de helt store endnu ikke er gået ind i fjorden.
På onsdag er det planen at Jesper tager derop i selskab med flere gode venner af Team Svinet. Rapporter vil naturligvis følge !

Team Ølstykke som jeg skulle have guidet til norske stortorsk i denne uge, gjorde arbejdet selv idag ved at tage på øresund.
Rampen i Helsingør var brugbar, mens farvandet udenfor havnen stadig kan være noget isfyldt. Da de tog afsted til formiddag gik det ganske godt og oppe i algetønden var der ingen is. Den kom dog...
Man skal når man sejler ud have i tankerne, at store områder af is kan brydes sydligere og komme drivende uventet med strømmen.
Skipper Michael Viborg fortalte mig, at båden ikke var oppe at plane idag og det meste af tiden sejlede de blot 6-7 knob for ikke at skade båden.
Fiskemæssigt blev de belønnet med alle de torsk de gad at fange. Torskene stod i fine buler op til 6-7 meter og strømmen var svag til moderat.
Langt størstedelen af torskene var dog ganske små, der var kun meget få over fem kilo og de fleste måtte genudsættes. Over 100 fisk var oppe og vende i båden !
Det lykkedes dog for Martin at lande en måler på hele 12.1kg, den var så også næsten dobbelt så stor som den næststørste.......
Men tillykke til skipper og besætning med en flot fangst

For vores vedkommende er sæsonen ved at være slut. Vi påregner at tage FIRST-TIMER op ad vandet i løbet af weekenden, inden Jesper i næste uge rejser til Norge.

Nikolaj Hjorth
Maaaaange torsk og is !
Øresund 28/2 2011
Intet fiskeri for TEAM SVINET i weekenden, jeg og fruen afholdte kobberbryllup og barnedåb i en fest. Det betyder jo at man skal nå at drikke dobbelt så meget som normalt, hvilket umuliggjorde fisketur. Men vi var samlet og havde det ligeså hyggeligt som når vi er på vandet

På øresund blev der i weekenden fanget rigtigt mange torsk.
Der er fortiden historisk mange torsk i den nordlige del af øresund og turbådene har virkelig fået fisk. Havde en kammerat på vandet med SVÆRD, han fangede selv 11 torsk på en formiddagstur og kunne fortælle om en enkelt måler.
På JAWS var det langt være, jeg vil undlade at skrive tal på fangsten her da det vil frembringe uønsket debat, men blot konstatere at jeg ALDRIG har hørt om så mange torsk fra en turbåd på en dagstur om vinteren. Ikke at det skal betyde at dette ikke er sket :-)

Også på JAWS blev der dog blot landet en enkelt måler.
Der er imidlertid også meget is og de store flager driver i hele øresunds bredde. Så en video idag taget fra SVÆRD på eftermiddagsturen søndag og det var bestemt ikke sejlforhold for småbåde. Havnen var naturligvis også fyldt med is...

Nikolaj Hjorth
Isen tager til
Øresund 21/2 2011
På øresund var det idag fint fiskevejr, strømmen var taget lidt yderligere af men løber stadig ret hårdt.
VÆSER´N var på vandet og gjorde det rigtigt fint med 35 fisk op til 9kg.
De har også sendt nedenstående billede af issituationen på øresund ud for Helsingør, der skal nok ikke meget mere til før det lukker til for småbådsfolket...
Idag var det imidlertid kun på den danske side det var galt med isen.

Nikolaj Hjorth
Tønder af torsk...
Øresund 20/2 2011
FIRST-TIMER var på vandet igen idag med Jesper ved roret, Bielecki og David var gaster da både Kim og jeg tog en familiedag...
Der var mange fisk på loddet fra morgenstunden, men de var stadig sværre at ramme.
Senere på dagen rykkede fiskeriet, samt de fleste både, op i algetønden som er proppet med torsk.
Jesper loddede op til 8 meter torsk deroppe !
Desværre er der mange mindre fisk, så en hel del fisk måtte reur.
Det lykkedes kun at lande torsk op til 5-6kg idag, men antalsmæssigt var det mindst ligeså godt som igår. Altså 50+ fisk som har været oppe at vende i båden idag.
Jesper så ikke og hørte heller ikke om målere fanget idag.

Super lækkert er det at denne weekend har vist at øresund stadig kan !
Der har været fisk at lodde fra Pålsø til Algetønden (længere nordpå eller sydpå har vi ikke været), endda så mange så man sjældent fisker i samme bule som andre både men bare kan vælge sin egen.
Vi har over weekenden lagt mærke til at rognen på de store fisk har været usædvanlig fin for årstiden, den ligner tidlig januarrogn. Derudover har der været stort overtal af hanfisk.
Det kan måske betyde at hele gydeprocessen er lidt forsinket i år, samt at fiskeriet vil blive endnu bedre den følgende tid ?!
For mig kommer det ikke til at betyde så meget, da jeg næppe kommer mere på sundet. Jeg tager til Norge om 10 dage for at fiske og går alt vel deroppe, så tror jeg ikke jeg skal på sundet med det samme når jeg kommer hjem...
Men det er da en utrolig glædelig oplevelse, at se en stor og stærk øresundsstamme af torsk

Issituationen i Helsingør var idag den at rampen er blevet benyttet. Men til eftermiddag var der meget is i havnen. Ude på sundet var der større flager samt en del grødis. Jesper´s vurdering ved fortsat koldt vejr er, at det meget hurtigt vil blive problematisk at fiske fra småbåd derude samt at rampen lukker....

Nikolaj Hjorth
Mange torsk på sundet
Øresund 19/2 2011
TEAM SVINET var igen idag på vandet alle mand, Nikolaj Bielecki var med som sidste mand.
På sundet var der lidt vind fra morgenstunden, men den lagde sig helt i løbet af formidddagen og sundet lå blankt når altså ikke lige der kom store isflager syd fra...
Mange både var på vandet i det gode vejr, blandt andet fordi Sjællands Småbådsklub havde torske-konkurrence. Vi er medlemmer af SSK, men deltog ikke.
Starten gik først var kl. 8 og det ville vi ikke vente på, iøvrigt lidt sjovt at starte en torske-konkurrence en time efter alle andre er begyndt at fiske på bulerne ?
Måske er der en god forklaring, jeg kan dog ikke gennemskue den. Som de fleste ved, så spredes bulerne eller rykker sig når de fiskes på.
Havde vi deltaget, havde konkurrencen nok fået et andet udfald, største fisk vejede nemlig 2.8kg. Det kunne vi godt konkurrere med

Der var masser af buler at kigge, men strømmen gjorde det også idag ganske vanskeligt. Vi fik imidlertid en flyvende start med en måler på 10.8kg som første fisk, den havde vi ikke fået hvis vi havde ventet til kl. 8...
Vi fandt melodien ganske godt idag og over dagen blev det til over 40 torsk med to målere, begge på 10.8kg samt tre fisk mellem 9 og 10kg. En hel del fisk røg dog af, da linen stod i en stor bue under båden pga strømmen som løb i to retninger. Det gjorde at der skulle strammes ekstremt hurtigt op efter hugget, ellers var fisken væk.
De andre både vi talte med idag havde væsentligt færre fisk og ingen målere, så resultatet kan vi nok være ganske tilfredse med !

Issituationen er ganske kritisk, der var idag is i hele havnen til morgen. Det kunne dog brydes. Spørgsmålet er om det kan klares imorgen ?
Til eftermiddag var store dele af havnen frosset, i den resterende del flød store flager rundt i vandet.
På selve øresund er der store bræmmer med drivende is fra sydligere beliggende vand samt bælter af grødis. Det er forhold som der kan sejles i, men det var jævnligt idag vanskeligt at fiske mellem flagerne pga deres størrelse. Linen hang fast i dem...
Rungsted og Skovshoved skulle være lukket af is på nuværende tidspunkt.

Nikolaj Hjorth
Torsk på sundet
Øresund 18/2 2011
FIRST-TIMER var på sundet idag med fuldt hold, dejligt med en tur hvor vi alle var med !
Der var en del buler at kigge på idag, vi har vel set op til 4 meter fisk. Bulerne havde dog tendens til at svæve en smule.
Hvad værre var, så løb der djævelsk strøm derude. Vi blev revet nordpå med 2.5-3 knob og længere nede løb vandet den ind i sundet. Det betød at vi havde meget svært ved at finde melodien så vi kunne få vores pirke tæt på fiskene.
Utroligt mange stop havde vi uden fisk, selvom vi synes vi gjorde det rigtigt.
Det galdt ikke kun os, men stort set alle småbådene. Turbådene gjorde det lidt bedre, de læser nok også strømmen bedre !
Eneste småbåd som os bekendt landede en måler idag, var VÆSER`N, den vejede 13.5kg og blev fanget af "myg".
Selv fik vi 20 torsk op til 9kg, måske vi kommer over imorgen ? Forholdende med strøm bliver dog ligeså svære, måske finder vi melodien

Nikolaj Hjorth
Er din båd ved at synke i Bøgeskoven havn ?!
Østersøen 15/2 2011
I Bøgeskoven havn syd for Køge ligger en båd, som grundet overisning som følge af vandet som slår ind over molen, er ved at synke !
Der er desværre ikke umiddelbart noget navn, men en stor smiley på siden. Kender du ejeren, så tag hurtigt kontakt hvis båden skal reddes !
Se billede nedenfor.

På sundet har strømmen løbet heeeelt vildt, endda så meget at det siges at turbådene er blevet i havn på en dag i uge 7 ??!!!
Vandstanden i Helsingør er voldsom lav, så har du båd liggende er det nok klogt at tilse den...

Til slut lige en hurtig salgsannonce til de af læserne som ikke kunne er fiskere, men også tilhører den stolte jægerstand
Jeg har en Zeiss Conquest sigtekikkert 3-9x40 MC med sigte 20 i overskud efter jeg fik råd til Zeiss´ topmodel. Kikkerten er super velholdt og har ikke været med på jagt mere end 10 gange. Den har Warne stålmontage påsat samt Butlercreek linsebeskyttere. Ny pris: 6000kr, brugt men FAST PRIS: 3000kr.
Er du interesseret, så skriv til nikolaj@teamsvinet.dk

Og så lige en video at gå hjem på,- og nej det er ikke en isbjørn men en søløve der snupper laksen...
http://www.youtube.com/watch?v=2SUugeSzSiA

Nikolaj Hjorth
Nyt grej og torsk på sundet
Øresund 14/2 2011
Først af alt skal jeg lige rette en opstået fejl i gårsdagens nyheder...
Det viser sig nemlig at den stang Jesper har købt ikke er en ny udgave af Godspeed, men derimod af den meget anerkendte og udbredte Greys Siege !
Den optræder i Kinetic´s program under navnet Edge 3776 Boat.
Denne stang, som i sin første udgave hurtigt blev en klassiker og blandt andet bruges som udlejningsstang på Nordic Sea Angling´s camps i Norge, er kommet i en væsentlig forbedret udgave.
Der er tale om et high-end produkt hvor der ikke er sparet på materialerne, læs mere om stangen og se den her:
http://www.kineticfishing.com/default.aspx?pageId=244
Den laves både i en 12-20lbs samt 20-30lbs udgave. Jespers anskaffelse er en 20-30lbs.
Vi følger selvfølgelig op på Jesper´s oplevelser med og af stangen, mens jeg holder mig til den Godspeed jeg skrev om igår. Den kan jeg nemlig rigtigt godt li´

Så er det jo Valentines Day idag !
Det gjorde at jeg købte en gave til min store kærlighed, Cubera snapperen
3stk Heru Cubera og 2stk Heru GT Mania, kan dårligt vente til jeg skal bade dem i Panamanske farvande til december Men mere om det ved en anden lejlighed, lækre ser de ud de Heru produkter !

På Øresund er der måske lidt fisk på vej ?
I lørdags fangede den svenske drivbåd Ternø en måler på 11.7kg og idag er der fanget en måler fra en dansk turbåd, trods vanskelige forhold. Nu gør enlig svale jo ingen sommer, men der går jo sjældent røg af en brand uden der har været ild....  Håbet er i hvert fald lysegrønt !

Jeg er blevet fortalt at temperaturen på øresunds bundvand for tiden er 8 grader, hvilket angiveligt skulle være usædvanligt højt for årstiden.
Det kan have en sammenhæng med at tungt (salt), lunt havvand strømmer ind fra oceanerne.
Det kan så igen påvirke torskens yngleforhold og lyst til at stille sig samlet ved bunden for at gyde.
Torsken kan yngle ved vandtemperaturer mellem 0 og 12 grader celcius, men dens æg udvikler sig væsentligt hurtigere til larver når temperaturen er tættere på de 12 grader end ved de 0. Ved 0 grader tager det ægget 40 dage at udvikle sig til en larve, hvorimod det kun tager 10 dage ved 12 grader. Om det så er godt at de udvikler sig hurtigt ved jeg ikke ?
Graden af saltholdighed er også væsentlig, da torskens æg skal svæve frit med strømmen for at blive iltet. Det kræver at saliniteten er minimum 10 promille for at holde dem "svævende" i vandet, ellers synker det til bunds og forgår.
Disse er jo blot et par af de faktorer som spiller ind, så det er nok umuligt at sige noget om hvorfor fiskeriet har været dårligt og hvornår det bliver godt.
Ham som omtalte temperaturforholdende for mig, sagde også at det jo kunne ske at den tidlige overfladeis måske har påvirket vandcirkulationen negativt ?
Uoverskueligt, er nok det mest dækkende udtryk, vi må se...

Nikolaj Hjorth
FIRST-TIMER på land
Øresund 13/2 2011
Kim og Jesper var en kort tur på sundet igår morges, men alt var tomt som det har været længe !

FIRST-TIMER fik inden sæsonen nye bronzetransducere, de har dog en voldsom vandmodstand og byttes nu ud med nogle mindre.
Det betyder at drengene trak båden på trailer og tog den med hjem,- som fiskeriet har været på sundet de sidste 3-4 uger kan det også være det samme

Ser ud til at vi nu skal have en ny periode med kulde og oveni lover de ikke under 10 meter pr sekund den næste uge. Man kunne godt være noget bekymret for om havnene fryser til igen med de forhold...
Tror at sofaen og en god bog om tropisk fiskeri kalder i min vinterferie !

De som har fanget fisk på sundet den seneste tid er trollingfiskerne !
Der har været et fint havørredfiskeri fra Amager og nordpå. Et fiskeri som jeg egentlig havde en ide om at prøve i min ferie denne uge, men den plan har vejret sat en stopper for...

Til sidst en grej-nyhed:
Jesper har i denne uge købt en ny pirkestang. Det drejer sig om den nye/generation 2 Godspeed boat fra Kinetic.
Vi har det sidste år benyttet den første model, som vi alle har været vældigt tilfredse med, derfor er det med stor spænding vi ser frem mod at teste den nye model på Sørøya´s stortorsk !
Jesper er meget positiv efter at have fornemmet aktionen og haft stangen i hånden uden at fiske.
Læs mere om forbedringerne her;
http://www.kineticfishing.com/default.aspx?pageId=163

Nikolaj Hjorth
Årsberetning !
8/7 2011
Sikke en pivert i nat, håber da at FIRST-TIMER stadig ligger i hel tilstand i Helsingør !
Varer nok lige nogle dage før der er chance for fiskeri på sundet....

Jeg har fået lavet årsberetningen 2010 for TEAM SVINET, skulle I have lyst til at læse sammenfatningen af vores fiskeår kan det gøre her:
http://www.teamsvinet.dk/11441700

Har iøvrigt rykket de "gamle" nyheder fra foregående sæsoner ned i bunden af menuen, synes ikke det gav mening at de lå oppe i toppen. Men ind imellem kan det faktisk være fint lige at kigge tilbage efter en tur man husker:-)

Nikolaj Hjorth
Scary Jerry og Red Ed
Øresund 6/2 2011
Kl 10:
Desværre har drengene på vandet ikke fundet torsk derude endnu. Det kunne måske se ud som om det kraftige blæsevejr har gjort tingene endnu sværrere end de var i forvejen. Ofte skal der jo gå nogle dage, efter en vesten-hyler, før der er skabt balance i mængden af vand i de indre danske farvande og torskene vil stille sig ved bunden.
Men drengene prøver stadig, skriver en melding senere om hvordan det går !

Kl 17:
Det blev blot til to torsk på dagens tur og lodninger var bestemt ikke noget at tale om. 
Turen blev imidlertid afbrudt af en noget kedelig hændelse. En af gasterne fik et ildebefindende på vandet. Faktisk så slemt at FIRST-TIMER straks måtte søge havn efter at have ringet 112.
På havnen blev de mødt af en ambulance som tog den skadelidte med på hospitalet til videre undersøgelser.
Han er OK, men pt. ved vi ikke præcist hvad han fejler.

Når nu fiskeriet er som det er på øresund, er det jo super rart at kunne se frem til en uge med fiskeri efter stortorsk på Sørøya i begyndelsen af marts
Jeg skal guide et hold fra Team Ølstykke deroppe fra den 2. til den 9. marts.
Samtidig vil en række af buledrengene fra Pike85 være deroppe, så det skal nok blive hyggeligt !
Jesper skal fiske med det hold han var i Norge med sidste år, de ankommer når jeg tager hjem og bliver ligeledes en uge.
Så der kan I se frem til masser af meldinger fra det nordlige Norge.

Jeg er så småt begyndt at tjekke op på, at jeg har det grej jeg skal bruge deroppe. I den forbindelse, overvejede jeg også hvilke jigs jeg skal have med.
Her kan jeg da ikke lade være med lige at gøre opmærksom på nyhederne fra Kinetic i år:
Flat-matt fladfiske-imitationen har jeg tidligere omtalt som virkeligt spændende.
Men Scary Jerry og Red Ed er også meget interessante nyheder !
Disse jigs er bygget som imitationer på havkat og rødfisk, som begge er fødeemner stortorsk og flynder ofte gylper op efter landing.
Jeg har ikke testet nogle af dem, men håber måske at få muligheden i Norge til marts.
I hvert fald ser de super lovende ud, fantastisk finish begge agn har og super at der tænkes i nye baner fra Kinetic, så vi lystfiskere ikke blot skal dyppe de samme gamle agn i havet igen og igen.
Se agnene her:
http://www.kineticfishing.com/default.aspx?pageId=183

Nikolaj Hjorth
DM i havfiskeri
Skagerak 5/2 2011
Den 4-5. juni afholdes der DM i havfiskeri med Skagen som udgangshavn.
Fiskeriet vil foregå på Herthas Flak og vragene omkring det.
Der kan forventes et flot præmiebord !
Læs mere om arrangementet her:
http://www.skagen-havfiskeklub.dk/Sider/festival.htm

Stadig ikke nyt om godt fiskeri på sundet. Lørdagen er naturligvis blæst væk, men imorgen tidlig tager First-timer en tur på vandet og ser om "vesten-hyleren" har bragt fisk på pladserne
Mere om det imorgen !

Nikolaj Hjorth
Pighajer, men få torsk
Øresund 1/2 2011
First-timer var på vandet søndag. Der blev ledt fra trapperne og helt ned til Ven, men med et ynkeligt resultat. Forholdende var ikke nemme med svag-ingen strøm og ingen vind, men under 10 torsk og endog små fortæller sit tydelige sprog.
Fiskeriet er på ingen måde kommet igang på øresund...

I medierne har man kunne høre hvordan øresund skulle være invaderet af hajarter som pighaj, glathaj, gråhaj og stjernehaj.
Varmt bundvand og fødefisk skulle efter sigende lokke de elegante rovfisk ind i sundet.
Med en størrelse på op til 2 meter er gråhajen en fisk de fleste gerne ville sætte en krog i, vi tvivler nu på at der er så mange at det som lystfisker kan betale sig at fiske målrettet efter dem eller de andre hajarter..
Det kan det imidlertid oppe i Kattegat hvor en lystfiskerbåd for nylig kunne tælle 126 fangede hajer på én og samme dag !
Læs mere: http://politiken.dk/indland/ECE1179573/det-vrimler-med-hajer-i-oeresund/

Nikolaj Hjorth
Nyt te-stel til First-timer !
Øresund, Østrig og Osted 26/1 2011
Min tur til Østrig handlede naturligvis ikke bare om skiløb,- Østrig er som bekendt hjemland for den ædle drik; Stroh-rum.
Derfor blev der naturligvis tanket op, samt erhvervet et utroligt smukt og stilfuldt stel til First-timer
Vi har stadig store forhåbninger om et fremtidigt samarbejde med det hæderkronede rum- mærke, større ære kan vel næppe opnås end at repræsentere det !

Til aften var Team Svinet samlet på Osted kro. Her afholdte Scandinavian Tuna Club en foredrags- og filmaften.
Først fortalte Rene Letvad på glimrende vis om fiskeriet efter blåfinnet tun i Kroatien og siden vistes filmen om popperfiskeri i Panama som er produceret af Getawaytours på deres egen destination i Pedasi.
Jeg må igen fastslå at Thomas Søbirk gør en yderst god figur i rollen som fisker, han fik da også både klapsalver og grin med fra salen.
Arrangementet startede med en gang stegt flæsk og persillesovs, hvilket var glimrende selvom køkkenet havde deres problemer med at følge drengene ved bordene....
Men en hyggelig aften og man fik hilst på mange rare lystfiskere som man ikke ser hver dag !

På sundet bliver der fanget fisk, men ikke supermange og heller ikke specielt lange....
First-timer gør givet forsøget i weekenden, men det virker ikke som om fiskeriet er overbevisende derude endnu.

Nikolaj Hjorth
Fødselsdag og sølvtøj
25/1 2011 Øresund
Ved en forglemmelse blev teamsvinet.dk´s 4 års fødselsdag i lørdags forbigået i tavshed, det retter vi lige op på idag
Vi har det sidste år haft 365.000 klik, altså i snit 1.000 om dagen !!!
Det har bragt os op på en total af 1.170.000 klik, helt vildt når man tænker over det...
Siden har det sidste halve år været lidt dårligere opdateret end tidligere som følge af at undertegnede har fået småbørn i huset...
MEN jeg skal lægge mig i selen for at holde et niveau som vil fastholde den imponerende mængde af læsere vi har.
Tak fordi I gider kigge med !

Forleden dag skrev jeg om rygter om stort sølvtøj fra øresund, det fik jeg idag bekræftet da Peter Kirkby fra Kinetic sendte en mail om weekendens fiskeri.
En af Kinetic´s svenske ansatte, Fredrik Lundblad, oplevede sammen med en kammerat en af bådens Godspeed G2 trollingstænger krølle helt sammen under fighten med en laks. Efter en god fight kunne den opmåles til 100cm og 10.7kg, superfin fisk. Laksen tog en apex fisket efter dipsy.
Dagen efter var Fredrik Lundblad på plads igen, denne gang havde de en makkerbåd med.
I Fredriks båd fik de en ørred på 3.9kg, den blev dog langt overgået af en supersildeæder af en havørred på ikke mindre end 89cm og 10kg fanget fra den anden båd af hans navnebroder Fredrik Nilsson.
Virkelig en drømmefisk, kæmpe tillykke fra TEAM SVINET !
Fisken huggede et traditionelt trollingblink fisket efter dipsy.

Nikolaj Hjorth

To +15´ere
Øresund 24/1 2011
Efter at jeg igår skrev om den +15 fisk jeg havde hørt om, blev jeg kontaktet om en anden +15 fisk som jeg ikke kendte til. Den kan I se billeder af her: http://www.team-stormen.dk/29538837

Den som I herunder kan se billede af, blev fanget af Team Hovvej i lørdags på øresund. De fik iøvrigt 15 andre torsk op til 6.2kg.
Tillykke til dem med det fine resultat !

Nikolaj Hjorth
Stadig fisk på sundet
Øresund 23/1 2011
Så er jeg tilbage på pinden efter en uge i alperne, skiløb i alpesol er nu næææææsten ligeså godt som fiskeri ! 

Har hørt rygter om at erhvervsfiskerne skulle have fanget flere laks den seneste uge i øresund. Imellem dem skulle der være mindst en +10´er.

First-timer er på vandet idag. Der har været fisk og de har fanget dem op til 7kg.
Nu prøver de et par af de gode steder for at se om de kan finde en med lidt mere vægt, i stedet for at fiske efter antal.

Det lykkedes ikke idag at finde en stor. 10-12 fisk blev det til op til 7kg.
Men ved da at en anden båd skulle have fanget en fin +15torsk i weekenden, håber på et billede snart


Nikolaj Hjorth
Mange fisk, men små
Øresund 22/1 2011
First-timer har været på vandet torsdag og lørdag i denne uge.
Torsdag fangede vi mange fisk, men kun op til ca. 6kg.  Vi satte iøvrigt mange ud igen da de var små.

Lørdag var næsten det samme fiskeri, men ikke helt så mange fisk.
Størrelsen var op til 5-6kg.

Kim Jæger
Næsten ingen fisk!

Øresund 14/01 2011
First-timer var på vandet idag vi prøvede mange forskellige steder uden at fange noget særligtvi fangede 5 torsk til 4 mand så det var ikke meget.

Kim Jæger

Torsk på sundet
Øresund 13/1 2011
ELVERHØJ var en tur på sundet idag og gjorde det rigtig godt. De fik ca 25 torsk op til 5kg på en fin og vindstille dag.
Stærkt gået, Jackie !

For mig bliver der ikke noget fiskeri de næste par uger. Men i aften lugter det dog lidt af fisk;
Jeg skal en tur i Egedal fiskeklub og fortælle de kunder jeg skal sejle med på Sørøya om 1½ måned om grej, teknik og hvad der ellers følger med når man skal jage STORTORSKEN oppe i det høje nord

Nikolaj Hjorth
Isfrit på rampen
Øresund 11/1 2011
Forlydende taler om en isfri rampe i Helsingør nu, jeg har ikke selv set den...
MEN skulle man have lyst til at tage en tur, kan man ringe til havnefogeden deroppe han plejer at være ganske flink til at give oplysninger om issituation mv.

Dagen går skulle efter sigende have bragt lidt fisk.
Vi har hørt at SVÆRD skulle have fået ca 25 torsk og en småbåd som fiskede i samme område fik 3 stk, men dog med en måler på 11kg imellem.
Så der er da fisk at fange

Nikolaj Hjorth
Flere målere
Øresund 9/1 2011
Vi havde ikke nogen på vandet igår. Drengene slappede lidt af efter fredag og jeg tog på gåsejagt og skød 25 canadagæs, med et par gode kammerater.
Derfor er jeg blevet hjemme idag mens drengene igen var klar til at tage en tur på vandet.

First-timer var tidligt ude på pladserne i forventningen om at der nok ville komme en del både på vandet. Det har fiskeriet ikke rigtigt kunne holde til på de andre ture vi har været på.
Taktikken gav bonus og endnu en måler blev landet. 11kg til Kim
Ser ud til at fiskeriet er dødet lidt ud nu, de har 6-7 fisk i båden.
Det blev desværre ikke til mere.

Nikolaj Hjorth


First-timer på vandet idag
Øresund 7/1 2011
First-timer er på vandet idag.
9.30:
Desværre går det ikke supergodt fra morgenstunden...
De ligger flere både og leder, men ingen meldinger om fisk endnu.
Jeg opdaterer i løbet af dagen

10.00:
Så kom der fisk på dækket,- to torsk begge på 7-8kg

12.00:
Så kom der en måler i båden ! 
11.8kg til Kim.
Ca 10 fisk er det blevet til, men ingen den sidste times tid.
Fra tid til anden har der været nogle lodninger i formiddag, men ikke mere end en god meter.

17.30:
Det blev ikke til mere.
Måleren var nr 100 fanget fra First-timer

Rampen i Helsingør var til eftermiddag stadig lukket af is, men måske tøvejret imorgen vil hjælpe på sagen ?

Nikolaj Hjorth
Verdens dyreste fisk !
Japan og Osted 6/1 2011
I Japan blev verdens dyreste fisk forleden solgt for ikke mindre end 2.2 millioner kroner !
Tunen som vejede pænt over de 300kg, var af den blåfinnede art. En pragtfuld spisefisk, men måske er en kilopris på knap 6500kr liiiige i overkanten.
Desværre fortæller sådanne priser også at det vil blive uhyre vanskeligt at beskytte bestanden mod det det japanske marked. Vil japanerne betale sådanne priser, vil der nok også altid være nogle der er klar til at fange tunene uanset evt. kommende restriktioner.
Japan konsumerer 3/4 af alle de blåfinnede tun som fanges i verden.
Læs mere: http://ekstrabladet.tv/nyheder/udland/article1481824.ece

Den 26. januar skal Team Svinet på udflugt til Osted kro.
Der lokkes med et foredrag af en særdeles erfaren "mate" som har været med til at lande over 2000 marlin, samt sejlet på en mængde spændende big game destinationer.
Yderligere vises filmen "Panamaniacs", en film som er optaget på Getawaytours destination Pedasi, Panama. Den destination som vi besøgte efteråret 2009.
Filmen viser drabelige kampe med kæmpe Roosterfish samt min egen drømmefisk, den store røde Cubera snapper.
Ikke alle kampe vindes af lystfiskerne og eder må udgydes. Filmen viser på bedste vis hvordan det er at jage disse utrolige fisk samt de følelser det bringer i en når det næsten lykkes og så alligevel....
Sidst men ikke mindst, så indledes aftenen med stegt flæsk og persillesovs,- det er vist det man må kalde; "Et tilbud som ikke kan afslåes..."

Skulle andre være interesseret, så er der tilmelding hos Allan Riboe i Hvidovre sport. Scandinavian tunaclub står som arrangør.

First-timer skal på vandet i weekenden, så hold øje med siden for friske rapporter fra øresund !

Nikolaj Hjorth
Årets første målere !
Øresund 2/1 2011
Først og fremmest; Godt nytår til alle som læser på teamsvinet.dk !

Vi kom alle fint igennem nytåret og ville jo gerne have været på vandet allerede igår.
Vi blev dog forhindret af den stærke vind fra nordvest.
Vinden betød imidlertid også at isen blev brudt, samt at strømmen vendte og løb flod. Disse to ting bevirkede at isen i sundet blev presset mod syd og vi kunne tage ud og fiske idag
At det var muligt skyldes iøvrigt det faktum at båden ligger i havnen i forvejen, rampen i Helsingørs havn var ikke brugbar. Heller ikke da vi tog hjem om eftermiddagen, grundet ganske tyk is både i inderhavn og ved rampen.

Vi var afsted fra tidlig morgen, allerede mens mørket stadig lå tæt over sundet sejlede vi ud gennem havneindløbet.
Vi var den første båd på pladsen, men torskene stod ikke på bunden.
Det gjorde de dog da lyset begyndte at bryde frem og vi fik årets første torsk ombord.
Det blev ikke til mange idag, vi landede blot syv stk. Men imellem dem var der et par fine målere på 11 og 11.5kg, derudover mistede vi desværre også en fisk som utvivlsomt var en måler...
Så alt i alt en ganske fin start på sæsonen og fantastisk vejr på sundet idag !

Inden længe vil jeg lave en sammenfatning af året 2010 og lægge den på teamsvinet.dk
Det vil fremgå af nyhederne når den er klar

Nikolaj Hjorth

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.08 | 22:32

Det var en kort långa :) Att hitta större är nog ingen större match :D

...
04.04 | 18:31

Givet fordi din plotter er i forkert datum. Alle vores positioner ligger i wgs84. Tjek systemopsætning på din plotter.

Mvh Nikolaj

...
04.04 | 18:03

Hej.
Hvordan kan det være at når jeg søger på koordinaterne er dem i østersøen alle i esrum sø? søger på denne side.:)

...
29.11 | 22:41

Alle positioner ligger i WGS84, bruger du et andet system, vil positionen forrykke sig 😊

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE