 |
 |
|
 |
 |
|
|
 |
Flere vragtorsk
Østersøen 10/3 2010
Ulf Stahre sejelede søndag sit skib FALKEN tilbage til det vrag som gav mange og store torsk i fredags. Det skulle vise sig at være en god beslutning, for kunderne fik massder af torsk. Faktisk blev det til hele 17 torsk over 10kg ! Den største vejede flotte 18.9kg. Skulle man ønske at læse mere om turen eller tage en tur på Østersøen med Ulf, kan man klæse mere her: http://www.falkenfiske.se/nyheter1%20copy.htmlTillykke til Ulf med det flotte resultat. Nikolaj Hjorth
Laks fra Simris
Simrishamn 8/3 2010 Har fået en melding fra Michael fra MÅLEREN idag. Har har gjort brug af Jan Ljungren´s indsats i Simrishamn hvor det nu er til at komme på vandet igen. Han har dog ikke taget egen båd med, men fisker med Lars Post derovre. Fisk fik de også i båden, på billedet ses Michael med laks på 2.5 og 4kg. Dejligt med forår i luften !
Læs evt mere på Michael´s hjemmeside: http://s-s-d.dk/news.php
På Bornholm er der også gjort fine fangster af laks på øens sydside. De fleste fisk har ligget mellem 3 og 8kg.
Nikolaj Hjorth
Vragtur
Østersøen, Øresund, Sørøya og Kattegat 7/3 2010
En lille opfølgning på fiskeriet på Sørøya i lørdags inden vinden tog til, fortæller at en svensk båd deroppe landede endnu en trofæfisk. 30.25kg blev den vejet til, stort tillykke til fangeren Odd Larsson med den nye PR. Derudover kom der endnu en række +20 fisk,- er jo nærmest blevet hverdag ?! Håber det holder til min tur sidst i marts  På sundet har jeg desværre intet godt nyt, fiskeriet er vist ikke fantastisk... I Østersøen har Ulf Stahre dog haft fantastisk fiskeri på vrag syd for Abbekås. 11 målere med de største lige under 20kg landede de lørdag. Flot fangst derovre ! Og så til et nyt spændende initiativ ! Rasmus Larsen har i fællesskab med turbåden JUVENTUS planer om at lave nogle vragture efter havkat, torsk, langer o.a i Kattegat med udgangspunkt i Gilleleje. Rasmus og skipperen har haft kontakt til erhvarvsdykkere samt erhvervsfiskere, som har medvirket til at udvælge potentielle fiskepladser. Rasmus har spurgt om TEAMSVINET.DK vil være med til at fortælle om dette intiativ, så interesserede havfiskere kan komme i kontakt med ham. Det vil vi selvfølgelig gerne, så kunne du tænke dig at prøve havmede i Kattegat efter arter du ikke normalt møder i f.eks. øresund så læs nedenstående: 24 timers test-tur på vrag/stengrunde. Havn: Gilleleje Skib: M/S Juventus. Skipper: Anders Christensen Fredag d. 7 maj til Lørdag d. 8 maj. - Fra kl. 23 – 23. Lørdag d. 22 maj til Søndag d. 23 maj. - Fra kl. 23 – 23. Antal: 10 personer - Incl forplejning.
Afgang fra Gilleleje havn ca. kl. 23 hvor vi sejler mod det nordlige store middelgrund i nattetimerne her begynder vi fiskeriet tidligt næste morgen. Fiskeriet vil være pirkefiskeri efter torsk og havmede efter havkatte, langer og lign. Vi har fået efterretninger fra tidligere erhvervsfiskere samt dykkere som kender området godt og vi er i håb om succes :). Som beskrevet er dette test-ture. Så vi ved ikke så meget om fiskeri, udover de beretninger vi har fået fra overnævnte samt skippers egne erfaringer som erhvervsfisker i kattegat. På turen vil der være fuld forplejning. Bestående af morgenmad i form af rundstykker, ost og div. pålæg. Frokost vil bestå af rugbrød med div. pålæg. På hjemturen efter endt fiskeri vil der blive serveret et varmt måltid mad.
Pris : 1050kr
Tilmelding / Info sker ved at skrive til rasmuslarsen81@gmail.com
Knæk & bræk Rasmus Larsen & Søren Højen På et senere tidspunkt, vil du kunne læse om en 3-dages tur efter pighaj med samme skib, arrangeret af Rasmus Larsen. Denne tur vil blive gennemført i august. Dejligt at nogen prøver andet end at tage med turbåd i øresund ! Vi glæder os til at fortælle om turens fangster. Nikolaj Hjorth
Torsk på 41kg !!!
Øresund og Sørøya 5/3 2010 På øresund har fiskeriet været svært de sneste to dage. Der meldes om mange fisk, men de står spredt i vandet og er ikke så hugvillige. Lidt jævn strøm i nogle dage vil givet hjælpe på fiskeriet.
På Sørøya fortsætter det gode fiskeri. Idag var det antalsmæssigt lidt dårligere i nogle både, men topfiskene fortsætter med at være vældigt imponerende. I guidebåden blev det til 15 målere, med topfisk på hele 29.7kg og 28kg. Jakob Lindberg er også kommet op på øen, sammen med to tyske fiskekammerater har han idag landet 45 målere med de største på 25 og 25.2kg, begge landet af Reinhold Meyer. De landede iøvrigt også en flynder på 13kg.
Største fisk på øen idag vejede hele 41kg, den blev dog desværre ikke fanget på stang men på langline. Tænk en fest den kunne skabe i en småbåd med et hold fiskere... Det VIL ske før eller siden deroppe 
Der fiskes på Sørøya igen imorgen inden et uvejr med megen vind vil lægge sig over området en række dage.
Nikolaj Hjorth
Fiskeriet fortsætter på Sørøya
Sørøya 4/3 2010 Fiskeriet fortsætter på Sørøya hvor et nyt hold er ankommet. De har travlt med at få fisket, da der fra søndag vil komme kraftig vind fra vest. Det vil umuliggøre al form for fiskeri hvis prognosen holder. Vinden er foudsagt at skulle blæse hårdt fra søndag frem til næste fredag, men i det nordlige Norge ændrer vejret sig hurtigt. De har imidlertid allerede fået store fisk, flere over 20kg er landet. Største mig bekendt 22.1kg, men dagen er ung... Sidste mand på holdet støder til iaften, hvor Jakob Lindberg kommer op KLAR til at deltage i jagten på en +30´er 
KL 14.30: Har lige talt med Jimmy Andersson, som kan fortælle at der igen er et fantastisk fiskeri deroppe. Største fisk indtil videre vejer 26.55kg, det var den tredje PR for kunden Jakob Bøllingtoft idag !! Sætter lige et ekkolodsbillede, som kan illustrere hvilke mængder af fisk vi taler om ved Sørøya på denne årstid....
KL 21: De 4 både, heraf en som ikke hører til NSA, som har været på vandet deroppe har igen haft en kanon dag. Der skal være landet omkring 20 torsk over 20 kg idag, samt masser af målere. De største ligger omkring 28kg, med flere mellem 26 og 27kg. Det er heeeelt vildt at det bare fortsætter....
Nikolaj Hjorth
Dagen derpå...
Sørøya og Øresund 3/3 2010
Følelsen af dagen derpå er massiv idag. Måske går der et par dage før det virkelig går op for alle hvor vildt fiskeriet var på Sørøya igår. Telefonen har kimmet hele dagen, både fiskekammerater, fiskepressen, potentielle kunder til NSA m.fl. er helt oppe i det røde felt over det som Jesper og drengene lavede igår. Jesper selv var vist ramt af en hård gang "svine-influenza" efter fiskeriet var blevet behørigt fejret igår aftes, mens dagen idag bragte ham en lang hjemrejse. Der vil blive lavet en artikel om fiskeriet, spørgsmålet er kun af hvem og hvordan. Mit håb er at det bliver med Jesper som hovedkilde, det er i min verden ham der som skipper på båden med tre over 30kg kan fortælle den historie vi allesammen gerne vil høre. Måske sammen med et par guldkorn fra "torskekongen"  Der vil i hvert fald blive samlet billeder og info til en mappe på TEAMSVINET.DK Mange taler om et fiskeri som ikke vil blive gentaget, her er jeg dog ikke enig. Jeg tror at potentialet på Sørøya om vinteren vil kunne matche denne dag hvis de rigtige folk rammer det rigtige vejr på det rigtige tidspunkt. Men det bliver måske ikke i år, i hvert fald ser den næste uge noget blæsende ud med vindstyrker op til 20 m/s fra den værst tænkelige retning. Sådan kan Nord-Norge også være om vinteren. På øresund har fiskeriet været ok de sidste dage. Fik en besked fra Peter Svanberg på GØJSEN 2 igår, han havde været på sin første tur med sin nye båd. Han blev belønnet med en måler på 10kg rent som den første fisk i båden. En fornuftig dåb, omend det nok ikke ville kunne hidse Jesper op. Er faktisk lidt i tvivl om hvornår vi får trukket ham af huse igen, det han har været igennem giver jo en vis mæthedsfornemmelse... Men stort tillykke til Peter med "dåben". Nikolaj Hjorth
Guidebåden på "arbejde"
Tre torsk over 30kg i samme båd !!!
Sørøya 2/3 2010
KL 8.15: Så blev Jesper endelig overgået i den båd han sejler, Arne Feldsted har lige landet en torsk på 30.8kg ! Kæmpe tillykke til Arne !! De har indtil videre 7 målere, så det lyder som om fiskeriet fortsætter fra igår deroppe  KL 10.30: De har nu 23 målere i båden, har dog ikke fået flere over 20kg. Jesper fortæller om vanvittigt mange fisk, han har loddet op til 30 meter høje buler og større områder hvor de står mere spredt. Det er dog "mindre" fisk op til 13-14kg. Men hvem ved, måske kommer det til eftermiddag som det gjorde igår  KL 11.45: Jesper har 30 målere i båden, stadig ikke flere over 20kg. Til gengæld skulle der være fanget en torsk yderligere over 30kg i de en svensk båd. Den ene skulle måle 151cm, hvilket kunne sende den op over 35kg´s grænsen. Mere om det senere idag. KL 13.30: Så er de store kommet i hugget ! 21.1kg til Jørgen Askov samt 22.5 og 25.1kg til Jacob Kofod  46 målere ialt og fantastisk fiskeri !!! Flere meldinger vil givet følge.... KL 14.15: Så nåede Jespers båd måler nr 50 idag  KL15: Så kom Jesper tilbage på sporet med en torsk på 27.1kg. Det var vist hans femte torsk over 25kg denne uge !! De har 53 målere i båden. KL 16: Så kom der en mere over 30kg i Jespers båd.... Jørgen "Dumle" Askov har lige landet en torsk som ikke kan vejes på bismeren som går til 31kg. Han sidder nu, ifølge Jesper, i stævnen og er helt hvid i hovedet.... KÆÆÆÆMPE STOOOORT tillykke til Jørgen !!!!!! Den præcise vægt, billede samt opsummering af dagen kommer senere. HVILKEN DAG !!! KL 16.30: Så kom dagens tredje over 30kg i båden, Jesper er oppe at ringe... Kenneth hvis efternavn jeg ikke har, har landet endnu en torsk der ikke kan vejes på bismervægten. Den skulle være lidt større en den foregående som ikke kan vejes. Uvirkeligt fiskeri.... Det lyder som de er på fniseurt allesammen, kanon-stemning i båden og det kan man jo forstå !! Den torsk som tidligere idag blev målt til 151cm, er iøvrigt vejet nu til 32.65kg. Den nåede altså ikke de 35kg, men stadig- hvilken torsk !! Spændende at se om Kenneth´s er større  En opsummering af dagen hvor tidens mest vanvittige torskefiskeri foregik ved Sørøya fortæller: At der blev fanget 63 målere i Jespers båd alene ! Heraf var de 10 stk over 20kg, med 3 topfisk som alle rundede 30kg. Den største vejede hele 34.4kg ! Har ikke styr på hvad de andre både har af torsk over 20kg eller målere, men; Der blev landet en anden over 30kg i en af de andre både, så de fire største på denne "De store torsk´s dag" vejede følgende: 30.8+31.5+32.65+34.4kg. Billeder følger.... Jesper fik udødeliggjort TEAM SVINET navnet ved som den første skipper nogensinde, os bekendt, at lande 3 torsk over 30kg på samme dag. SÅDAN ! På ugen har de landet 170 torsk over 10kg !! Og det er vel at mærke torsk som ALLE er kontrolvejet på bismervægt. Tillykke til Jesper samt hele holdet deroppe, med en uvirkelig fiskeuge. Det er vist sådan noget som drømme er lavet af... Skulle nogen have fået appetit på en tur derop, så kontakt mig for info eller gå direkte på hjemmesiden www.nordic-sea-angling.se/Jeg guider i år mellem 24. og 31. marts, her er stadig ledige både. I 2011 guider jeg fra 2.-9. marts og Jesper guider fra 9.-16. marts, her skulle også stadig være ledige pladser, men hvor længe kan man jo gætte på.... Nikolaj Hjorth
3 torsk over 30kg,- sygt fiskeri...
Årtusindets bedste torskefiskeri ?
Sørøya 1/3 2010
Glemte helt igår at nævne at årets første flynder blev fightet til overfladen igår. Fisken vejede 24kg, så mon ikke der er blevet gode store kveite-bøffer deroppe igår  Det sker jævnligt at der fanges helleflynder under torskefiskeriet, men målrettet fiskes der ikke efter dem på denne årstid. KL 7.40: Der er godt vejr vindmæssigt oppe på Sørøya idag. Første melding tikkede ind allerede 7.40 hvor Jørghen Askov landede den første over 20kg. 22.5kg vejede den helt præcist. KL 9.45: Jesper forstår at fange de store deroppe, har lige hevet en madame på 23.4kg indenbords  De har 13 målere i båden indtil videre. KL 11: Skipper er stadig skrap, Jesper har lige landet en torsk på 26kg men Arne Feldsted har snuppet en på 21kg. 17 Målere ialt. Han siger at han har fundet stedet hvor de store bor  Det kunne se ud som om han har ret.... KL 12.45: Det er ikke kun Jesper der ved hvor de bor. I en af de svenske både har de lige landet en torsk over de magiske 30kg.... Den vil først blive kontrolvejet på land, men bedømmes til at ligge mellem 32 og 36kg !!! På Jespers båd er de oppe på 23 målere, men de har ikke fået flere voldsomt store. der er iøvrigt fanget nok en helleflynder på ca 22kg deroppe. Sjov bifangst  KL 15: Jespers båd er oppe på 27 målere og der er kommet endnu en stor på dækket; Jacob Kofod har fanget en på 21kg ! KL 16.45: Sanseløst godt fiskeri sidst på eftermiddagen. De har nu 46 målere i Jespers båd, 3 mere har krydset 20kg´s grænsen. 21.5+23.2 og 25.5kg, den største naturligvis til Jesper - meget gæstfri guide  Opsummerer når de tager i havn. Et overblik over denne fantastiske dag på Sørøya fortæller om ca. 200 målere til de 4 småbåde deroppe, heraf var de 21 over 20kg !!!! Dagen største vejede hele 32.85kg, en gydetorsk over de magiske 30kg. Billede bringes så snart jeg modtager dem. I Jespers båd blev de 8 over 20kg taget, Jesper stod selv for de tre største... De endte på 47 over 10kg. Fantastisk dag, med tidernes torskefiskeri. Spændende om drengene kan trumfe det på sidste dagen imorgen, hvor de igen får KONGEVEJR  Nikolaj Hjorth
Ny Team rekord i torsk !!!
Sørøya og Øresund 28/2 2010 KL 9: Dagens første melding fra Sørøya fortæller, at de har fået 8 målere i Jespers båd. Den største har Jesper selv fanget og den er vejet til ikke mindre end 28.1kg !!!! Selvsagt ny PR samt team-rekord  En af de svenske både har også fanget en på ca. 28kg. Vejret er perfekt deroppe og dagen stadig lang, så mon ikke der kommer flere grise op ?
KL: 11.30: Intet nyt nordfra, men har talt med Myg fra VÆSER´N på sundet. Her går fiskeriet godt, en del buler og fiskene er til at fange idag. De har fået en enkelt over på 10.1kg. Ikke liiige sammenligneligt med Sørøya, men fint for DK 
KL 15.45: Vejret blev desværre dårligt oppe nordpå, så de måtte søge læ. I Jespers båd blev det til 10 målere, men ikke flere rigtigt store. Fisken som blev fanget i en af de svenske både, blev fanget af Jan Christoffersen og blev i havn vejet til 27.75kg. Udover disse fiske blev der fanget et par stykker mere over 20kg, med den største omkring 26kg. Vejrudsigten for imorgen er rigtigt god, så mon ikke der kommer flere ? Billede af Jespers fisk, kommer så snart jeg har modtaget det.
Nikolaj Hjorth
Svært fiskeri på sundet
Øresund 27/2 2010
Var idag gast på VÆSER´N. Vi var på sundet hele dagen og der var ok lodninger derude. Desværre var fiskeriet rigtigt svært, hvilket resulteret i at vi "kun" fangede 17 torsk på de 9 timer vi var på havet fordelt på fire fiskere. Der var 4 fisk mellem 8 og 10kg, samt en enkelt måler på 10.5kg fanget af Brian Ahlers. Tak til VÆSER-drengene for en hyggelig dag ! Turbådene har også haft mange fisk at lodde, Carsten fra HAVLIT fortalte om et par 10 meter høje buler. Men de var uhyggeligt svære at fange, også for dem som lever af det... Intet fiskeri imorgen, bliver hjemme med familien  I Norge var der idag stærk blæst, hvilket forhindrede drengene deroppe i at komme på vandet. Imorgen er der dog super vejrudsigt og store fisk kan igen forventes at blive landet. Meldinger skrives i løbet af dagen her på siden. Har fået nogle henvendelser, samt to tilmeldinger til NSA turen efter stortorsk fra 24. til 31. marts 2010. Hvis der stadig er interesserede, så tøv ikke med at skrive for evt. supplerende info ! Nikolaj Hjorth
Skidt fiskeri på sundet
Øresund 26/2 2010
Fiskeriet på sundet var ikke godt idag. Hård nordgående strøm samt bundflod gjorde det ikke bedre. En dygtig båd som VÆSER´N måtte tage i havn med én torsk som fangst. Turbådene fik lidt fisk, men det var ikke voldsomt. Op ad dagen var der ingen buler at fiske på. Det må blive bedre. KL 11: Har været i kort i kontakt med Jesper. Da havde de fanget 8 målere i hans båd, men ingen "rigtigt store". Fiskeriet var ikke så vildt idag sagde han. Forvænt bliver man hurtigt  KL 16: Har talt med Jesper igen. Det blev kun til en halvdagstur pga øgende vind og bølger. De fangede 12 målere op til 19.5kg. Den svenske båd som lå sammen med dem var skarpere idag, de havde omkring 20 målere med topfisk på 21 og 26.5kg  Imorgen bliver det blæsevejr og næppe fiskevejr, men så flover vinden igen og så står de store for skud..... Nikolaj Hjorth
Kæmpetorsk på Sørøya
Sørøya 25/2 2010 KL 14 Har lige talt med Jesper som er i gang med første dags fiskeri oppe på Sørøya. Fiskeriet er gået igang med et knald ! I Jespers båd havde de kl 14, 17 målere med den største på 20kg. Endnu bedre er det dog gået i ejeren af Nordic Sea Angling, Jimmy Anderssons, båd. De har fået 20 målere, men topfisk på 23, 25 og 26.75kg !! Torsken på 25kg blev fanget af Jan Christoffersen, den på 26.75kg blev fanget af Jimmy Andersson. Jesper mener at en af de svenske både deroppe, har fået en torsk omkring 30kg. Det er dog endnu ikke bekræftet.
KL 14.45 Jesper har lige fanget sin torsk nr 100 over 10kg ! Det var endog et meget flot jubilæum da fisken vejede ikke mindre end 25.4kg !!! Ny PR til ham, STORT tillykke fra drengene som sidder herhjemme med ondt i maven over ikke at være med.... Billede følger i aften.
KL 20.30 En opsummering af dagen på Sørøya fortæller om en vild eftermiddag. I Jespers båd nåede de at lande 38 målere på dagen, heraf var de 11 over 15 kg. De fik ikke flere over 20kg, men nogle stykker som var lige under 19.5,- 19.2 o.s.v. Ialt landede de fire både deroppe ca 120 målere, 10 torsk over 20 kg, 4 over 25kg og en topfisk på vanvittige 29.35kg !! Den største blev fanget af Sørøya-veteranen Christer Mårtensson. Er vel nærmest en tradition at han fanger torsk over 27kg deroppe hver eneste år Sidste år fangede han en på 28.9kg og tidligere har han passeret 30kg´s grænsen...
Imorgen er de på vandet igen, er det mon dagen hvor 30kg´s grænsen skal sprænges ?........
Nikolaj Hjorth
Dårligt fiskeri
Øresund 23/2 2010
Jeg talte med Carsten Nielsen fra HAVLIT idag. Han kunne fortælle om masser af is oppe ved Helsingør igår, det var RIGTIGT store klumper som voldte selv turbådene problemer. Idag er strømmen dog vendt til flod og har taget isen med sydpå i sundet, så havet er forholdsvis isfrit deroppe. Men de kommer jo nok igen ved en senere lejlighed... Fiskeriet har været skidt de seneste dage, strømvendinger kan givet have en stor del af skylden. Fiskene er i området, men stiller sig sjældent hvis ikke strømmen løber lidt konstant. Imorgen vender det igen er der vil løbe strøm minimum de næste to døgn. Vi kommer dog ikke på vandet før tidligst i weekenden. Imorgen onsdag tager Jesper så afsted til Sørøya for at fiske Skrei. Det ser fint ud med vejrudsigten og stortorsken skulle være klar til at tage imod dem deroppe  . Meldinger fra Jesper skriver jeg selvfølgelig om her på siden. Første fiskedag er torsdag, men ejeren Jimmy Andersson er på vandet allerede imorgen. I Zihuatanejo, Mexico meldes der er om rigtigt godt fiskeri. Der fanges mange sejlfisk, doradoer tages der også en del af og de gulfinnede tun har også været inden for radius. Tunene som blev fanget havde en gennemsnitsvægt på 60lbs, så kan der godt komme lidt flex på klingen ! Der fanges faktisk nogle store Roosterfish for tiden, de fanges blot ikke på overflade-agn som poppers. Men på dybde-riggede agnfisk. Dejligt med positive meldinger fra Zihuatanejo efter en sløj start på sæsonen i starten af januar. Nikolaj Hjorth
Mere is...
4 målere
Øresund 20/2 2010
Glemte lige at skrive igår at den svenske turbåd VANDIA gjorde det fint og fangede 2 målere på 10 samt 12kg. Mindre godt gjorde turbåden SVÆRD det, den sejlede så tæt på TYVEN mens vi lå stille og fiskede, at kunderne ombord på SVÆRD skyndsomt måtte trække deres pirke ind over siden for ikke at ramme os i hovedet nede i småbåden. Ikke imponerende forståelse af godt sømandsskab. På havnen fortalte de andre småbåde om lignende kedelige oplevelser med SVÆRD på vandet fredag. Egentlig underligt at det var nødvendigt, fiskeriet var ikke hektisk og der var ikke specielt mange både ude. Men hold et øje med SVÆRD hvis du er ude i småbåd og regn ikke med at den holder øje med dig, hvis du vil være sikker på at undgå kollision eller andre ubehageligheder. Vi tog chancen i FIRST-TIMER idag og håbede at gå fri af is og tåge. Det gik heldigvis fint, forholdende var betryggende og vi sejlede ud fra morgenstunden. Havnen holder dog stadig meget og tyk is. Fiskeriet blev fint i løbet af formiddagen og på FIRST-TIMER fik vi godt med torsk, herunder 4 målere på 10-10.2-11.1 og 13.4kg. Den største torsk var en regulær "øgle", den var 127cm lang men vejede blot 13.4kg. Det var en hunfisk som havde gydet sin rogn og var i dårlig kondition, helt klart en fisk vi havde sat ud hvis dens tilstand havde tilladt det. Desværre var det ikke tilfældet, trods det at den havde taget pirken rent  Til gengæld fik den gjort sit til artens overlevelse. I god kondition og med rogn ville den givet have vejet omkring de 20kg... Der var iøvrigt stort overtal af bidefisk idag. SALTY var også ude, de havde også 4 målere op til 14kg. Sneboldkampen tabte de dog klart til TEAM SVINET ! Trods deres indledende fuldtræffer på vores ekkolod, endte de med sne på huer, i hætter og det meste af resten af SALTY. Hurtige kontrastød fra vores skipper satte drengene fra PIKE85 til vægs, de måtte sande at det bedste forsvar er angreb  TYVEN havde en enkelt måler på 10.4kg, mens VÆSER´N efter hvad vi ved blev snydt idag og måtte tage i havn uden målere. Intet fiskeri for os imorgen ! Nikolaj Hjorth
Is-helvede
Øresund 19/2 2010 Var idag på vandet som gast på TYVEN. Vi mødte et øresund med ringe sigt pga tåge og meget is uden for havnen. Isen var voldsomt tyk, den bestod af store flager på mange kvadratmeter og tykkelser mellem 30 og 60cm. Det var tydeligvis is som havde revet sig løs sydligere i øresund. En del af den havde isskruninger oppe på pladerne. Under disse forhold burde vi være blevet i havnen, men vi tog dog ud for at kigge om det kun var et par hundreder meter is-bæltet bestod af og dermed om sejlrenden var isfri. Det var den ikke og det var med store problemer og hjælp fra den småbåd vi fulgtes med, at vi kom ind gennem isen til havnen igen. Flagerne var så store at den lette warrior ikke kunne skubbe dem, de lå imidlertid også så tæt at vi ikke kunne finde åbent vand at sejle i. Det betød at vi blev taget med sammen med isen af strømmen som var stærk nordgående. En meget farlig situation som vi ikke burde have sat os selv i. Heldigvis gik det godt og vi har lært vores lektion. Vi så isflager så store som 150x 30 meter, som sagt med en halv meters tykkelse, det er mange tons is.... Ikke en gerning jeg er stolt af, men vil dog gerne fortælle om den for at andre ikke behøver at gøre erfaringen selv. Båden har givet også brug for glasfiber arbejde efter mødet med isflagerne.
Issituationen ændrede sig dog til det bedre mens vi ventede et par timer i havnen. Derefter kunne vi, efter at have konsulteret Carsten Nielsen fra HAVLIT som lå derude, tage på vandet og fiske nogle timer. Det var ikke vildt godt fiskeri, men vi så lidt buler. Det blev til 13 torsk op til 8kg. VÆSER´N havde 7 torsk op til 7kg. Det var ikke nemt fiskeri med mere end 3nm strøm, men vi fandt efterhånden ud af at fange lidt. Tak til Christian for turen og hyggeligt selskab, som vi selv gjorde lidt for spændende.
Situationen omkring is til eftermiddag var, at der ikke var særlig meget uden for havnen. Men selve havnen var fyldt op af tyk drivis, som er blevet skubbet ind fra drivisen imorges. Der er tale om ret voldsomme stykker og det var med besvær vi kom til vores pladser yderst på molen i nordhavnen. Ikke en farlig situationen, men en som glasfiber, gelcoat og skrue ikke har godt af....
Nikolaj Hjorth
FIRST-TIMER på vandet
Øresund 18/2 2010 Vi brugte formiddagen på vandet idag. Der var meldinger om en del fisk i den nordlige del af sundet, så vi håbede at få en måler eller to. Det blev det desværre ikke til. Forholdende var ikke helt lette med mere end 3 nm´s afdrift. Endvidere var de fleste torsk af mindre størrelse, i hvert fald dem vi fangede. Vi havde 16 torsk oppe at vende, men en del måtte ud igen. Ingen vejede over 6kg... Dygtigere var Carsten Nielsen på HAVLIT. Kunderne landede ca 50 torsk og derimellem var også en måler som vejede 11.3kg
Jeg er på sundet igen imorgen som gast på TYVEN, melding imorgen aften.
Nikolaj Hjorth
Is-situationen
Øresund 17/2 2010 Talte idag med Michael fra VÆSER´N, han havde været på sundet igår tirsdag. Der havde ligget store flager fra havnen og 300 meter ud, de var dog kommet igennem og havde fanget ca 10 torsk uden nogen over, da et stort område med flager drev ind sydfra og nærmest lukkede sundet. Nogle af dem var var 30-40 kvadratmeter og en halv meter tykke ! VÆSER´N blev tvunget til at lægge sig bag en turbåd og kom tidligt i havn. Ubehagelig oplevelse....
Billedet idag er fra i lørdags, da Filip lavede dobbelt målæer stop på SALTY, de glade fiskere er Peter og Uffe.
Nikolaj Hjorth
Måler til salty
Øresund 16/2 2010 SALTY var på vandet mandag. Torskene var der, men de stod kun på bunden en god time. Mens der var fiskeri, fik Filip hevet lidt torsk ombord og heriblandt også en måler på 12kg.
Issituationen er lidt Status Quo, dog rapporterer Filip at situationen var let forværret da han tog ind om eftermiddagen. Fra onsdag loves der sydøsten vind og en del af den, det kan få isen til at pakke ved nordhavnen. Forhåbentlig hjælper plusgraderne isen til at forsvinde...
Nikolaj Hjorth
Årets største i TEAM SVINET
Øresund 14/2 2010
Kim og Jeg tog idag turen til Helsingør i håb om at isen ikke ville afholde os fra at fiske. Det var heldigvis ikke tilfældet, omend isen fra havne-indløbet og et par hundrede meter ud er ganske tyk. Vi klarede den dog ud ved at sejle tæt på en af turbådene. Mere frost samt sydøstlig vind, kan dog gøre situationen håbløs hvad is angår... Vi har idag sejlet som gaster på VÆSER´N. Vejret var rigtigt fint og isen holdte sig nogenlunde i skindet. Der var dog perioder hvor vi måtte trække vores liner igennem isflagernene. Områder med grød og tallerken-is har der været hele dagen i trafik-separeringen. Der var en del fisk, men de var svære at fange. Vi fik dog fanget nogle stykker, men var også på vandet i 10 timer. Det blev også til to målere på 10.2 og 15.2kg(billeder under målere), begge fanget af undertegnede. Den største var ny bådrekord i VÆSER´N,- er jo altid sjovt at have sådan en når jeg nu hverken har den i FIRST-TIMER eller i SVINET  Mange tak for en hyggelig dag til Dennis og Myg. TYVEN og maler-Niels fik også hver en måler begge omkring 12kg. Igår var SALTY på vandet, de landede 3 målere som alle vejede mellem 10 og 11kg. Nikolaj Hjorth
En torsk fightes og er, efter at have vist sig i overfladen, lige dykket under grødisen igen...
Første +20´er i år
Øresund 13/2 2010 FIRST-TIMER var ikke på vandet idag, men turbådene kæmpede sig gennem elementerne. Det blev belønnet... HAVLIT havde vinterens bedste dag, skipper Carsten og dagens hold landede 6 målere og den største holdte vægten på de 20 kilo !!! Stort tillykke til Carsten, som også sidste år fik den +20kg s torsk som, sundet kastede af sig til turbådene. Nummeret til HAVLIT kan findes under LINKS, hvis man vil bestille en tur.
Der meldes iøvrigt om betragelige mængder ret tyk pakis ude foran nordhavnen i Helsingør.
Nikolaj Hjorth
Øresund fyldt med is
Øresund 12/2 2010 FIRST-TIMER var på øresund idag. Det blev dog en formiddagstur, da det tog tid at få liv i den bundkolde motor samt at hugge sig igennem isen. Der lå fast is fra havnen og et par hundrede meter ud fra indløbet til nordhavnen i Helsingør. Derfra var der mere eller mindre fast is hele vejen til Sverige. Vi var oppe ved algetønden, her var situationen den samme, derfor kan sejlads med småbåd ikke anbefales. Fiskeri var det så som så med, da pirkene lå på isflager eller linen blev fanget i isen en del gange. Vi fik 4 torsk op til et kilo inden vi gav fortabt til elementerne... Ingen tegn på at disse forhold vil forandre sig de næste dage, så givet intet fiskeri....
Nikolaj Hjorth
Småbåd i læ af turbåd, for at undgå isen...
Basis for isbjørne i sundet ?
Øresund 9/2 2010
Christian Klagenberg var idag gast hos Søren Vejsager på SNEHVIDE. De havde den specielle oplevelse at møde en sæl som lå og nyd livet oppe på en isflage i sundet. Det er ikke alle der forbander kulden og isdannelsen i sundet. Hvem ved måske er der snart basis for en bestand af isbjørne og pingviner derude også ?  Drengene i SNEHVIDE fik iøvrigt fanget ca. 10 fisk i løbet af dagen, ingen over målet. FIRST-TIMER var også på vandet. Det blev en ok dag, dog var fiskene ikke var så lange som man kunne have ønsket sig. Der blev landet en pæn portion torsk og en enkelt nåede over de 10kg. FIRST-TIMER er på vandet igen fredag og lørdag, hvis issituationen tillader det. Idag var der isdannelse i vandoverfladen, dog ikke større stykker is i det nordlige øresund. Nikolaj Hjorth
Måler til MUGGINE
Øresund 8/2 2010 Endnu en dag med roligt vand på sundet. Det var dog igen idag svært fiskeri for småbådene. MUGGINE med skipper Brian var ude hele dagen og søgt både nord og syd, uden rigtigt at få hold på torskene. Der stod dog en bule nu og da, så 5 torsk blev det til. Den største var dog det hele værd, den vejede flotte 16.5kg. Det blev dagens eneste måler. Stort tillykke til Brian ! TYVEN var også på vandet, de måtte idag nøjes med 5 torsk op til 8.5kg.
Nikolaj Hjorth
Elendigt fiskeri
Øresund 7/2 2010
Var med på VÆSER´N idag. Vejret var smukt og vandet fladt, det kan siges at være heldigt for vi sejlede RIGTIG meget.... Vi har afsøgt pladser fra Ven til Sandet, men kun set få buler og ikke nogen gode buler. Det blev ialt til 8 fisk, alle blev genudsat. Så ikke nogen andre fange fisk over 5kg, der var ellers mange både på vandet. En virkelig dårlig dag på øresund,- men hyggelige medfiskere på VÆSER´N ! Tak for turen  Nikolaj Hjorth
Svært fiskeri
Øresund 6/2 2010
FIRST-TIMER var på vandet idag. Lidt dårlig sø at sejle i bevirkede masser af vand indover, derudover var der ikke mange fisk og dem vi så var sværre at fange.... Det blev til 12 torsk i båden for os idag, hvilket må siges at være et fint resultat alt taget i betragtning. Den største vejede 8.5kg. Skipper skal til festligheder i aften og barnedåb søndag, så FIRST-TIMER er ikke på vandet imorgen. Ellers havde Jesper måske set ud som på dagens billede ? Det er taget 1. januar sidste år  Jeg har igen fået en gæsteplads på VÆSER´N, så må vi se om jeg kan levere varen.... Nikolaj Hjorth
Måler til TYVEN
Øresund 5/2 2010
Lige en rettelse mere omkring testfiskeriet som DSF står for; Fisketegnsmidlerne betaler kun en del af projektet, resten dækker DSF. Igår var TYVEN på vandet, der var godt med fisk at lodde på de nordlige pladser og dagen gav et pænt antal torsk med en enkelt over, den vejede 12.2kg. Turbådene fik også nogle målere. Idag var SALTY på vandet. Strømmen vendte natten til fredag og vandet løber nu stærkt ud sundet, efter en periode med flod. Det påvirkede, som det kunne forventes, fiskeriet i negativ retning. Filip så ingenting på loddet og fangede intet på de 6 timer de var ude... Strømmen løb med 3.5nm nord for Helsingør,- men den vil løbe stærkere imorgen  Nikolaj Hjorth
Testfiskeriet
Øresund 4/2 2010
En detalje omkring testfiskeriet fortabte sig, da jeg skrev om det igår. Det vil i år være sådan at testfiskeriet bliver betalt af fisketegnsmidlerne, som DSF har ansøgt om støtte. Skulle nogen være interesserede i at læse hele rapporten om testfiskeriet i 2009, så kan den findes nederst under artiklen på dette link: http://www.sportsfiskeren.dk/lidt-n%C3%A6rmere-det-b%C3%A6redygtige-bulefiskeriJeg vil dog, når jeg linker til denne artikel her, tillade mig at argumentere mod noget af artiklen. Alene overskriften giver jo en skæv-vridning af problemstillingen. "Bæredygtigt torskefiskeri" leder i hvert fald mine tanker hen på bestandens ve og vel. Det er imidlertid slet ikke det som problemstillingen handler om. Biologer fra DTU Aqua har for længst fastslået at fiskeri med stang fra lystfiskere, ingen fare udgør for bestanden. Det handler ene og alene om politik og humanisme. Situationen er den, at vi som lystfiskere repræsenterer en ganske lille del af befolkningen. Så skal vi have lov til fortsat at dyrke vores hobby, må vi indrette den så vi ikke forarger de som ikke deltager. Dette har været jagtens præmisser i årevis og turen er nu kommet til fiskeriet. Ved fiskeri i torskebuler, vil en vis procentdel af fiskene utilsigtet blive kroget uden for munden- altså i kroppen. Det udgør i sig selv ikke et DYRE-ETISK problem, torsken er givet ligeglad om den har en krog i munden eller i halen, "smerten" er nok den samme. Torsken har særdeles stærkt og sejt skind som givet holder en krogning bedre end krogning omkring læben i munden. Derved er chancen måske bedre, men i hvert fald ikke dårligere, for at få fisken op hvis krogen sidder i skindet end hvis den sidder i munden. Problemet ved disse ubevidste krogninger er at der ses på det med humane briller og derved menes, at det skal være bedre og mere rigtigt at fisken har krogen inde i munden. Hvilket kan give mening, men kun set fra vores vinkel- ikke fra torskens. Dens endeligt bliver det samme og hvis der mistes flere fisk ved krogninger i munden, så slipper flere skadede fisk fra os ved den krogning. Så den etik der refereres til når man taler om "rigtigt" torskefiskeri er altså ikke dyre-etik, men human-etik og sportsmanship. Denne humane etik kan naturligvis sagtens forsvares og være rigtig, jeg mener bare det er vigtigt at have forskellen på den og dyre-etikken for øje i debatten. Endvidere kan man undre sig over at formanden for DSF i artiklen udtaler at det man leder efter er, en metode til at fange torsk hvor fejlkrogningerne mindskes uden at antallet af fangede torsk reduceres væsentligt. I rapporten om testfiskeriet står det nemlig skrevet, at man givet må indstille sig på at der er en reel risiko for færre fangede fisk ved brug af en ny metode, som mindsker andelen af fejlkrogede torsk. Det kan læses i andet afsnit på side 15 i rapporten. Noget selvmodsigende  .... Nikolaj Hjorth
Testfiskeri på øresund
Øresund 3/2 2010
For godt halvanden år siden blev jeg kontaktet af Søren Mathiesen som repræsentant for Danmarks Sportsfisker Forbund(DSF). Søren ville gerne have nogen reaktioner på et forestående projekt hvor DSF ville udføre en test på øresund, med det formål at begrænse antallet af fejlkrogede fisk. DSF ville fejlkrogninger til livs af hensyn til lystfiskeriets omdømme, altså af rent etiske grunde. Tanken fra DSF var kort fortalt at bytte trekrogene ud med enkeltkroge, for at se om man dermed fik færre fejlkrogninger. Følgende tre spørgsmål skulle forsøges besvaret ved hjælp af 4 vinterture på øresund med JAWS, hvor en gruppe fiskere ville blive udstyret med identisk line og endegrej, blot med den forskel at halvdelen fiskede med enkeltkrog og den anden halvdel fiskede med trekrog: - Adskiller enkeltkrogens krogningsegenskaber sig fra trekrogens.
- Mistes der flere fisk ved den ene krogtype frem for den anden.
- Er der forskel på andelen af fejlkrogede torsk ved brug af henholdsvis enkeltkrog og trekrog.
Jeg afslog høfligt muligheden for at deltage i selve fiskeriet af flere grunde som ikke er væsentlige for sagen. Men hjalp til med input til logistik og afvikling af et sådan forsøg for at det skulle være troværdigt. Hvor repræsentativt et forsøg baserede på fire halve, vilkårlige øresundsdage er, kan så diskuteres hvilket resultatet også gav mulighed for ved senere lejlighed. Det skal tilføjes at der var tale om såkaldte "buleture", ikke drivfiskeri. Forsøget løb af stablen og ramte dage hvor der ikke var voldsomt mange fisk at fange, men fisk blev det til og alle data omkring hver enkelt fisk blev registreret og dokumenteret med kamera. Ialt fangede de 16 testpersoner 46 torsk over de fire ture. De fordelte sig på: 30stk på pirkens trekrog, 6 stk på pirkens enkeltkrog samt 10 stk på ophængeren(gummimak) i pirkenes topøje. Defineres en fejlkrogning som en krogning bag gæller, var 63% af torskene fanget på trekrog fejlkroget mens det var samtlige eller 100% for enkeltkrogens vedkommende. Ophængeren i øverste springring havde 10% fejlkrogning, men er for så vidt uinteressant for forsøget da den var påsat begge pirke. Er dog interessant i den sammenhæng, at bulefiskere ofte får skudt i skoene at den krog blot er til at kroge torskene i sidden med. Det skulle hermed være modbevist 
Altså skulle enkeltkrogene give en signifikant større risiko for at fejlkroge torsken end brug af trekrog, som det hedder i rapporten om testfiskeriet lavet af DSF.
Hvad angår svarene på de tre spørgsmål, så konkluderer rapporten at: Enkeltkroge kroger torsk væsentligt dårligere end trekroge ved pirkefiskeri. Faktisk er chancen for at fange en torsk på enkeltkrog FEM gange mindre end ved brug af trekrog....
Statistikken viser at der mistes mere end dobbelt så mange torsk under fighten når der benyttes enkeltkrog end der gør ved brug af trekrog. Hvilket for mig er et et ganske vigtigt punkt, da et af mine kardinalpunkter er at det mest væsentlige er ikke at efterlade skadede fisk. Om torsken er kommet ombord ved at have en pirk i halen eller munden, ser jeg ingen forskel på set fra en dyreetisk synsvinkel. Det handler udelukkende om menneskeetik.
Når det gælder fejlkrogningerne viste undersøgelsen, at enkeltkroge forøgede risikoen for fejlkrogning væsentligt sammenlignet med trekrogene. En forklaring kan være at de falder ud munden på torsken efter hugget og istedet får fat i side, hale eller andet. Det er dog gisnerier.
DSF erkender i konklusionen at enkeltkrogen ikke er løsningen på fejlkrogningsproblematikken, men erklærer at man i 2010 vil arbejde videre med andre mulige løsninger. Det vil i år være på 3 ture i marts måned, hvor man vil benytte samme setup og samme turbåd samt 10 timers ture istedet for 5 timers. Man har gennem studier af billederne af de fejlkrogede torsk, kunne fastslå at 74% af de fejlkrogede torsk er kroget ovenfor sidelinjen. Det har ført til et fokus på pirkens arbejde ned gennem vandmasserne. Et muligt setup på pirken til årets testture kan defor blive nedenstående, hvor krymperør forhindrer trekrogen i at vende sig og pege spidserne mod bunden.
Her på teamsvinet.dk vil vi følge testene og beskrive dem, både undervejs og når rapporterne til efteråret foreligger.
Skulle nogen være interesseret i at læse yderligere om rapporten, så omtales den i DSF eget blad Sportsfiskeren fra November 2009.
Nikolaj Hjorth
Målere til SALTY
Øresund 1/2 2010
Filip var på vandet idag med SALTY. Torskene stod igen på pladserne i det nordlige øresund, måske endda lidt bedre end igår. Kunne hænge sammen med at der idag kun var 4 både som fiskede på dem  Filip var som altid skarp og SALTY lagde dæk til to målere på 11 og 14kg. Tillykke til Filip med årets to første målere ! Fik ikke skrevet igår at HAVLIT havde årets første buletur. Skipper Carsten synes ikke fiskeriet var fantastisk, men fik da hevet årets første måler på 12.5kg over lønningen. Tillykke med det til Carsten  Nikolaj Hjorth
Fisk i det nordlige øresund
Øresund 31/1 2010
Jesper og jeg var idag gaster på VÆSER´N. Fiskeriet foregik, for vores vedkommende, hele dagen i det nordlige øresund, hvor der omsider er kommet lidt fisk. Mængden af fisk var ikke voldsom, men der var lidt buler det meste af dagen. Desværre var det inde for et forholdsvist lille område, hvor de fleste joller og turbåde var samlet. Det gjorde at fiskeriet aldrig blev rigtigt godt. Måske indvirkede det også at strømmen vendte og igen løb ud af øresund, endog med en vis kraft. Det blev til 25 torsk på VÆSER´N idag, den største på knap 9kg. MANGE TAK for en hyggelig tur til Dennis og Myg  På vandet var det TYVEN som løb med det hele idag, drengene gjorde det godt og havde to over på 10.1 og 16kg. Den største tyv-stjålet da vi loddede en god bule men ikke ramte, sådan er gamet og TYVEN kendte sin besøgstid. Tillykke til Christian og Andreas med fiskene  Nikolaj Hjorth
Brand udsalg !
Øresund 30/1 2010
Problemerne med benzintilførslen på FIRST-TIMER har gjort at vi måtte blive på land lørdag og båden kommer heller ikke på vandet imorgen. Skaden skulle dog være udbedret til næste weekends fiskeri. Svært at sidde hjemme med hænderne i skødet i dette vejr  SVINET kunne have været en mulighed, tror dog desværre den er sneet inde i sit vinter-hi. Søndag har jeg dog været så heldig at få en gaste-plads på VÆSER´N  Tog istedet op til Outdoor Living i Hillerød idag, for at ordne en reklamationssag. Den var hurtigt ordnet og så faldt jeg over et udsalg af fiskestænger, hvor dette års modeller var nedsat med 50 % !!!!!
Manglede egentlig ikke noget, meeeen fik da alligevel 3 pirkestænger med hjem. Er jo svært at lade være når det er så billigt.... Mangler du en stang, er det bestemt turen værd at kigge forbi Hillerød. Der er både Shimano, Fenwick, Daiwa, Ron Thompson og meget andet... De småbåde vi normalt taler med har ikke været på sundet idag, egentlig besynderligt med det fantastiske vejr. VANDIA skriver på sin hjemmeside at der været en del fisk på de nordlige pladser, de fik dem op til 8kg idag. Slutter lige af med et billede fra fredagens tur på øresund, det var koooooldt !! Bemærk bæltet af isflager øverst til højre i billedet. Nikolaj Hjorth
Flere målere
Øresund 29/1 2010
Vi var en tur på øresund idag. Vi kan referere at der ikke var is ved slæbestedet, men ude på sundet kom vi ved flere tilfælde til større områder med drivis af tykkelser op til ca. 20cm...... Nogle endda med sten frosset fast i isen. Med os havde vi taget en af de erfarne drenge på sundet, TC fra PIKE85. Torben´s båd har været igennem et uheld og er under restaurering, så det var en glæde at have ham med på tur hos TEAM SVINET. Dagen startede rigtigt svært, der var ingen fisk at lodde overhovedet og første fisk så ikke dækket før kl 11, hvor vi fandt nogle buler som var værd at fiske på. Fiskeriet var ikke nemt idag, hvor der løb en del flod samt var en jævn SØ lig vind. Vi fik dog samlet en hæderlig fangst sammen, hvoraf de 2 var over målet. Det var den erfarne gæst som stod for dem begge, ud af hans tre første fisk var der to målere imellem. Så ved man hvilken fisk man skal fange  11 og 11.2kg vejede de to målere. Tillykke til TC og tak for god tur. På vej ind røg vi dog i problemer, da vores benzintilførsel blev stoppet. Det betød at den bold man pumper benzin i motoren med, blev udsat for stort vacuum at den lignede en pandekage. Ikke godt... Værre var det at det skete lige før færgerne og vidrev mod dem uden at kunne navigere pga manglende motorkraft. Til alt held lå TYVEN i Nordhavnen og kom os til undsætning. Mange tak til Christian for hjælpen ! Men ikke behageligt at skulle slæbes i havn  Turbåene havde efter sigende også OK med fisk, da først de samlede sig(torskene...). Så klart en dag som giver løfter om at fiskeriet kan blive godt i februar. Største problem er nok isen, frygter at den vil ligge tungt så snart blæsten tager lidt af og nattetemperaturen ryger under de 5 frostgrader. De næste dage loves der kolde nætter og perioden de næste uger lover ikke plusgrader, så måske vil vi blive påtvunget en fiskepause. Nikolaj Hjorth
Gamle dage...
Øresund 27/1 2010
En af sundets Grand Old Men, Gorm Siiger, skrev til mig idag. Han sad og funderede lidt over den legendariske tur fredagsklubben havde med SKJOLD i 1979. Her skal I få et kig: Hejsa Sad lige og regnede ud at den 28 januar er det 31 år siden at Fredagsklubben havde et kanonfiskeri af torsk. Ikke mindre end 59 over 10 kg.Det år var der isvinter, og den dag var der is overalt ved Helsingør. Dog ikke værre end der kunne fiskes mellem isflagerne. Sydover var alle havne lukket, og kun de både der var sejlet nordover på det rigtige tidspunkt kunne komme ud og fiske. De enkelte småbåde måtte blive i land. Resultat som følger på skema.
Hilsen Gorm Siiger
Aksel Sørensen 10,7 10,7 | Per Kamph 13,2 15,1 10,7 10,0 15,1 | Niels Østervemb 7,0 11,2 12,6 11,2 12,6 | Leif Tastesen 11,6 11,6 12,4 12,4 | 5 50,8 kg | Jan Kirkebye 6,5 13,0 17,0 17,0 | Hans H. Larsen 17,4 12,4 13,6 17,4 | René Letvad 21,6 13,8 21,6 | René Andersen 19,0 17,5 19,0 | 1 75,0 kg | Per Ekstrøm 15,0 12,0 12,6 14,7 12,4 15,0 | Jacob Grønne 20,2 10,2 20,2 | Bent Nielsen 7,5 10,5 16,0 16,0 | Henning Lind 9,1 13,7 13,5 14,8 14,8 | 3 66,0 kg | Gorm Siiger 11,9 12,9 10,3 18,5 18,5 | Jørgen Pirk 7,7 11,0 8,9 11,0 | Poul Stabell 14,0 13,1 14,9 14,9 | Bjarne Stål 17,9 19,2 12,5 17,0 19,2 | 4 63,6 kg | Oven Storland 11,0 21,4 21,4 | Per B. Larsen 15,0 18,4 14,0 13,3 18,4 | Bent Bryggebusch 11,1 13,5 16,1 10,2 16,1 | P.G. Nielsen 16,5 13,4 17,2 17,5 10,1 17,5 | 2 73,4 kg |
59 torsk over 10 kg
heraf 3 over 20 kg heraf 22 over 15 kg Mange kendte navne, som stadig får fiskene til at svømme for livet er der jo imellem :-) Det må have været en smuk dag Gorm,- mange tak for tilbageblikket !
Skulle andre have en god historie eller ønske kontakt til os, så har vi idag lagt mailadresser på TEAM SVINET drengene på forsiden.
Nikolaj Hjorth
Sundet tykt af is
Øresund 26/1 2010 SALTY, TYVEN og VÆSER´N skulle på vandet idag i det smukke vejr. Det viste sig dog at blive for koldt, ikke at drengene ikke kan tåle mosten, men sundets overflade er fyldt af grødis. Jo længere de kom mod Sverige jo værre blev det... De måtte vende om og sejle i havn igen. Forhåbentligt hjælper det med et par dages vestenvind, men med den vejrudsigt der er givet for de næste 10 dage er overisning af sundet en overhængende mulighed. Vestenvinden de næste dage følges af svag østenvind og mange kuldegrader, hvilket kunne sætte en overisning igang. Vi må se hvad weekenden bringer...
Billeder af issituationen på sundet: http://smaabaadsklub.dk/forum/forum_indhold.asp?ID=11606&GBID=4 http://smaabaadsklub.dk/forum/forum_indhold.asp?ID=11747&GBID=4
Nikolaj Hjorth
Is på sundet med Kronborg i baggrunden :-(
3 målere og en forbandelse brudt
Øresund 24/1 2010
Da vi stod ved FIRST-TIMER tidligt lørdag morgen på Helsingørs Nordhavn, var det bidende koldt og vinden var mildest talt frisk. Turen til Ven gav rigeligt med spay-vand indover, hvilket gjorde at vi alle tre havde decideret is på toppen af hovedet da vi skulle fiske. Huen blev til en tung hjelm som iøvrigt holdte sig frossen gennem hele dagen. Vi måtte faktisk have en bolchehammer i brug for at få stænger, line og hjul befriet for vand i dets hårdeste form. ALT var overiset... Det føltes unægteligt som en dag hvor vi skulle være blevet under dynerne, MEN det var det ikke... Det blev ganske vist ikke til mange fisk denne dag. Men efter at Kim havde åbnet med en mindre han-fisk, kom kaptajnen endelig til fadet. Han fangede to fisk indenfor et par stop som begge var over målet,- Jespers to første målere i 2010 ! De vejede henholdsvis 10.0 og 10.3kg. Godt at skipper selv kan vise vejen, når gasterne mangler evnerne... Lodningerne var fortsat ikke fantastiske og de turbåde som lå sammen med os, fangede dog også kun sporadisk en lille torsk nu og da. Måske af den grund fortrak de også med tiden og det gav den ro på pladserne som betød, at torskene stod lidt bedre på bunden og det lykkedes os at fange yderligere 7 torsk. Et par stykker var lige under målet, men en nåede over det: 11.9kg til undertegnede. Nu har jeg fanget nogle torsk i den størrelse, men denne fisk var faktisk helt speciel. Det var den fordi; jeg igennem mine år på øresund har været med til at lande rigtigt mange målere ved Ven uden nogensinde selv at komme over målet hverken i småbåd eller på de ture jeg har været der med BONITO. Altid liiige under de 10kg. Der har været tale om en veritabel forbandelse. Alene indenfor de sidste par år har vi på FIRST-TIMER landet over 25 målere ved Ven, men ikke én til mig. Den forbandelse blev igår brudt og nu er det min plan at hæve det overskud, jeg har sparet op "ved øen"  Der var udover os, et par andre småbåde på vandet, men vi så hverken dem eller nogle af de turbåde som fiskede tæt på os lande målere. Vinden ser ud til at levere en "vestenhyler" med 15 meter pr sekund på onsdag og derefter gå i nord. Måske er det lige hvad der skal til for at sætte gang i fiskeriet på øresund. Er vejret til det, vil vi være at finde på vandet igen i næste uge. Nikolaj Hjorth
dobbeltmåler ;-)
TEAMSVINET.DK 3 år !
Øresund 22/1 2010 Idag bliver teamsvinet.dk 3 år  Det sidste år er besøgstælleren steget med 300.000, hvilket betyder at vi lige har rundet 800.000. Med andre ord så fastholder vi en ret fornuftig mængde besøg. Det er vi rigtigt godt tilfredse med.
I efteråret har opdateringen ellers været så som så. I særdeleshed pga at vi ikke har været så ofte på danske vande som de foregående år. Fiskeriet har været koncentret tidsmæssigt, ikke fordelt over mange weekender. Rejseaktiviteterne har gjort det i år og har således fyldt meget af vores tid, samt en del spalter her på siden. Vi tror at det afspejler en udvikling i almindelighed som har fundet sted over de sidste tre år i DK. Hvor det tidligere kun var de allermest "hard-core" som tog til udlandet for at fiske, er det idag ret mainstream. På ekstreme destinationer som det nordlige Norge, møder vi som guider jævnligt mennesker som ikke har prøvet ret meget rent fiskemæssigt. Men som ønsker store oplevelser med store fisk og flot natur. Det er måske også et udslag af at det er blevet vanskeligere at finde større mængder af fisk i almindelighed og store trofæfisk i særdeleshed i vore hjemlige farvande. En MEGET beklagelig udvikling(de få fisk altså...) som nok kun stoppes gennem hårdere restriktioner på erhvervsfiskeri og specielt trawlerne. Det skal nok komme, jeg kan dog frygte at det vil ske for sent til at redde gydemassen af vores vigtigste konsumfisk.
På vandet taler TEAM SVINET med flere og flere, vi har fået rigtigt mange gode fiskekammerater som vi deler erfaringer og historier med. Det er måske et udslag af at vi holder ved vores koncept omkring formidling af fiskeriet, uden dog at udlevere andre bådes pladser og fiduser. Vi takker i hvert fald de både som vil dele oplysninger med os og sidens læsere !
Vi vil fremover fortsætte med at berette om vores fiskeri, både det hjemlige og det som vi praktiserer i udlandet. Noget siger mig at der i år vil blive mere fokus på det hjemlige fiskeri end sidste år...
Ifølge vejrudsigten skal der komme lidt vestenvind i midten af næste uge, hvorefter et mere vindstabilt vejrsystem skal lægge sig. Det bliver dog kooooooldt ! Men nogle weekender med svage vinde og lidt vestenvind inden til at sætte gang i fiskeriet, ville være dejligt  FIRST-TIMER vil være på vandet lørdag, fødselsdagen skal fejres med Jäger-te, "indianer-fingre" og forhåbentligt et par målere :-)
Nikolaj Hjorth
FIRST-TIMER på vandet !
Øresund 21/1 2010
FIRST-TIMER er på øresund idag med fuldt hold, arbejdet holder mig på land men så kan jeg jo opdatere lidt i løbet af dagen hvis der sker noget. Indtil videre(kl 9.30) har de fået 5-6 fisk, med den største på 9.5kg. Lodningerne har ikke været noget at snakke om, men det kan jo stadig nå at ændre sig  Kl 13: Det har ikke været vildt derude, men drengene har samlet 12-15 fisk sammen og en enkelt måler på 12kg til Mogens Rusander er det også blevet til, dejligt ! Billede følger i aften sammen med en rapport om resten af dagen, de er er stadig igang derude. 14 fisk blev det til på dagen med den ene måler på 12kg. Intet vildt fiskeri, men det ser da ud til at gå den rigtige vej... På denne dato sidste år havde vi også 3 målere, meeeen de næste dage skal blive gode hvis de skal leve op til sidste års fangster  Nikolaj Hjorth
En måler
Øresund 19/1 2010
TYVEN har været på vandet både mandag og tirsdag. Mandag blev det blot til et par småfisk, men idag gik det bedre. De var en del rundt på pladserne, men fik samlet 15-20 torsk i løbet af dagen. Den største vejede 12.8kg og det blev dagens eneste måler. DEJLIGT, med en positiv rapport fra sundet  Nikolaj Hjorth
Intet nyt fra østfronten...
Øresund 18/1 2010 VÆSER´N forsøgte sig på vandet igen idag, men tog tidligt ind uden fisk. Igen en uge som DMI lover slutter med 10 m/s fra sydøst,- NU STOPPER DET !! Vi håber på en ændring og at FIRST-TIMER kan komme på vandet i weekenden.
Tog fejl da jeg gættede vægten på en 80cm helleflynder, den vejer faktisk kun lige over 6kg ifølge længde-tabellerne. Det var i forbindelse med det nye mindstemål på flyndere i Norge. Det er desværre for lidt, havde håbet på at de skulle have lov til at blive større før de skal slagtes. MEN det er et skridt på vejen.
Nikolaj Hjorth
Ingen opmuntringer
Øresund 15/1 2010
Meldingerne fra øresund er ikke opmuntrende. VÆSER´N var på vandet igår og fik et par fisk, ikke noget vildt og ingen over. Idag var de igen derude, men tog ind før frokost med en nulbon  Weekenden blæser væk, men næste weekend bliver det knaldgodt !(tror jeg...) Nikolaj Hjorth
Mindstemål på flynder
Ballerup 14/1 2010 Ikke rigtigt noget nyt at fortælle fra sundet. Ser stadig rigtigt skidt ud med vind for weekenden, desværre.
Igår fik jeg lavet en sammenfatning af TEAM SVINET´s fiskeår 2009, den kan læses her: http://www.teamsvinet.dk/11441693
I Norge har en del fisk fået mindstemål, hvilket ikke er noget man rigtigt har brugt tidligere. Blandt andet har helleflynderen fået et mindstemål på 80cm, hvilket jeg vil mene er en fisk omkring 7kg. Har ikke lige tabellen, men det må være deromkring. Man kunne have ønsket sig at der var blevet lagt 10cm mere til, men det kunne også have været meget værre. Det vil i hvert fald betyde at en masse små flyndere som der alligevel ikke bliver meget kød ud af, nu får en chance mere for at vokse sig store og stærke  Ind i mellem løber folk jo ind i fiskeri hvor der virkelig kan fanges mange mindre flyndere og selvom kulturen med at genudsætte har bredt sig hurtigt deroppe, så har jeg også set både som har landet ALT hvad de har fanget. Det med flyndere ned til et par kg på rensebordet.... Det kan forståes hvis det er den første, men når man har et antal andre flyndere er det lidt ærgeligt. Nu er det under alle omstændigheder slut, alle under 80cm skal tilbage i havet.
Torsken i den nordlige del af Norge, vil få et mindstemål på 47cm. Du kan læse mindstemålene her: http://www.lovdata.no/for/sf/fi/ti-20041222-1878-009.html
Nikolaj Hjorth
Skidt fiskeri
Øresund 13/1 2010
Både TYVEN og VÆSER´N var på vandet igår og afsøgte store områder. VÆSER´N tog i havn til frokost uden en eneste fisk, mens TYVEN gjorde det lidt bedre og havde 5 fisk op til 8kg i båden da de tog ind. Sidste år var det også først i sidste tredje del af januar at vi rigtigt fik gang i fiskeriet efter de "tykke" på FIRST-TIMER. Så der er håb endnu  Vi håber på en weekend-tur, men igen ser det ud til at vinden skal blive stærkest i weekenden, hvilket kan sætte en stopper for vores planer... På nordic-sea-angling.se kan man i øjeblikket læse et indlæg om helleflynderens alder og vækstrate. Man har længe formodet at den vokser meget langsomt og bliver sent kønsmoden, 10 år og 12kg har man sagt om hunnerne. En af de mange helleflyndere som blev fanget ved Tromsø sidste år, blev imidlertid fanget af en norsk forsker som arbejder på Norsk fiskeriforskning. Fisken som vejede 154kg, fik taget ørestenene ud og forskeren undersøgte disse. Det er udfra ørestenene muligt at fastslå alderen med en vis sikkerhed. Denne store fisk fik anslået sin alder til 15 år, plus/minus 3 år. En anden flynder med en vægt på 40.5kg, blev bedømt til at være 7 år. Vældigt interessante oplysninger som måske vender helt op og ned på det man troede at vide om disse fantastiske sportsfisk. Noget kunne tyde på at de vokser væsentligt hurtigere end man tidligere har troet var tilfældet. Er det tilfældet, vil bestanden være væsentligt mindre sårbar end hidtil antaget. Læs mere på: http://www.nordic-sea-angling.se/wtx_news/showpost.asp?state=All&id=784Nikolaj Hjorth
Sejlfisk og Dorado
Øresund og Zihuatanejo 12/1 2010 PIKE85 fejrer i disse dage deres 25 års jubilæum på en rejse til Zihuatanejo med GETAWAYTOURS. TC sendte mig en besked om at de på den første fiskedag havde fået 7 sejlfisk og 1 dorado, ganske fint resultat. Derudover kunne han melde om ingen vind, sol og 30 grader. Hvem som var i Mexico....
Intet fiskeri for os i weekenden, vi syntes ikke vejr-udsigten var til småbåde. Lørdag skulle der have været ok fiskeri forlyder det. Svenske VANDIA havde ca 30 fisk med en enkelt over. Kunne desværre se ud som om der også kommer en del vind i den kommende weekend, på nuværende tidspunkt lover de 10 m/s fra sydøst....
Vi er i vores gæstebog blevet spurgt hvordan det går turbådene fra Helsingør. Til det kan jeg svare at vi ikke skriver om flere af turbådene, da nogle tidligere til andre fiskere har givet udtryk for at de ikke ønsker at der bliver skrevet om deres fangster. Det tiltrækker for mange småbåde, skulle vist være roden i problemet. Derfor undlader vi helt bevidst at nævne en række af turbådene. Vi taler med Carsten Nielsen fra HAVLIT, så når vi skriver om turbåde er det almindeligvis om fangster herfra.
En anden har skrevet i gæstebogen om is-situationen i Helsingør. Vi ikke været ved båden siden sidste uge, men mig bekendt er der isfrit i den yderste del af havnen. Mens det må forventes at der er problemer med isen i inderhavnen. Ved at en båd måtte hakke sig vej til slæbestedet ved frokost torsdag, efter at have hakket sig ud om morgenen...
Nikolaj Hjorth
Skidt fiskeri
Øresund 8/1 2010
Må have været en super flot dag på sundet for bådene som var ude idag  Fiskeriet var dog ikke noget at råbe op om. VÆSER`N havde lidt fisk, men ikke mange og ingen over da vi talte med dem til eftermiddag. En anden bekendt var også ude fra solopgang til frokost, de tog i havn med to mindre torsk i båden. Isen er ved at lægge sig i havnen og de måtte hugge sig ind til slæbestedet... Intet fiskeri i weekenden pga den hårde vind  For TEAM SVINET er dagen gået med ingenting, forklaringen fåes her: http://www.youtube.com/watch?v=Vjf1WxxpLAkTillykke med de 75 til The King !! Nikolaj Hjorth
Måler til VÆSER´N
Øresund 7/1 2010 Ikke super meget jeg har hørt fra sundet idag. VÆSER´N var dog på vandet og landede lidt fisk, ikke det vilde antalsmæssigt. En enkelt måler på 11.3kg blev det også til de dygtige fiskere. Den svenske turbåd VANDIA havde også en enkelt måler idag på 12.8kg og omkring 25 fisk.
Nikolaj Hjorth
Torsk på sundet
Øresund 6/1 2010
FIRST-TIMER var på vandet idag med fuldt hold, 4 mand. Fiskeriet var svært idag, selvom der nu og da blev loddet pænt med fisk var de ganske svære at fange. Det blev til 15-17 torsk med den største lige under målet, 9.8kg til Kim. Endnu en fisk over 9kg kom i båden, men den store kom ikke... Vi må prøve igen, weekenden ser dog noget blæsende ud. Til gengæld er temperaturkurven lidt mere positiv, weekenden byder nu kun på forholdsvis let frost og starten af næste uge bringer let tø om dagen. Efter at jeg havde skrevet om vores køb af redningsflåde igår, har en for mig ukendt person fundet det nødvendigt at linke op til udenlandske forhandlere med billigere priser i GÆSTEBOGEN. Yderligere mente pågældende at vide, at Marinetorvet sponserede os. Lad mig slå fast at vi har forhandlet en pris på vores flåde og BETALT den. Forhandling om dyre produkter er ret almindeligt i grejbranchen, hvad man kan opnå af pris har tit med mange ting at gøre og er ikke noget vi har tænkt os at offentliggøre. Derudover må jeg også fastslå at vi naturligvis sætter link til de produkter og forhandlere som vi vil anbefale. Ikke hvad alle andre måtte synes at vi skal linke til. I dette specifikke tilfælde, synes vi ikke det var en god ide at købe redningsflåde udenlands da den skal serviceres jævnligt. Hvad andre gør og opfordrer til, på egen eller "offentlig debat" hjemmeside, det blander vi os ikke i. MEN på denne side bliver der ikke linket til noget vi ikke synes om eller kender til. Derfor har jeg set mig tvunget til at slette indlægget med linket, jeg har dog kopieret alt han har skrevet og indsat det i mit svar til ham. Det kan læses her: http://www.teamsvinet.dk/6729383Nikolaj Hjorth
Redningsflåde indkøbt
Øresund 5/1 2010
Vejrudsigten for de næste mange dage er ikke så lovende. Meget vind i weekenden og koooooldt ! Faktisk er vi lidt bekymrede for at havnene ganske snart vil fryse til  Derfor har drengene besluttet at tage en tur på vandet imorgen mens det stadig er muligt, desværre må jeg passe arbejdet. MEN det betyder at der måske kan laves lidt opdateringer i løbet af dagen imorgen. Vi har efter moden overvejelse investeret i en redningsflåde. Vi bruger mange penge på vores hobby og var egentligt enige om at det var vanvittigt at sejle i meget koldt vand samt langt til havs som f.eks. ved Rügen uden flåden. Den giver trods alt nogle muligheder ved et fatalt havari. Vores flydedragter vil ikke holde os i live længe når vandet er ca. 0 grader. Modellen vi valgte er pakket i en stor taske, omtrent som en sportstaske men lidt tungere. Det betyder at vi kan tage den op fra båden når vi ikke er ombord, så vi slipper for langfingredes interesse for vores grej. Flåden blev indkøbt hos Marinetorvet.dk som fysisk er beliggende på Amagerbrogade. Indehaveren Jens er altid flink til at give en god handel, så går I også med tanker om at investere i en redningsflåde er Marinetorvet værd at have i tankerne ! Flåden kan ses her: http://www.marinetorvet.dk/visprodukt.asp?ProduktID=1455For Dem som måtte være interesserede i rigtigt store torsk, så har jeg skrevet en artikel om vinterfiskeriet ved Sørøya som er bragt i denne måneds nummer af Fiskeavisen. Nikolaj Hjorth
Torskefestivalen
Øresund 3/1 2010 Idag løb konkurrencen Torskefestivalen af stablen på de fem turbåde NADIA, SKJOLD, SVÆRD, HAVLIT og JAWS. Konkurrencen er torskefiskeri baseret på bulefiskeri. Det blev dog en sløj dag hvor torskene glimrede ved deres fravær. Dagens største fisk vejede 9kg mens den næststørste vejede 6.8kg, fanget fra henholdsvis NADIA og SVÆRD. Resultatet set på både blev: NADIA: 18 torsk SVÆRD: 5 torsk SKJOLD: 5 torsk JAWS: 5 torsk HAVLIT: 2 torsk
TEAM SVINET var også på vandet i håbet om at fiskeriet ville være godt et par timer fra morgenstunden,- det var det ikke.... Vi fik 2 torsk op til ca 6kg denne RÅKOLDE morgen og sejlede i havn igen kl 11.
Nogle kunne dog finde et par gode fisk, Tore Svendsen fra DRENGERØVEN landede en fin måler 12.5kg. En af hans bekendte i en anden båd overgik ham dog med en torsk på 15.3kg. At fiskeriet dog også var vanskeligt for dem, fortæller det fakta at bådene tilsammen fangede 4 torsk på dagen. MEN stort tillykke til begge de dygtige !!
Nikolaj Hjorth
Dagens billede er af laksen på 10kg fanget ved Rungsted 30/12 2009 af TEAM TERKEL.
Årets første målere til TEAM SVINET
Øresund 2/1 2010 FIRST-TIMER var på årets første tur idag i det kolde vintervejr. Vi havde forberedt os godt, så der var jäger-te til at bekæmpe kulden med. Der var også ganske godt med fisk at lodde til at starte med og vi kunne fange dem ! Det blev i løbet af den første times tid til 2 målere på henholdsvis 12.8kg og 13.3kg til Kim og undertegnede. Skipper Jesper havde en off-day på fiskefronten... Derefter gik vi helt i stå og lodningerne blev dårlige i løbet af formiddagen, de gange vi så noget kunne vi dog heller ikke fange dem. Lidt underlige forhold derude idag. Alle havde lidt svært ved at få det til at køre. VÆSER´N lykkedes det også at lande to målere idag, de vejede begge to 12.8kg.
En fin start på året fik vi og vi prøver vores held igen imorgen.
Laksen som blev fanget ud for Rungsted i onsdags af Torben Voergaard fra TEAM TERKEL, blev iøvrigt kontrolvejet på havnen til 10kg rent. Stadig en meget fin fisk...
Nikolaj Hjorth
Årets første måler til TEAM SVINET
|
|
|
 |
|
|
|